tirsdag den 15. marts 2011

Crufts, torsdag (første dag på Crufts).


Vækkeuret ringede meget tidligt. Biscuit havde nærmest været bevistløs af træthed hele natten og han var stadig noget stille i forhold til hvordan han normalt er. Vi tog os ikke tid til ret meget andet end lige at lufte hund og så afsted mod Birmingham. 20 minutters kørsel til Travelodge, samle Lena og Lina op og yderligere 30 minutter til NEC, hvor Crufts afholdes.


Morgenens udfordring var at finde Car Park West, hvor vi helst ville holde, men efter en mindre sightseeing rundt om Birmingham lykkedes det faktisk. Straks efter ankomsten, skyndte Lina og jeg os på til The Arena for at træne hundene i ringen. Det ville vi helst gøre torsdag, så de kunne slappe af fredag og være klar lørdag. Træningen gik fint. Både Zing og Biscuit så glade ud og slappede af i ringen. -Men naturligvis var der også noget mere stille kl. 7 om morgenen end når der sidder 8000 tilskuere på publikumssæderne!

Biscuit & jeg samt Lina i ringen

Det vigtigste var, at Biscuit kom til at elske at være i ringen, så den stod på vilde bold lege.

Vi trænede et kvarterstid og blev derefter enige om, at det var nok. Ingen grund til at trætte hundene og blive ved for længe... Mmmmm lige indtil engelsk TV kom og spurgte os om vi ville optræde for dem, for de havde været imponerede og ville gerne have det til deres Crufts reportager. Ok - glemt var alle hensyn til Zing og Biscuit. Vi dansede videre! Heldivis tog hundene det pænt... Phew!

Biscuit og jeg viser vores 'Elephant on foot' trick.

Og baglæns slalom - fotografen var meget imponeret.

Lina og jeg skiftedes til at optræde. Biscuit og Zing arbejdede fint sammen.

Torsdagen var den afslappede dag på Crufts. Vi shoppede, snakkede med venner fra hele verden, sørgede for at Biscuit og Zing vænnede sig til hallen og vænnede os også selv til atmosfæren og tanken om, at det snart var showtime.

Lina foran studiet til Crufts Radio, der sendte direkte hele dagen alle 4 dage.

Vi var meget nationale lige fra starten.
Tak til Anja og Sofie for Biscuits helt specielle flag :-).

Naturligvis var dagens højdepunkt at se den britisk freestyle finale. Jeg kan bedst beskrive det som en interessant oplevelse. Niveauet var meget varieret og det var tydeligt, at alle var påvirkede af nerver. Bedømmelserne var svære at følge og forstå, men ikke desto mindre nød jeg at være der og se nogen af verdens bedste freestylere performe live.
Beats tante Katie (Glenalpine Katie) blev nr. 3 i konkurrencen og det var selvfølgelig rigtig stort for mig at opleve. Andre af mine nære venner performede også rigtig flot, men fik ikke helt det ud af det, som jeg syntes at de fortjente og det var skuffende. Men Lina lærte mig en god talemåde, som kom til at præge dette års Crufts for os begge: Gilla Läget - C'est la vie - Such is Life!

Tante Katie sammen med ejer Sue Betteridge i ringen.

Vi kørte forholdsvist tidligt hjem. Biscuit og Zing havde brug for at slappe af. Vi satte Lena og Lina af på Travelodge og fortsatte hjem til Bob og Alison.

Den lille blå/hvide pige.

En de sort/hvide babyer.

Vi hyggede med hvalpene, fik aftensmad og fik sludret om dagens begivenheder. Det var ikke sent da vi kørte videre op 'to the fields'. Bob og Alison skulle tidligt op næste dag til Border Collie udstillingen på Crufts og Sidsel og jeg var også trætte. Det blev til et par times aften hygge i huset og så godnat!

Sidsel mødte Tally, der er far til hendes egen Border Collie.


Ingen kommentarer: