Prague International Dog Dancing Show

En fin stor konkurrence ring med dommerbord på den ene langside.

Sikke en spændende dag! Lang og jeg var træt da jeg kom tilbage til hotellet, men så interessant.

Jeg stod op kl. 6 - morgenmad kl. 7 og afgang til hallen kl. 7.30. Konkurrencen skulle efter planen starte kl. 8, men kl. nærmede sig 9 med hastige skridt inden vi gik i gang, men det var helt fint for mig, for det gav mig tid til at kigge nærmere på det tjekkiske point system og prøve at forstå det.

Jeg formode, at det betød, at jeg var dommer :-)

Det er altid udfordrende at være i et land, hvor man intet forstår af det sprog, der bliver talt, men i tjekkiet er det særligt svært, fordi befolkningen enten ikke taler engelsk eller ihvertfald lader som om de ikke gør. Mine samtaler med mine værtsfolk havde været ret begrænsede indtil i går - korte sætninger og kun den mest nødvendige snak. Ingen jokes eller hygge-snak, for det blev simpelthen for kompliceret. I går fik jeg imidlertid tildelt en tolk/sekretær Barbora, der talte så godt som flydende engelsk og det var virkelig en lettelse. Hun var sammen med mig hele dagen og det gjorde stemningen meget mere afslappet, at kunne kommunikere frit.

Et flot præmiebord

Det tjekkiske pointsystem var meget fremmedeartet og svært for mig at forstå. De har 2 kategorier inddelt i hver 4 underpunkter.

Første kategori var Technical Performance og her var underpunkterne: 'Range of moves/content in relation to division', 'Difficulty', 'Moves Quality' and 'Dog's stamina and flexibility'. Til de 3 første underpunkter kunne der gives max på 3 point og til det sidste kunne jeg give max 1 point. Der var dog den lille hage, at det pointtal jeg gav for 'Range of moves/content' pludselig blev mit max point for Difficulty og Quality. Så hvis jeg gav 2,25 for Range of moves, så kunne jeg ikke give mere end 2,25 for de to næste punkter heller. Og ikke nok med det. Hvis jeg ville trække noget for Difficulty og Quality, så skulle jeg trække det fra de 2,25 der var blevet mit nye max og ikke fra de oprindelige 3. Hvis jeg gav 2,25 for Range of moves og derefter ønskede at trække 0,5 point for difficulty, så ville min karakter blive 1,75. Det system fandt jeg særpræget og jeg følte, at jeg straffede samme fejl mange gange.

Den anden kategori Artistic Impression var enklere. Her kunne jeg give max 3 point for 'Partnership', 'Expression of music' og 'Choreography' og max 1 point for 'Costume'. Der var ingen små ekstra regler, så da først jeg havde fundet ud af hvad der skulle dømmes hvor, så gik det ret let.

En anden ting var, at jeg kun måtte give ned til kvarte point. Jeg kunne altså give 0,25 - 0,50 - 0,75 - 1 - 1,25 - 1,5 - 1,75, 2 - 2,25 - 2,5 - 2,75 eller 3. Det var svær at dømme, når jeg kun havde 12 karakterer at vælge imellem. Det føltes meget unuanceret - som om, at jeg gav samme pointtal for ret forskellige præstationer. Hvis noget ikke var til top point, men heller ikke til bundkarakterer, så lå jeg altid og fedte rundt ved ca, 1,75. Specielt hvis jeg havde givet lave point for Range of moves, følte jeg mig bundet i de næste to punkter, fordi mine point så var endnu mere begrænsede.

Pointene blev offentlig-gjort så alle kunne se dem, straks efter at ekvipagen havde opdtådt og dommerne dømt.

Heldigvis hjalp Barbora mig godt i gang og hun var også parat med lommeregner, så jeg kunne have min point klar sammen med de andre to dommere. Dommerne viste nemlig deres point på skilte, så alle kunne se dem, straks deres bedømmelser var færdige. Det gjorde det spændende og nærværende at følge konkurrence, men ikke så fedt at se alle top pointene, hvis man skulle i ringen lige efter en ekvipage, der havde gjordt det rigtig godt. Der var en debutant med i konkurrence og hun sad i ringen og ventede på start, da vi viste vores skilte for den ekvipage, der endte med at vinde konkurrencen. Noget skræmmende, at skulle i ringen for først gang og så blive mødt med 9 taller fra den foregående ekvipage!


Jana Nemcova med Hendrix Kiaora

Eva Habermannova med Ballantina z Duhoveho


Jeg havde store forventninger til det dog dancing jeg skulle se. Tjekkiet havde både individuelle topplaceringer og et hold verdensmesterskab med hjem fra VM 2010 og det var også dygtige ekvipager jeg så i ringen, men fortolkningen af musikken var meget mangelfuld og der var mange der lavde meget tekniske tricks og sekvenser, bare for at vise, at hunden kunne det. Det gav ikke altid mening i forhold til tema eller musik og det tager bare wow følelsen væk, hvis sammenhængen mellem musik og koreografi ikke er tydelig. Og denne konkurrence havde et film tema, så alt musik skulle komme fra soundtracket til en eller anden film. Det havde været rart at se temaerne fra disse film udnyttet.

