Lina, Lena og pumien Zing var der allerede da jeg ankom. Hundene fik hilst på hinanden og det gjorde ejerne også. Lina og jeg har flere gange konkurreret ved de store mesterskaber sammen og Lina har været til et enklet kursus, som Johanna og jeg underviste i Sverige, men vi kendte ikke hinanden ret godt, så vi skulle også lige hilse og have overstået høflighedsfraserne :-).
Kl. 13.45 kom Sidsels tog. Rejseholdet var samlet og udfordringen med at pakke kunne begynde! Historien bag denne tur er, at det oprindeligt var min plan at rejse alene til Crufts i år, men et par måneder før, talte jeg med Sidsel, der gerne ville opleve mere freestyle og HTM og som også gerne ville møde mere af hendes Border Collie Waves familie. Jeg tilbød, at hun kunne rejse med mig og dermed både besøge Bob Tunnicliff, der har opdrættet begge Waves forældre og samtidig opleve Crufts. Hun slog til og vi planlagde vores rejse. 2 uger før Crufts kontaktede Lina mig. Hun var med kort varsel blevet sat ind som reserve på Sveriges plads i den Internationale Freestyle Finale på Crufts og hun havde ultra kort tid til at planlægge sin rejse, så hun spurgte, om hun kunne rejse sammen med Biscuit og jeg. The more the merrier, so selvfølgelig kunne hun det... "Super" skrev Lina tilbage... "Kan min mor også rejse med?" Min bil er ikke ret stor... 4 mennesker og 2 hunde + bagage... Men selvfølgelig skulle Lina have sin mor med, så vi aftalte, at alle skulle pakke så lidt som overhovedet muligt og så kastede vi os ud i det.
På mirakuløs vis kom alt det bagage + 2 hunde og 4 mennesker ind i bilen. |
På mirakuløs vis fik vi faktisk alting ind i bilen og afgang mod Esbjerg. Heldigvis er rejsen blevet væsentlig kortere efter at Esbjerg - Harwich har åbnet for hunde, så vi skulle kun køre ca. 2½ time i Danmark og ca. 4 timer i England.
Bilen brokkede sig kun lidt undervejs og vi ankom uden de store vanskeligheder til Esbjerg. Phew! Hundene slap gennem første nåleøje - pas og chip check.
Zing og Biscuit på færgelejet. |
Lina og jeg luftede hunde på færgelejet og det blev snart tid til at køre ombord. Hundene blev efterladt i bilen og vi flyttede ind i kahyt 8005.
Sidsel er glad for at være på vej! |
Efter en time var det tid til første luftepause. Hundeejerne skulle samles ved informationen og derfra ville de blive ledsaget ned til bil dækket, hvor vi fik 15 - 25 minutter til at lufte hunde, fodre dem osv.
Alt åndede fred og idyl med Biscuit og Zing og vi gik tilbage til kahytten, hvor snakken gik livligt mens vi spiste vores medbragte aftensmad.
Første luftetur. |
Aftensmad og hygge i kahytten |
Lina selv var ikke med til at spille. Hun havde travlt med at skrive held og lykke kort. |
Kl. 23 kom vi igen ned til hundene. Zing lider af seperationsangst og hun var ret stresset. Det havde smittet Biscuit, der også var helt oppe og køre. Øv :-( Vi fik sat et bur op til Zing, så hun kunne føle sig lidt mere hjemme og vi prøvede at berolige begge hunde. Alt for hurtigt var vi nødt til at forlade dem igen. Både Lina og jeg var noget stressede over at vide, at hundene ikke var glade nede i bilen, men som vi konkluderede igen og igen, så kunne vi ikke gøre noget ved det. Vi gik i seng og håbede, at hundene ville sove om natten.
Hundeluftere på dækket. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar