fredag den 25. februar 2011

Hero 7 måneder gammel

Hero er nu 7 måneder gammel. I et stykke tid tegnede det til, at han ville blive en rigtig teenager med totalt kaos i hovedet, men det er ligesom faldet til ro igen og han arbejder fint og lærer også nye øvelser ok. Vi har fokuseret en del på hans heelwork på det sidste og det går langsomt fremad. I modsætning til meget af det freestyle han har lært, så falder heelworken ham slet ikke naturligt og derfor er det virkelig en tilfredsstillelse, at se forbedringerne når vi arbejder med det.

Her er en lille video af de ting vi arbejder med lige i øjeblikket. De små heelwork klip i slutningen yder ham ikke rigtigt retfærdighed. Det ser lidt edre ud i virkeligheden.

torsdag den 24. februar 2011

Undervisning på Lolland, Don't Tell Mama, Anja, Nessie og lille Beat

Det er længe siden jeg har opdateret og det er ikke fordi der ikke er sket noget... tværtimod er det fordi der er sket så meget, at  jeg ikke har haft tid til at opdatere...

I sidste weekend stod den på Border Collie Klubbens februar arrangement med LP, udstilling, rally og HTM, men ARGH!!!! jeg havde fået dobbelt booket weekenden, så lørdag morgen kørte jeg Hero ned i Sorø hallen, hvor jeg afleverede ham til Ingelise, derefter fortsatte jeg til Sakskøbing, hvor jeg havde en rigtig god dag sammen med en flok skønne DCH hundeførere og deres hunde til en motivations og trick dag.

Det var super hyggeligt at undervise de lollandske hundefolk. De var engagerede, opfindsomme og parate til at kaste sig ud i opgaverne. Biscuit skulle konkurrere om aftenen og Hero var i Sorø, så jeg havde kun Whisper og Beat som demo hunde og jeg savnede indimellem de andre, men det gik og jeg tror, at alle havde en rigtig god dag.

Kl. 15 satte vi atter kurs mod Sorø. På min telefon lå der en besked om, at Hero havde vundet sin klasse og var blevet bedste han hvalp på udstillingen. Han søster Jazz var blevet bedste hvalp - hovedsageligt fordi Hero nægtede at bevæge sig da de var i ringen sammen - han ville bare bagud, hen for at lege med sin søster :-).

1½ time senere ankom vi til Sorø Hallen, hvor aftenens HTM konkurrence skulle starte kl. 17.30. Mit mål med konkurrencen var at teste Biscuits nye freestyle program, så jeg kunne se hvad jeg skulle fokuserer på inden den internationale freestyle finale på Crufts. De viste sig, at alle de svære ting, som jeg har trænet og forstærket virkede 100% - det var linkene og de tricks, der skal kæde de hele sammen, der gik galt. Fair nok, for det har vi ikke trænet så meget.... det gør vi så nu. Programmet er hurtigere og har mange flere skift end Biscuit har prøvet før, så det er svært for ham, men alt i alt var jeg ret tilfreds.

Biscuits nye program er til Don't Tell Mama fra musicalen Cabaret. Det var det musik Robbie lavede sit sidste Freestyle program til, men han var blevet for gammel og træt til at optræde da vi kom ud med det, så han lavede det aldrig rigtig godt til en konkurrence. Det fungerede fint til opvisninger, hvor jeg kunne have mad i hånden, men jeg følte alligevel ikke, at jeg blev færdig med det stykke musik. Jeg fik ikke brugt det nok og jeg fik ikke udnyttet den skønne energi, der er i det. Så i år bliver det Biscuits musik. Programmet er selvfølgelig helt anderledes, fordi Biscuit er en helt anderledes hund, men det er et rigtig fedt program og jeg er sikker på, at Robbie sidder i sin himmel og nyder at se os vende tilbage til hans Kit Kat Club stemning. Programmet er ihvertfald ment som en hyldest til ham og det gør det til noget helt særligt.

Robbie optræder med Don't Tell Mama ved en opvisning i på Frijsenborg Explorer

Bortset fra vores Don't Tell Mama debut, så var konkurrencens højdepunkt for mig var, at se Anja med Nessie i ringen. Ca. 1 uge før konkurrencen var Anja nede hos mig, for at få lidt træningshjælp og vi kiggede især på Nessies motivation. Hun var ikke særligt interesseret i træningen og selv når Anja havde lækkert kylling i hånden, så gjorde Nessie ikke rigtigt en indsats. Jeg viste Anja hvordan jeg træner med Biscuit og vi snakkede om de 'regler' som jeg følger, når jeg arbejder med ham og ved konkurrencen viste det sig, at det ikke kun er Biscuit, der har gavn af de træningsmetoder. Der var en verden til forskel på Nessie efter at Anja havde arbejdet med Biscuits metoder i en uges tid. Det var helt fantastisk. Jeg tror, at vi kommer til at se meget mere til Nessie nu fremover, for Anja har vist også fået gejsten igen :-)

Søndag mødtes BCK folket igen i hallen - der var lydighedsprøver. Helle og jeg kom i løbet af formiddagen og fik trænet lidt inden i en lille hall. Super udfordrende træning, for der var ikke meget plads og der gik mange forbi. Det var rigtig godt.

