Thoughts About HTM

March has been a busy HTM month for me with lots of travelling and experiencing HTM in different countries with different styles, has made me think about the sport and its future. Where are we going? What is it we want?

All HTM/Freestyle judges need to put some thought into those questions as the responsibility for the sport and which way it is developing very much lays with them. Human beings - HTM handlers included - use what works and what achieves success – we do what we gain something from. If something is rewarded with top placings, then we will do more of it. The sport will move in whichever direction the judges' marks decide.


Banned Moves

One of the new things that came out this year and which I think surprised many of us, was the banned moves at Crufts*.

Crufts is important – and a change of rules for Crufts could easily become a rule change for all British competitions. I worry that a change could have consequences that goes far beyond the British borders.

England is the country of origin of this sport and British top handlers are amongst the best in the world. They have been role models and an inspiration to newcomers around the world. I would hate to see them getting left behind because they are so restricted as to what they can do whilst competitors from other countries are free to innovate and be creative. In the future it could be very hard for overseas dog and handler teams to compete in Great Britain as routines would no longer fit in with the UK rules. I fear that such a drastic change of rules in one country could create distance between British HTM and HTM in the rest of the world and that would be very sad. We need each other for this sport to develop and grow. This sport is now a world sport - not just a British sport.

I do fear that banning moves will stop many handlers’ creativity.
When the new Crufts Rules were published, I started to worry about my own routine. One of my new moves was my dog doing the 'canine elephant' with front paws on my upturned foot. He used my foot to support his front legs to keep his balance. Was he balancing on my upturned foot? If so, then it would be a banned move. I nearly took a safe, interesting, new move out of my Crufts routine, because I was afraid. That's not a good development.

Another worry for me is that if you have a list of banned moves, then it is unfair to down mark/disqualify/eliminate for moves that are not on the list, even if you as a judge consider them dangerous/unsafe. If some moves are forbidden, it easily makes all other moves acceptable. It removes responsibility away from the judges, which in my opinion is not good for the sport or for the judges. To take a judging appointment serious, you need to feel responsible.

New moves develop all of the time. A list would constantly need to be updated especially as the moves on the list are very specific.
For example the new rules now state that a dog is not allowed to be held/supported above handler’s shoulders whilst the handler is standing. So what if the handler is sitting on the top step of a ladder with the dog standing on his shoulder? It is not forbidden as the handler is sitting, but the dog would be held much higher than if the handler was standing.
It would be very hard to make a list that took all risks and possible variations of moves into consideration.

As I said – I do not believe in banned moves, but I do believe in educating the judges so that they learn to see which moves are dangerous to the dog or the handler and become confident enough to mark those moves down or eliminate if necessary. HTM is a very complex sport to judge. It already takes thorough education to be good at it, so let us include knowledge about anatomy and physiology in the syllabus, so that we know enough to judge fairly which moves are unacceptable and which are not. Judging should never be based on personal preferences, so we need knowledge.

I would like to educate rather than ban.

Also take the handler's/trainer's skills into consideration. If a move has been taught in a careful and safe way so that the dog can perform it with confidence, then why punish that team for other handler's unsafe training? If a handler has managed to teach a dog to balance safely on his or her upturned feet then that is good. Don't punish that team in an attempt to stop other teams from doing it less safely. Mark down or eliminate if a move is performed in an unsafe way. If handlers realize that they will be marked down heavily if they perform a move that the dog is not quite ready to perform safely, then they will train more before they test a move in the ring.

Things can always go wrong. When you live life, you risk getting hurt. We don't take the ‘A’ frame or the dog walk out of agility just because the dog can fall off it. Give the handlers in our sport some credit too and trust that they don't want to see their friend and dancing-partner hurt.

Let us keep the free in freestyle and teach our judges to handle that. My wish is that we educate rather than limit the creativity and freedom of our sport.


Curry in Banana Cake

It seems to me that the latest trend in our sport is that we have to come up with the most complicated, difficult, impossible to teach move – the harder the better. As soon as one handler comes up with a difficult move, someone else will try to top it. Difficulty and technicality is fine, if it is not at the expense of flow and musical interpretation.

I have sometimes felt that the very technical moves were rewarded whether they made sense in the routine or not. Sometimes it has felt as if the winning routine was choreographed to show how many difficult moves the dog could do in 4 minutes rather than to demonstrate flow, teamwork and musical interpretation.

