Crufts, lørdag (konkurrence dag)

Meget tidlig morgen...
Jeg var væltet ud af sengen, men Biscuit lignede ikke en, der havde tænkt sig at stå op.

Hvis de andre dage startede tidligt, så var det intet i forhold til lørdagen! Konkurrence dag! Der var stilhed og koncentration i bilen på vej til Birmingham. Ikke fordi nerverne trykkede, men fordi vi var bange for at blive forsinket af endnu en sightseening runde, hvis ikke vi koncentrerede os.

Vi ankom uden nogen omveje og Lina og jeg gik direkte til ringen for at træne vores programmer uden hund. Derefter startede den ulidelige ventetid. Der var ikke rigtigt noget at lave og vi ville bare gerne i gang. Nogen var dog mere afslappede end andre! Man så tydeligt hvem der skulle konkurrere og hvem der ikke skulle!

Nope - hun skulle ikke i ringen... Ingen konkurrence nerver her! Sidsel tog en morgen lur.

Og heller ikke her! Linas mor Lena.

De danske supportere var klar!
Helle ville have været stolt af dem! Johanna måske nok lidt mindre stolt ;-)

Anja, Johanna, Lone og Ingelise kom og ønskede held og lykke. Det var et rart brud på ventetiden og deres held og lykke gave var fantastisk. Bamsen var skøn, men flaget der spillede 'Der er et yndigt land' var det bedste :-).

Det her billede er en slags landsholdstradition... svært at forklare, men vigtigt :-D

Min held og lykke gave fra de danske supportere.
Flaget kan spille 'Der er et yndigt landt' :-)

En time før konkurrence start (der i øvrigt var rykket 20 min) var der briefing. Derefter luftede jeg hund, skiftede kostume og ventede. Jeg koncentrerede mig virkelig om ikke at tillade mig selv at blive nervøs, for det kan Biscuit ikke håndtere. Han har brug for at jeg er glad, afslappet og nyder det vi laver. Så jeg gik rundt i cirkler for at komme af med nervøs energi og koncentrerede mig om at tænke på alt muligt andet.

Nervøs venten...

Alle små-snakkede og prøvede at få tiden til at gå indtil vi skulle i gang.



Held og lykke kort.



Biscuits 'bænk'

Biscuits held og lykke får.

Gilla Läget var efterhånden blevet et mantra for os, for det var den eneste måde hvorpå vi kunne håndtere, at vi slet ikke kunne se nogen rød tråd i de sidste to dages resultater. Lina og jeg havde talt meget om det i dagene op til den internationale finale og det virkede i virkeligheden meget beroligende på mig, da jeg gik i ringen. Jeg kunne ikke gøre noget ved min placering eller point. Det var i andres hænder, så det eneste jeg kunne gøre, var at sørge for at Biscuit og jeg havde 'the time of our lives' i den ring, så det var der mit fokus lå. Vi skulle ind og vise verden, at Biscuit og jeg har et fantastisk forhold til hinanden. En klog mand sagde engang til mig 'Work as if it all depends on you - Pray as if it all depends on God' og det kom jeg også til at tænke på mens vi ventede på at komme i ringen. I de sidste 3 måneder har vi knoklet vores ***** i laser for at få et program klar til at optræde med - vi har virkelig arbejdet som om det hele afhang af os. Nu var det tid til at overlade resten til de højere magter. Det føltes rart.

20 minutter før start kom konkurrencens steward og førte mig ned til opvarmingsområdet. Her fortsatte koncentrationen, for det blev lidt sværere ikke at lade sig rive med af stemningen. Trods alt var der jo 7000 mennesker i Arenaen og endnu flere ude bag computer-skærmene.

Biscuit var super tændt da jeg tog ham ud og begyndte at varme op. Han gøede uafbrudt mens han lavede sine tricks og var så tændt, at han ikke kunne koncentrerer sig. Ups! Helles kattemad med laks, som vi havde med som belønning, var bestemt også med til at piske en stemning op. Jeg burde nok være blevet lidt bekymret, men det var bare så skønt at se en sheltie, der var oven på igen efter rejsen og som rigtig gerne ville danse.

Hvordan vores performance gik har jeg lidt svært ved at beskrive. Det føltes fantastisk. Der var fejl i programmet - ja, men jeg vidste jo da vi tog afsted til Crufts, at vi kun har arbejdet med programmet siden januar, så det var forventet. Biscuit udstrålede bare så meget energi og glæde. Han kunne simpelthen ikke have gjort det bedre på nuværende tidspunkt. Han stak over til en gul plet på tæppet på et tidspunkt, fordi han troede, at det var mad og det ville jeg gerne have haft, at han ikke havde gjort, men ellers var jeg meget
meget tilfreds med ham.



Efter konkurrencen var der præmieoverrækkelse - vi blev nr. 6 ligesom ved vores sidste Crufts i 2008. Æresrunder og fotosession. Mange både danske og udenlandske venner kom for at rose vores performance og det var dejligt.

Det hele var meget hektisk i nogen timer og derefter var det hele overtået og vi kunne slappe af.

Biscuit med sine held og lykke dyr i buret.

Biscuit havde fået en pose grisetryner af Helle, som han måtte spise efter sin performance, så det gjorde han :-)

Eftermiddagen gik med at se mine venner Kath og Karen optræde på Samsungs stand, få taget et billede af Biscuit til minde om turen og afslapning ved bænkene.

Kath og Karen på Samsung standen.

Om aftenen fejrede vi dagens flotte resultater (Lina og Zing blev nr. 5) sammen med Bob, Alison, Lina og Lena. Det var en super hyggelig aften og der var ikke mange øjeblikke, hvor vi ikke grinede højlydt. Sikke en skøn måde af slutte dagen af på.

Zing inviterede Biscuit ind på kaffe mens vi ventede på Bob og Alison. Heldigvis fik Sidsel og jeg også lov til at komme med...

Super hyggelig aften.

Det med titler er svært!
DKFSCH blev til DK/S/FIN CH! 3 udstillingstitler i bytte for en danse titel!
Men jeg vil nu hellere have vores Freestyle CH titel!
Selv deres egne engelske titler forvirre dem - FS I Ex (Freestyle Intermediate Ex) blev til Fin/S I EX!!!!!