Mandag var en lang dag på arbejdet og derefter skulle hundene køres ud til hundepasserne, for tirsdag og onsdag var jeg på Fyn til et ledelsesseminar med arbejdet. Skovglimt er lige blevet slået sammen med de andre handicap institutioner i Sorø kommune til Bo- og Støttecenter Sorø og i den forbindelse blev der reduceret i ledergruppen. Den nye ledergruppe skulle lærer hinanden at kende og strukturere vores arbejde i den nye organisation. Det blev til to lange dage på Fyn med møder fra tidligt morgen til sen aften, men vi nåede rigtig langt og jeg føler mig langt mere afklaret mht. min fremtidige funktion.


Stranden ved kursuscentret på Fyn

Skønt at komme hjem til hundene igen i går aftes! Og i dag har jeg endelig kunnet komme i gang med at arbejde med de ting, som lørdagens konkurrence viste, at jeg skal sætte fokus på. Super træning med Hero og Biscuit og Whisper var skøn som altid.

Beat var lidt mere udfordrende... Vi har haft en lille måneds tid med udfordringer. Beat holdt pludselig op med at spise. Ikke bare sådan lidt. Han gik fuldstændig fra kosten. End ikke ostesovs fra Karolines Køkken eller leverpostej kunne friste ham. Den eneste situation, som kunne få ham til at spise, var når vi trænede og han fik godbidder. Beat er i forvejen meget tynd, fordi mad ikke siger ham ret meget, så en sultestrejke var ikke en mulighed. Vores træning fik derfor mere fokus på, at han skulle spise en vis mængde Frolic hver dag, end at han skulle udvikle sig og forbedre sig nye freestyle program. Jeg begyndte at belønne for meget lidt - hvis han skulle gøre en ordentlig indsats for hver godbid, så ville træningen/den tid det tog at spise en dagsration blive alt for lang. Desuden så havde han haft en uges tid med alt for lidt mad, så han blev hurtigt træt og derfor kunne jeg ikke kræve så meget af ham. For en 14 dage siden fandt jeg ud af, at han godt vil spise, når vi går tur. Jeg tog alt hans mad med i lommen når vi gik tur og så kaldte jeg på ham undervejs og gav ham en håndfuld. I sidste weekend begyndte han igen at spise af sin madskål - ikke altid nok, men trods alt mere normale spisevaner igen. Det betyder, at vi igen kan begynde at bruge træningen som træning... men nu har Beat sat sig i hovedet, at han ikke rigtigt behøver gøre en indsats - han får jo sin belønning alligevel. Så i dag tog jeg tyren ved hornene. Jeg tog Beat ud for at træne. Jeg bad ham om at kravle - han blev liggende og ventede på, at jeg skulle tage en godbid op og lokke/tigge ham. I stedet tog jeg ham i halsbåndet, satte ham ind i buret i bilen og hentede Hero og trænede med hams mens Beat lå og så på det. Da Hero havde trænet, satte jeg ham ind og gav Beat endnu en chance. Hans kravlede faktisk lidt, men så snart jeg begyndte at kræve lidt mere af ham, stod han igen af... Fint med mig - Beat tilbage i bilen og Biscuits tur til at træne. Derefter fik Beat endnu en chance - igen prøvede han lidt, men satte bremserne i, da jeg øgede kravene lidt... Tilbage i bilen og Whispers tur. Da Whisper havde trænet, havde Beat forstået budskabet - jeg gider kun arejde med dig, hvis du gør en indsats... så det gjorde han :-). Phew! Det var heldigt, for jeg havde ikke flere hunde at skifte ham ud med... så havde jeg været nødt til at starte forfra! Vi endte med at have en rigtig god træning, hvor jeg kunne belønne ham for at gøre det godt og for at 'rykke sig'. Jeg håber, at vi nu er på vej tilbage på sporet igen og at Beats spisevaner er ved at vende tilbage til normal. Og selvfølgelig har han været til dyrlæge for at sikre, at han er rask - det er han. Intet unormalt at se. Mad har aldrig sagt ham ret meget og formentlig reagerede han på tæver i løbetid i området. Det gjorde Whisper nemlig også - det får bare ikke Whisper til at holde op med at spise.

lørdag den 12. februar 2011

Kostume og træning

Vi vågnede op til et fantastisk vejr og det var jo skønt, for Hero skulle til hvalpetræning og senere på dagen havde vi en træningsaftale med Anja. Vi gik en lille morgentur og så afsted til Slagelse.

Det gik op for mig allerede i bilen, at jeg måske var lidt galt på den. Heros hvalpetræning startede op sidste lørdag, så jeg havde allerede indstillet mig på at det er lørdag vi træner... men på vej til Slagelse, slog det mig pludselig, at det i næste weekend er om søndagen... Jeg havde nemlig bemærket, da jeg kiggede på træningsplanen, at vi ikke behøvede gå glip af træningen i næste weekend, selv om der er et stort Border Collie Klub arrangement om lørdagen. Så jeg anede faktisk ikke, om det var lørdag eller søndag i denne uge.

Men men men, jeg var jo på vej, så jeg fortsatte og kom frem til en tom træningsplads. Hmmm så er det altså søndag i denne weekend. Argh! Nå, vi må på den igen i morgen.

Turen til Slagelse var imidlertid ikke spildt. Jeg har længe prøvet at finde et passede tidspunkt til at komme ud og købe kostume til Biscuits nye program og nu var jeg pludselig i Slagelse på en lørdag formiddag uden nogen planer, så ingen undskylding for ikke at ta' en lille shopping runde.

Det tog 1½ time at finde et godt kostume!!!!! Argh!!!!! Men jeg er faktisk også rigtig glad for det jeg har fundet, så nu glæder jeg mig til at komme ud og vise vores nye program.


Da jeg kom hjem havde jeg lige en lille frokost pause og derefter gik jeg ud og trænede med Whisper og Beat. Jeg havde netop hentet Hero for at træne ham, da Anja kom. Hun har haft nogen problemer med den ene af sine heelwork positioner, så hun havde spurgt om jeg ville hjælpe. Det ville jeg selvfølgelig gerne, men det tog lige lidt tid at finde en dag, hvor vi begge kunne, så hun havde faktisk løst problemet da hun kom.

Men jeg fik lavet lidt med Hero. Vi arbejder i korte trænings-sessioner. Max ½ time ad gangen og jeg slutter altid, når han begynder at sætte tempoet lidt ned. Han har super højt drive og naturligt højt tempo og det vil jeg gerne bevare, så vi prøver at nøjes med lidt, men godt. Jeg arbejdede først lidt med hans heelwork. Anja kom med en god ide til at korrigerer positionen under gang, så vi kan få lidt bedre flow og lidt færre stop. Det så ud til at virke, så det vil vi arbejde videre med. Ellers arbejder vi med at skifte mellem forskellige tricks, så han lærer at kæde dem sammen og ikke bare lave dem hver for sig. Vi sluttede med at træne hans bak-øvelse lidt.

Queeny var næste hund. Vi fik talt om den position hun og Anja har kæmpet med og også om en ny position, som de er ved at træne og så fik vi rettet Anjas skridt, så ikke det ser ud som om, at hun skubber hunden rundt i hende omkring vendinger. Det handlede bare om at starte med det andet ben - gid alle HTM problemer var så lette at løse!

Biscuit. Yiks! Jeg opdagede, at jeg gik i stå samme sted hver gang vi prøvede at vise Anja vores nye program. Jeg har trænet programmet uden musik i et stykke tid, så når jeg pludselig skulle lytte til musikke, kunne jeg ikke huske programmet. Det skal jeg lige træne lidt uden hund! Ellers var Biscuit glad og tændt - men vi blev ved lidt for længe, så motivationen nåede desværre at falde. Sådan kan det gå, når man er ivrig efter at vise programmet frem.

Nessie var sidste hund på banen. Anja har lavet et rigtig fint kl. 3 program til hende. Vi fik lavet det lidt mere Nessie-venligt og så fik vi udvekslet erfaringer omkring at træne en sheltie. De kan være vældig svære at motiverer og holde motiverede, men jeg har efterhånden fundet nogle metoder, der har været rigtig gode for Biscuit, så det ville jo være fantastisk, hvis de også kunne virke for Nessie.

Vi sluttede med en lille gåtur inden Anja og pigerne kørte mod hovedstaden igen.

Tak for en hyggelig dag Anja og tak for gaven!

Mmmmm en lækker guf-kurv fra Anja

Hero siger at indholdet var skønt!

søndag den 6. februar 2011

Whisper - hva' så nu?