Unfortunately if something is rewarded, we will see more of it. I fear that HTM can become a sport that has less to do with music and more to do with technical difficulty. Such a development would make me very sad. The magic does not come from technicality – it comes when the dog's and the handler's movements become one with the music. HTM is a unique dog sport because it can make you feel – it can make you laugh, cry, hold your breath... but it only happens when it becomes magical because the music and the performing team are one.

An instructor at a choreography day I once attended, told me a story, that has inspired me ever since. She said that choreographing an HTM routine is like baking a cake. The cake does not become any better just because you put everything you have in your kitchen in it. Curry is a very strong spice on its own, but as powerful as it is, it would not make a banana cake taste better. It is the same with a HTM or Freestyle routine. Even the most powerful move in the world will not make a routine better, if it does not make sense according to the music.

The inspiration of the moves and the choreography should come from the music – not the other way around. And all moves should punctuate the phrasing and changes in the music.

My fellow judges and handlers – please let us make HTM Curry free territory!

*)The following moves are NOT permitted during any routine. If any of the following moves are used the dog and handler will be eliminated from the competition: dog doing head stand (also known as tripod); dog being held/supported above handlers shoulders whilst handler is standing; dog performing a forward or backward roll; dog balancing on handlers upturned feet and; doing performing a handstand or walking on front legs only."

Crufts HTM and Freestyle rules, January 2011

Interview With a Pro

Læs vores interview på MEMO DOG BLOG
Klik her!

Tjekkiet, marts 2011

Læs om mine oplevelser i Tjekkiet her:

Ankomst: http://dogdancingdagbog.blogspot.com/2011/03/ankomst-til-tjekkiet.html

Dag 1: http://dogdancingdagbog.blogspot.com/2011/03/nar-jeg-nu-ikke-kan-se-x-factor.html

Konkurrencen og dommergerning: http://dogdancingdagbog.blogspot.com/2011/03/prague-international-dog-dancing-show.html

Toilet oplevelser (hvem vil ikke gerne læse om det?): http://dogdancingdagbog.blogspot.com/2011/03/noget-om-tjekkiske-toiletter.html

Dag 3: http://dogdancingdagbog.blogspot.com/2011/03/sidste-dag-i-tjekkiet.html

Sidste dag i Tjekkiet

Min sidste dag i Prag startede heldigvis ikke så tidligt. Jeg havde god tid til at pakke og nusse rundt inden jeg skulle afsted.

En kirke, der lå tæt på hotellet.

Et meget rødt hus, der lå overfor hotellet.

Kl. 10.15 blev jeg hentet af Gabina. Vi kørte til en sporvogsstation i udkanten af centrum, parkerede der og tog sporvognen længere ind mod byen. Her mødte vi Barbora (min tolk fra lørdagens konkurrence) og Andrea (en af de andre dommere fra konkurrencen). Sammen gik vi op til Prag Slot og så stod den på sightseeing. Barbora var en strålende guide. Hun havde sat sig godt ind i stoffet og havde printet div. internetsider ud, så hun vidste hvad hun talte om.

Kl. 12 var der vagtskifte med militærorkester osv. og efter at have set det, gik vi gennem de smalle gamle gader ned mod centrum. Vi tog sporvognen tilbage til udkanten og der spiste vi en sen frokost, inden det var tid til at tage afsked med Andrea og Barbora.



Vagtskifte



Han smiler - det sagde de ellers, at vagterne ikke må!

Og det gør ham her så heller ikke! - Smiler altså.

Gabinas skønne 4 mdr. gammel malinois hvalp.

Det tog næsten en time at checke ind og komme gennem security, så jeg var glad for, at jeg var der i god tid. Hjemrejsen gik let og problemfrit og vi landede i København næsten 5 minutter før forventet. Skønt, for jeg var desperat efter at se mine hunde igen. Med kun 3 dage mellem hjemkomst fra Crufts og afrejse til Prag, så virker det som en evighed siden, at jeg har haft noget rigtigt kvalitetstid med Border Collierne.

Noget om tjekkiske toiletter

Mmmm ja, jeg havde nogen interessante toilet oplevelser i Prag.

Først og fremmest, så havde toilettet på mit hotel sig eget liv... Det valgte med jævne mellemrum at udstøde en hyletone, der lød præcis som TVs prøvebillede... Den stoppede, hvis jeg trak ud, men den begyndte typisk igen i løbet af et par timer...



