Crufts, onsdag (ankomst til Derbyshire)

Vi vågnede i god tid til dagens første hundetur onsdag morgen. Op og i bad, ned på vogndækket og hundene ud. Heldigvis så det ud til, at Zing var faldet til ro i løbet af natten og begge hundes stress niveau var væsentlig lavere end aftenen før. Både Lina og jeg fik det straks bedre.

Biscuit 'did a Farrari' :-D

Vi luftede hunde og Biscuit tissede på en Farrari - whoops! Vi talte om at få lavet et halsbånd til ham, hvor der står 'I did a Farrari' :oD

Vi efterlod igen hundene i bilen og gik op for at spise morgenmad. Mmmmm super lækkert morgenmad. Færgen var i land kl. 12 engelsk tid og vi fordrev tiden med at prøve at komme på nettet (uden held), shoppe (i den lille bitte tax-free shop) og spille snakke/hygge.

Zings første skridt på engelsk jord.

Da vi kørte af færgen, blev vi stoppet af tolden og hundenes papierer blev tjekket for anden gang. Første gang var i Esbjerg. Det er altid nervepirrende, at få tjekket pas - og det hjalp ikke at tolderen fortalte os, at den sidste svenske hund de tjekkede, havde fået lov til at vente i færgelejet i 4 timer inden den blev sendt tilbage til Danmark, fordi dens pas ikke var ok. Phew! Heldigvis gik det hverken sådan for Zing eller Biscuit!

Straks vi kom ud fra færgelejet, stoppede vi og lod hundene komme ud. Vi fik købt ind og spist frokost (rigtig engelsk pie) og to timer senere startede den 4 timer lange køretur i venstre side af vejen til Derbyshire. Jeg er altid noget stille, når jeg lige begynder køreturen i England. Jeg skal lige vænne mig til det. Trafikken var også ret heftig - vi kørte jo fra 14 til 18, så vi ramte hele fyraftens mylderet.

Biscuit ryster rejsestøvet af sig efter 24 timer på farten med kun ca. 1½ times tid sammenlagt uden for bilen.

Først på aftenen ankom vi endelig - godt trætte (især jeg efter køreturen) til den Travelodge, hvor Lina og Lena skulle bo. Vi læssede alt bagagen af og jeg fulgte dem ind... Og opdagede, at det var A38 Northbound vi var på... Det skulle være Southbound!!!! Argh!!!! Alt bagagen ind igen, køre op til næste afkørsel, ned på motorvejen igen i modsat retning og tilbage til A38 South Travelodge! Men Lina og Lena var glade, for North lugtede mærkeligt og det gjorde South ikke :-).

Sidsel og jeg fortsatte det sidste kvarter af vores rejse og ankom til Bob og Alisons hjem lige til spisetid. Bob og Alison har været mine venner i årevis og de har bla. opdrættet Hero. Det var dejligt at se dem igen og så var det selvfølgelig rigtig spændende at se deres 4 uger gamle hvalpe. De havde et skønt kuld på 2 tæver og 2 hanner efter Robbies søn Tally og Robbies barnbarn Mini.



De 3 sort/hvide hvalpe. Den sidste var blå lige som Robbie.


Vi snakkede, hyggede os, hilste på hundene, Bob lavede skøn mad til os og sidst på aftenen sagde Sidsel og jeg farvel og kørte op til Bobs ekstra hus 'in the fields' og indkvarterede os for natten. Stakkels Biscuit var så træt og stresset oven på rejsen, at han brækkede sin aftensmad op. Det varede ikke længe inden vi gik i seng - udmattede efter 1½ døgn på farten.

Heros bror Mito



Sidsel og Mito