Ved Nordisk Mesterskab i december dansede Whisper for sidste gang i konkurrence sammenhæng, men han elsker jo at arbejde, så vi måtte jo finde på noget andet at lave... Så for lidt over en måned siden genoptog vi lydighedstræningen og det har været super sjovt. Vi har virkelig nydt det.

Men jeg er begyndt at se nogle forandringer i Whispers bagpartsbalance og -kontrol. Han er ligesom blevet lidt mere 'wobbly' og i forgårs da vi trænede dirigering til apportbukkene, trak han pludselig det dårlige bagben (det som han aldrig har fået 100% styr på efter sin sygdom) efter sig og han tog et skridt, hvor han trådte ned på oversiden af foden. Han rettede det straks og kom også hurtigt i gang med at bruge bagbenet igen... men men men... det vakte ubehagelige minder.

Jeg har hele tiden haft en formodning om, at Whisper koncentrere sig meget om at sætte sin ben rigtigt. Der skete en eller anden neurologisk skade da han var syg, der gør, at det ikke længere sker automatisk. Hans HTM har krævet langt mere træning efter hans sygdom end før, men heldigvis er Whisper jo en hund, der elsker at træne og gøre en indsats, så han (og jeg) har nydt hvert et minut på træningsbanen. Det lader også til, at den intensive bagparts-træning, som HTM på top niveau kræver, har hjulpet Whisper til at bevare førligheden og bagpartskontrollen... Og nu hvor det ikke længere er det vi træner på, er han ved at miste den.

For at træne bagpartskontrol i heelwork, er det bedst hvis hunden ikke sætter sig når vi stopper, men det skal den gøre i LP, så vi overvejer nu om vi skal droppe LPen - ihvertfald fri ved fod delen. Der er ingen tvivl om, at vi skal træne heelwork igen. Vi begyndte allerde i dag og det var fantastisk!

Så hvad nu kære Whisper??? LP uden fri ved fod kombineret med heelwork/bagparts træning eller skal vi koreografere et lille heelwork program, så vi har noget at arbejde frem imod også selv om det ikke bliver et konkurrence program???

lørdag den 5. februar 2011

Træningsdag

Hero har holdt en pause i sin hold-træning. Det hold han gik på sluttede og derefter var der juleferie, men i dag startede et nyt hold op. Han har stadig brug for at se møde fremmede hunde af forskellige racer og for at øve sig i at koncentrere sig, selvom der sker en masse andet rundt om ham, så det var dejligt at komme afsted igen. Vi har gået til hvalpetræning hos DKK Kreds 2 i Slagelse og det er også der vi nu fortsætter træningen.


Hero har udviklet sig meget siden vi sidst var til træning. Han kan meget mere nu og er også blevet mere fokuseret. Inden jul var han ret let at distrahere, hvis en anden hun blandede sig, når han arbejdede. I dag blev han irriteret, når de andre hvalpe kom for tæt på mens han lavede noget. Træneren startede også med at ville hilse på hundene, men Hero kiggede intenst op på mig og hver gang hun prøvede at klappe ham, flyttede han sig uden at tage øjnene fra mit ansigt. Han skulle ikke hilse og kæle - han skulle i gang!

Dejligt at han var så 'på' i dag, for vi kæmper ellers med udpræget teenage adfærd i disse dage. Hold da op! Han kan ikke huske øvelser, som han ellers har kunnet i ugevis og været rigtig god til. Og vi har dage, hvor han bare vil have bolden, men ikke yde noget for at få den. Hvis jeg insisterer på, at han skal udfører en øvelse før bolden kommer, så gør han det, men kun efter adskillige opfordringer og ofte med et frustreret VOV. Vi er gået adskillige skridt tilbage, men heldigvis ved jeg jo, at det er helt naturligt i den alder, så jeg forsøger at gøre træningen sjov for os begge og at være glad for det han kan og ikke lade det han ikke kan frustrere os.

Da vi kom hjem fra hvalpetræning, var der lige tid til en hurtig frokost inden Helle og hendes hunde dukkede op. Vi mødes fast ca. 1 gang om ugen i denne tid og det er rigtigt givtigt for alle hundene. Vi holder hinanden fast i vores mål og det er meget motiverende, fordi vi ønsker at kunne vise fremskridt hver gang vi mødes.

Efter at have trænet var det kaffe og hyggetid...

Helle og Hero hygger - Cookie ligger ved siden af.

Begravet i hunde! Biscuit og 2 hvalpe...
Jooo - der er altid plads til en til, der bruger Rexona!

Doggie :-)

Tak for en god dag - både til DKK Slagelse og til Helle :-)