Og offentlige toiletter...
Ude på gangen hang der de fleste steder en toiletrulle. Systemet var, at man skulle tage det papir man mente at få brug for ude på gangen og selv tage det med ind i båsen, for inde i båsene var der ikke noget toiletpapir. Interessant! En pakke papirslommetørklæder reddede mig indtil jeg gennemskuede det system!

Prague International Dog Dancing Show

En fin stor konkurrence ring med dommerbord på den ene langside.

Sikke en spændende dag! Lang og jeg var træt da jeg kom tilbage til hotellet, men så interessant.

Jeg stod op kl. 6 - morgenmad kl. 7 og afgang til hallen kl. 7.30. Konkurrencen skulle efter planen starte kl. 8, men kl. nærmede sig 9 med hastige skridt inden vi gik i gang, men det var helt fint for mig, for det gav mig tid til at kigge nærmere på det tjekkiske point system og prøve at forstå det.

Jeg formode, at det betød, at jeg var dommer :-)

Det er altid udfordrende at være i et land, hvor man intet forstår af det sprog, der bliver talt, men i tjekkiet er det særligt svært, fordi befolkningen enten ikke taler engelsk eller ihvertfald lader som om de ikke gør. Mine samtaler med mine værtsfolk havde været ret begrænsede indtil i går - korte sætninger og kun den mest nødvendige snak. Ingen jokes eller hygge-snak, for det blev simpelthen for kompliceret. I går fik jeg imidlertid tildelt en tolk/sekretær Barbora, der talte så godt som flydende engelsk og det var virkelig en lettelse. Hun var sammen med mig hele dagen og det gjorde stemningen meget mere afslappet, at kunne kommunikere frit.

Et flot præmiebord

Det tjekkiske pointsystem var meget fremmedeartet og svært for mig at forstå. De har 2 kategorier inddelt i hver 4 underpunkter.

Første kategori var Technical Performance og her var underpunkterne: 'Range of moves/content in relation to division', 'Difficulty', 'Moves Quality' and 'Dog's stamina and flexibility'. Til de 3 første underpunkter kunne der gives max på 3 point og til det sidste kunne jeg give max 1 point. Der var dog den lille hage, at det pointtal jeg gav for 'Range of moves/content' pludselig blev mit max point for Difficulty og Quality. Så hvis jeg gav 2,25 for Range of moves, så kunne jeg ikke give mere end 2,25 for de to næste punkter heller. Og ikke nok med det. Hvis jeg ville trække noget for Difficulty og Quality, så skulle jeg trække det fra de 2,25 der var blevet mit nye max og ikke fra de oprindelige 3. Hvis jeg gav 2,25 for Range of moves og derefter ønskede at trække 0,5 point for difficulty, så ville min karakter blive 1,75. Det system fandt jeg særpræget og jeg følte, at jeg straffede samme fejl mange gange.

Den anden kategori Artistic Impression var enklere. Her kunne jeg give max 3 point for 'Partnership', 'Expression of music' og 'Choreography' og max 1 point for 'Costume'. Der var ingen små ekstra regler, så da først jeg havde fundet ud af hvad der skulle dømmes hvor, så gik det ret let.

En anden ting var, at jeg kun måtte give ned til kvarte point. Jeg kunne altså give 0,25 - 0,50 - 0,75 - 1 - 1,25 - 1,5 - 1,75, 2 - 2,25 - 2,5 - 2,75 eller 3. Det var svær at dømme, når jeg kun havde 12 karakterer at vælge imellem. Det føltes meget unuanceret - som om, at jeg gav samme pointtal for ret forskellige præstationer. Hvis noget ikke var til top point, men heller ikke til bundkarakterer, så lå jeg altid og fedte rundt ved ca, 1,75. Specielt hvis jeg havde givet lave point for Range of moves, følte jeg mig bundet i de næste to punkter, fordi mine point så var endnu mere begrænsede.

Pointene blev offentlig-gjort så alle kunne se dem, straks efter at ekvipagen havde opdtådt og dommerne dømt.