Daniela Siskova wow'ede mig med sit HTM program til musik fra Evita. Super flot. Ikke altid 100% præcist, men høj høj show quality, dejlig udnyttelse af musikken, god sværhedsgrad og præcisionen var bestemt god nok. Også Katerina Lerlova kunne jeg godt lide. Så godt, at hun fik dagens eneste 9 tal fra mig - for Artistic Impression. De placerede sig som nr. 3 (Daniela) og 2 (Katerina) i konkurrencen. Vinder blev Vanda Gregorova med hendes Australian Shepherd.

Det var interessant, at jeg efter konkurrencen advarede Daniela Siskova mod for meget freestyle i HTM programmet og hun sagde, at hun var obs på det, men ved de sidste tjekkiske konkurrence, havde dommerne påpeget, at der ikke var nok freestyle, så nu havde hun puttet noget ekstra ind. Hun ville tage det ud, hvis hun kvalificerede sig til et FCI mesterskab.

Daniele Siskova med Aurora Piranhra Rainy Love

Katerina Lerlova med Alloway Tachyon

Vanda Grerorova med All That Brandy Gentle Mate

Min favorit i Freestylen var Vanda Gregorova med hendes lille chihuahua Enrisa Orlen. Denne lille chihuahua udførte tricks med samme tekniske kvalitet og sværhedsgrad som de store racer. Meget imponerende. Den endte med at vinde konkurrencen og det var ikke på 'cute point'. Den var dagens bedste hund.


Vanda Gregorova med Enrisa Orlen



Lada Sipova-Krejcova med Cindy Crawford Pibaro

Linda Hodova med A Simply Red Tender Flash



Lucie Smolikova med A White Head Tender Flash
Jeg var ikke vild med deres fortolkning af musikken, men fik senere at vide, at det var deres Crufts program, men fordi deres musik til Crufts ikke var film musik, som det skulle være ved denne konkurrence, så lavde de til noget andet musik. Ikke sært, at det gik ud over fortolkninge.

 Mellem HTM og Freestyle klasserne var der en pause med to opvisninger. Dog Frisbee og servicehunde til handicappede. Servicehundene var lidt svære at følge med i, fordi der var lange forklaringer og meget snak som jeg ikke forstod, men dog frisbee'en var godt. Ikke fordi jeg er vild med den sport. Jeg synes at nogen af springene og landingerne ser skadelige ud for hunden og det virker lidt som freestyle bare med legetøj i ringen, men opvisningen var lavet af en ung pige med en tjekkiske hyrdehunde race - en Chodský pes  eller Bohemian Shepherd, som de kaldes på engelsk. Sådan en havde jeg aldrig hørt om eller set før, men jeg forelskede mig vildt i den. Det lignede en lille langhåret miniature schæfer. Desværre er den ikke godkendt i FCI endnu, men hvis den en dag bliver det, så kunne jeg rigtig godt tænke mig sådan en lille fyr.

Efter konkurrencen og præmieoverrækkelsen, tog Barbara mig med til en nærliggende cafe, hvor mange af dog dancerne stødte til os, da de havde været hjemme med deres hunde. Det var rigtig hyggeligt og uformelt. Vi diskuterede dagens oplevelser og hvordan jeg ser tingene når jeg dømmer. Nogen spørgsmål overrakede mig - f.eks. om jeg så det som en  fejl, hvis man rent fysisk skulle flytte en hund ind i en position og andre gav anledning til interessante meningudvekslinger, hvor jeg virkelig skulle tænke mig om, for at komme med fornuftige svar.

En af de rigtig spændende debatter var vedr. sværhedgrad og det 'Border Collie kapløb', der er i gang i øjeblikket. Det virker som om, at det handler om at komme med de mest tekniske og umulige tricks mere end om at lave flotte, flydende programmer, der tager udgangspunkt i og er inspireret af musikken. Vi talt om, at mange andre racer bliver kørt af sporet i det kapløb og hvordan man kan tackle det. Jeg fortalte dem Kath Hardmans fantastiske metafor, som har inspireret mig gennem hele mit dog dancing liv. Hun siger, at koreografi er som at bage en kage. Man skal ikke putte alt hvad man har i sit køkken i kagen, for det gør ikke nødvendigvis kagen beder. Karry er i sig selv et stærk og powerfuldt krydderi, men hvis man putter det i en banankage, så gør det ikke kagen bedre. Sådan er det også med dog dancing. Selv om man har et trick, der i sig selv er stærkt og powerfuldt, så gør det ikke programmet bedre, hvis ikke det passer ind i helheden, temaet og og tager udgangspunkt i musikken. Det handler om at udnytte hundens styrker og det den er god til og så at få indhold og variation i programmet. At hoppe på Border Collie kapløbet er ikke nødvendigvis god dog dancing eller koreografi. Desværre er tendensen i hele verden, at det er det vi ser... en masse karry i banankage. Selv ved danske konkurrencer er tendensen der - ikke så slemt endnu, så kære danske dog dancere og dommere... lad os udnævne dansk dog dancing til karry-frit område.

Jeg dømte en del ekvipager ned for karry i banankagen i dag og de tog det faktisk rigtig pænt og tænkte over hvad jeg sagde. De gav selv udtryk for, at de var lidt trætte af Border Collie kapløbet.

Super hyggelig cafe, der dannede rammerne om vores snakke.

Loftet i cafeen.

Ved 17 tiden gik vi fra cafeen og Renata og Gabina med ud for at spise. Ved 7 tiden var jeg tilbage på hotellet, efter en lang men meget spændende og tankevækkende dag.

Den lille butik på hjørnet - det er her jeg køber cola :-)