Heldigvis hjalp Barbora mig godt i gang og hun var også parat med lommeregner, så jeg kunne have min point klar sammen med de andre to dommere. Dommerne viste nemlig deres point på skilte, så alle kunne se dem, straks deres bedømmelser var færdige. Det gjorde det spændende og nærværende at følge konkurrence, men ikke så fedt at se alle top pointene, hvis man skulle i ringen lige efter en ekvipage, der havde gjordt det rigtig godt. Der var en debutant med i konkurrence og hun sad i ringen og ventede på start, da vi viste vores skilte for den ekvipage, der endte med at vinde konkurrencen. Noget skræmmende, at skulle i ringen for først gang og så blive mødt med 9 taller fra den foregående ekvipage!


Jana Nemcova med Hendrix Kiaora

Eva Habermannova med Ballantina z Duhoveho


Jeg havde store forventninger til det dog dancing jeg skulle se. Tjekkiet havde både individuelle topplaceringer og et hold verdensmesterskab med hjem fra VM 2010 og det var også dygtige ekvipager jeg så i ringen, men fortolkningen af musikken var meget mangelfuld og der var mange der lavde meget tekniske tricks og sekvenser, bare for at vise, at hunden kunne det. Det gav ikke altid mening i forhold til tema eller musik og det tager bare wow følelsen væk, hvis sammenhængen mellem musik og koreografi ikke er tydelig. Og denne konkurrence havde et film tema, så alt musik skulle komme fra soundtracket til en eller anden film. Det havde været rart at se temaerne fra disse film udnyttet.

Daniela Siskova wow'ede mig med sit HTM program til musik fra Evita. Super flot. Ikke altid 100% præcist, men høj høj show quality, dejlig udnyttelse af musikken, god sværhedsgrad og præcisionen var bestemt god nok. Også Katerina Lerlova kunne jeg godt lide. Så godt, at hun fik dagens eneste 9 tal fra mig - for Artistic Impression. De placerede sig som nr. 3 (Daniela) og 2 (Katerina) i konkurrencen. Vinder blev Vanda Gregorova med hendes Australian Shepherd.

Det var interessant, at jeg efter konkurrencen advarede Daniela Siskova mod for meget freestyle i HTM programmet og hun sagde, at hun var obs på det, men ved de sidste tjekkiske konkurrence, havde dommerne påpeget, at der ikke var nok freestyle, så nu havde hun puttet noget ekstra ind. Hun ville tage det ud, hvis hun kvalificerede sig til et FCI mesterskab.

Daniele Siskova med Aurora Piranhra Rainy Love

Katerina Lerlova med Alloway Tachyon

Vanda Grerorova med All That Brandy Gentle Mate

Min favorit i Freestylen var Vanda Gregorova med hendes lille chihuahua Enrisa Orlen. Denne lille chihuahua udførte tricks med samme tekniske kvalitet og sværhedsgrad som de store racer. Meget imponerende. Den endte med at vinde konkurrencen og det var ikke på 'cute point'. Den var dagens bedste hund.


Vanda Gregorova med Enrisa Orlen



Lada Sipova-Krejcova med Cindy Crawford Pibaro

Linda Hodova med A Simply Red Tender Flash



Lucie Smolikova med A White Head Tender Flash
Jeg var ikke vild med deres fortolkning af musikken, men fik senere at vide, at det var deres Crufts program, men fordi deres musik til Crufts ikke var film musik, som det skulle være ved denne konkurrence, så lavde de til noget andet musik. Ikke sært, at det gik ud over fortolkninge.

 Mellem HTM og Freestyle klasserne var der en pause med to opvisninger. Dog Frisbee og servicehunde til handicappede. Servicehundene var lidt svære at følge med i, fordi der var lange forklaringer og meget snak som jeg ikke forstod, men dog frisbee'en var godt. Ikke fordi jeg er vild med den sport. Jeg synes at nogen af springene og landingerne ser skadelige ud for hunden og det virker lidt som freestyle bare med legetøj i ringen, men opvisningen var lavet af en ung pige med en tjekkiske hyrdehunde race - en Chodský pes  eller Bohemian Shepherd, som de kaldes på engelsk. Sådan en havde jeg aldrig hørt om eller set før, men jeg forelskede mig vildt i den. Det lignede en lille langhåret miniature schæfer. Desværre er den ikke godkendt i FCI endnu, men hvis den en dag bliver det, så kunne jeg rigtig godt tænke mig sådan en lille fyr.

Efter konkurrencen og præmieoverrækkelsen, tog Barbara mig med til en nærliggende cafe, hvor mange af dog dancerne stødte til os, da de havde været hjemme med deres hunde. Det var rigtig hyggeligt og uformelt. Vi diskuterede dagens oplevelser og hvordan jeg ser tingene når jeg dømmer. Nogen spørgsmål overrakede mig - f.eks. om jeg så det som en  fejl, hvis man rent fysisk skulle flytte en hund ind i en position og andre gav anledning til interessante meningudvekslinger, hvor jeg virkelig skulle tænke mig om, for at komme med fornuftige svar.

En af de rigtig spændende debatter var vedr. sværhedgrad og det 'Border Collie kapløb', der er i gang i øjeblikket. Det virker som om, at det handler om at komme med de mest tekniske og umulige tricks mere end om at lave flotte, flydende programmer, der tager udgangspunkt i og er inspireret af musikken. Vi talt om, at mange andre racer bliver kørt af sporet i det kapløb og hvordan man kan tackle det. Jeg fortalte dem Kath Hardmans fantastiske metafor, som har inspireret mig gennem hele mit dog dancing liv. Hun siger, at koreografi er som at bage en kage. Man skal ikke putte alt hvad man har i sit køkken i kagen, for det gør ikke nødvendigvis kagen beder. Karry er i sig selv et stærk og powerfuldt krydderi, men hvis man putter det i en banankage, så gør det ikke kagen bedre. Sådan er det også med dog dancing. Selv om man har et trick, der i sig selv er stærkt og powerfuldt, så gør det ikke programmet bedre, hvis ikke det passer ind i helheden, temaet og og tager udgangspunkt i musikken. Det handler om at udnytte hundens styrker og det den er god til og så at få indhold og variation i programmet. At hoppe på Border Collie kapløbet er ikke nødvendigvis god dog dancing eller koreografi. Desværre er tendensen i hele verden, at det er det vi ser... en masse karry i banankage. Selv ved danske konkurrencer er tendensen der - ikke så slemt endnu, så kære danske dog dancere og dommere... lad os udnævne dansk dog dancing til karry-frit område.

Jeg dømte en del ekvipager ned for karry i banankagen i dag og de tog det faktisk rigtig pænt og tænkte over hvad jeg sagde. De gav selv udtryk for, at de var lidt trætte af Border Collie kapløbet.

Super hyggelig cafe, der dannede rammerne om vores snakke.

Loftet i cafeen.

Ved 17 tiden gik vi fra cafeen og Renata og Gabina med ud for at spise. Ved 7 tiden var jeg tilbage på hotellet, efter en lang men meget spændende og tankevækkende dag.

Den lille butik på hjørnet - det er her jeg køber cola :-)

Når jeg nu ikke kan se X-Factor

... så kan jeg jo lige så godt opdaterer jer om anden halvdel af dag 1 i Prag.

Efter at have pakket ud og slappet lidt af på hotellet i eftermiddags, kom Renata og Gabina tilbage og hentede mig. Vi kørte ca. 15 minutter gennem bla. ambasade-kvarteret med store flotte bygninger og alverdens flag alt efter hvilken ambasade, der gemte sig bag murene. Nogen af ambasaderne var stærkt bevogtede (bla. den israelske), mens andre bare lignede almindelige villaer.

Efter lang tids søgen i små snævre gader, fandt vi endelig et sted at parkerer og vi gik til fods gennem den smukke gamle by. Jeg har været i Prag adskillige gange før, så det var gensyn med kendte steder og jeg nød turen.

Da jeg spurgte hvad dette var, fik jeg at vide, at det var et monument over nogen døde mennesker :-D

Karlsbroen

Og mere Karlsbro



Det skulle bringe held at røre ham her...

Efter et par timer i centrum, kørte vi tilbage til det hotel hvor jeg bor. Lige rundt om hjørnet, ligger en charmerende gammel pub, hvor man kan få en stor portion rigtig lækker mad til under 100 tjekkiske kroner (100 danske kroner = 327 tjekkiske). Fantastisk atmosfære og charmerende omgivelser. Det eneste der er noget uvant for en dansker er, at man ryger indendøre på et spisested!

Renata og Gabina

Nu er jeg tilbage på hotellet. Mine værtsfolk har en lang aften foran sig med at gøre hallen klar til i morgen.

Dag 1 i Prag har været god og nu glæder jeg mig til at skulle dømme HTM og Freestyle i morgen!

Ankomst til Tjekkiet

Morgenen startede kl. 4.30!!!! Op og pakke. Jeg kunne ikke gøre det i går, for mit tøj var endnu ikke tørt efter Englandsturen og den efterfølgende vask.

Afsted til Københavns lufthavn via Lille Skensved. Bilen og hunde blev efterladt hos Helle. Ingen problemer i check in, selv om mit navn var stavet forkert på fly billetten!¨

Turen til Prag tager kun 1½ time, så jeg var snart fremme og blev mødt af Renata og hendes veninde Gabina. De tog mig med ud og spise frokost og jeg mødte Gabinas 4 mdr. gamle belgier hvalp - nåhhhh så savner man jo helt sine egne hunde.

Nu har jeg lige et par timer på mit hotel (som jeg med begejstring opdagede havde internet), inden den står på sightseeing i eftermiddag. Jeg tror, at jeg vil tjekke, om jeg kan tigge en kop kaffe et eller andet sted og så slappe af en times tid med en god bog.

CRUFTS 2011

Læs vores rejseberetning her:

Scandinavia Rules!
Zing og Biscuit med ejere på Crufts.

Afrejse fra Danmark: http://dogdancingdagbog.blogspot.com/2011/03/crufts-tirsdag-rejsedag.html

Ankomst til Derbyshire: http://dogdancingdagbog.blogspot.com/2011/03/crufts-onsdag-ankomst-til-derbyshire.html

Crufts Dag 1: http://dogdancingdagbog.blogspot.com/2011/03/crufts-torsdag-frste-dag-pa-crufts.html

Crufts Dag 2: http://dogdancingdagbog.blogspot.com/2011/03/crufts-fredag-border-collie-dag-pa.html

Crufts Dag 3: http://dogdancingdagbog.blogspot.com/2011/03/crufts-lrdag-konkurrence-dag.html

Hjemrejse: http://dogdancingdagbog.blogspot.com/2011/03/crufts-sndag-hjemrejse.html

I Danmark igen: http://dogdancingdagbog.blogspot.com/2011/03/crufts-mandag-danmark.html

Vores Crufts performance på YouTube: http://dogdancingdagbog.blogspot.com/2011/03/crufts-pa-youtube.html

Crufts, mandag (Danmark!)

Vi boede i kahyt 8005 både da vi sejlede til England og da vi sejlede hjem igen.

Ligesom på udrejsen, startede hjemrejse morgenen på færgen også med at gå ned og lufte hunde inden morgenmad.

Morgentur på bildækket.
Det var utroligt at se alle de mange hunde på bildækket - ca. 30 på de lufteture, hvor alle tog deres hunde ud. Desværre var der mange hundeejere, der kun mente, at deres hunde behøvede en enkelt luftetur på de 17 timer færgeturen varer.

Biscuit spekulerer vist på, om Zing mon får alle gufferne!

Da vi havde spist, gik vi op på færgens 'cafe'. Sidsel, Lina og Lena spillede Memory og jeg skrev Show Reports om fredagens HTM på Crufts. De havde jeg lovet den engelske freestyle klub inden jeg tog hjemmefra, så jeg kunne lige så godt udnytte tiden på færgen og skrive dem, mens jeg havde programmerne i forholdsvis frisk erindring.

Lina med sit Crufts Memory spil - den ene brik har et billede fra hende Lord Of The Rings program og det andet har Crufts logoet. Så ikke noget stik i denne omgang.

Der er kampgejst hos Lina :-)

Show Reports

Tiden fløj afsted og før vi vidste af det, var vi i Esbjerg og kunne gå ned i bilerne.

Luftetur på Fyn.

Turen fra Esbjerg til Ringsted forløb problemfrit med kun en enkelt tisse- og frokostpause undervejs. På Ringsted station tog jeg afsted med Sidsel, Lina, Lena og Zing, inden jeg fortsatte mod Lille Skensved, hvor jeg hentede Whisper og Hero hos Helle. Videre til Lis efter Beat og endelig kunne Hazyland flokken sammen køre hjem efter en fantastisk Crufts oplevelse!

Biscuit



Og hjemme hos Hazyland flokken igen - Hero hjælper med opdateringerne.