fredag den 29. april 2011

Don't Give it to Your Ego


Enhver der kender mig ved, at jeg lider af konkurrence nerver i en sådan grad, at det nærmer sig konkurrence frygt. Jeg har gjort rigtig meget for at lære at håndtere det og det er blevet langt bedre, men den er der stadig. Jeg ryster stadig på hænderne, jeg får stadig kvalme og der er stadig konkurrencer, hvor jeg mens jeg varmer op ville ønske, at jeg ikke behøvede gå i ringen.

Jeg har netop afsluttet et kursus forløb om konflikt håndtering. Det har jo i og for sig ikke ret meget med konkurrence nerver at gøre og dog... Min måde at håndtere konflikter på, handler om mig og hvad der foregår inde i mig og det gør min konkurrence frygt også. Og særligt en sætning, der er gået igen flere gange i løbet af de 6 kursus dage, har ramt plet: Don't give it to your ego!

Hold da op! I flere år, har jeg givet mit ego den ene konkurrence efter den anden og selv har jeg slet ikke fået lov til at nyde dem.

Lad mig forklare...
Tidligere har jeg tænkt, at jeg var bange for konkurrencer, fordi jeg ønskede at gøre det rigtig godt. Jeg ville det så gerne, at jeg spændte ben for mig selv. Nu begynder jeg at spekulerer på, om jeg i virkeligheden er bange, fordi jeg ikke er i stand til at blive i nuet og forholde mig til, hvad der sker lige nu og hvordan jeg har det med det. Der jo ikke er noget af det, der sker ved en konkurrence, som jeg ikke kan lide. Jeg elsker at arbejde med mine hunde, jeg elsker musikken, jeg elsker at optræde foran et publikum (ved opvisninger) og jeg elsker at være sammen med andre, der også træner hunde og nyder vores fantastiske sport. Så hvorfor elsker jeg ikke konkurrencer?

Fordi jeg jeg glemmer at være i nuet og opleve alle disse dejlige ting. I stedet har jeg travlt med at være alle mulige andre steder - i fortiden, i fremtiden, i det billede jeg tror du har af mig og de billeder jeg har af mig selv.
Jeg fortæller mig selv alverdens historier om hvordan virkeligheden måske er eller kunne blive. Jeg frygter skuffelsen, hvis vi ikke gør det godt og jeg laver historier om, hvad andre vil tænke om mig, hvis jeg fucker up. Jeg spekulerer på, om dommerne kan lide mig, jeg banker mig selv i hovedet over dårlige træningsdage og de fejl jeg har begået og jeg dyrker de problemer det kan give os i ringen... Intet af dette har nødvendivis ret meget med virkeligheden at gøre, det er historier, som jeg fortæller mig selv, men jeg tror på dem.

Så hvorfor gør jeg det? Hvorfor går det galt? Hvis jeg kunne blive i nuet, så kunne jeg måske nyde det. Alt det skræmmende er jo ikke i nuet. Det kommer fra historier fra min fortid, historier om fremtiden og forestillinger om hvordan andre og jeg selv vil have det, hvis ikke vi formår at vise vores bedste. Det er bare tankespind og fantasi. Så hvor knækker filmen? Hvorfor bliver jeg ikke bare i nuet og nyder det?

Fordi jeg giver det til mig ego! Så snart jeg tillader mit ego at tage over, så handler det ikke længere om hvor dejligt jeg har det med min hund lige præcis nu. Pludselig kommer mit og andres syn på mig og hvordan jeg skal have det i det næste stykke tid, til at afhænge af hvad der sker i de 4 minutter i ringen. WOW - det er godt nok noget af et ansvar at lægge over på 4 små, korte minutters hundearbejde! Flere dages skam, skuffelse og dårlig selvfølelse, hvis ikke vi gør det godt... Det er ikke noget under, at de 4 minutter bliver angst-provokerende!

Jeg er lige kommet hjem. Jeg skal bruge de næste par dage på at tænke og fordøje og så skal jeg nok bruge de næste par måneder eller år på at øve mig... Men jeg tænker allerede, at konkurrencer virker lidt mindre skræmmende. Det handler jo ikke om hvem jeg er eller hvad jeg er værd. Det handler bare om, at jeg skal kunne nyde det jeg er i, lige præcis når jeg er i det. Intet andet.

Så jeg har lyst til at give det råd videre, som virkelig gav mig en aha-oplevelse:
Kære venner - vær i det, nyd det, don't give it to your ego.

mandag den 25. april 2011

Beats første Freestyle Cert


Vores første Cert - Jubiiiiii!!!!!!
 Hold da op hvor er jeg bare glad!

Efter en vinter, hvor Beat har været helt ude af balance og hverken har trænet ordentligt eller optrådt, vovede vi os i dag ind i ringen igen. Han har haft det godt i mere end en måned nu og han har været tændt og glad i træningen, så nu skulle det være. Vi skulle have debut med vores nye program til musik fra James Bond 'Octopussy'.

Og sikke en debut. Beat var glad og tryg i ringen og arbejdede rigtig fint. Hvor er det skønt, at have Beat tilbage, som jeg kender ham!

Han fik flg. points:
Dommer 1: 8,6 - 8,2 - 8,4 = 25,2
Dommer 2: 8,9 - 8,8 - 9,0 = 26,7
Dommer 3: 8,5 - 7,7 - 9,0 = 25,2

Han vandt klassen - jubiiiiii - hans første kl. 3 sejr!!!!! Og han fik sit første certifikat.
Jeg er bare så glad og stolt af min kære Beat! Godt gået lille mand!




Tusind tak til Anja og Sofie for en vel organiseret og hyggelig konkurrence med super flotte præmier.

fredag den 22. april 2011

Påske Træning


Helle og jeg mødtes lige over middag for at træne... Mmmm, vi er ikke vant til, at det er så varmt i vejre. Hvis vi havde tænkt os om, så havde vi måske ikke lagt vores træning lige på dagens varmeste timer.

Hero
Zoooooooooom!
Men hundene gjorde det godt. Jazz og Hero, der nu er 8½ måned gamle, trænede deres nye programmer. Vi er stadig ved at lærer dem at kende og hvordan de reagerer op varme, var en af de ting, som vi endnu ikke havde erfaringer med. De arbejdede begge fint, men blev 'flade' noget hurtigere end sædvanligt. Det er godt at vide, for så kan vi planlægge træningen efter det.

Hero

Hero

Jazz - kuldsøskende, men alligevel forskellig heelwork stil

Jazz til venstre og Hero til højre.
Hero fik bidt mig i fingeren, da vi legede med bold. Nøj hvor gjorde det ondt. Det blødte ganske meget og nu er neglen helt blå. Ouch!

Det er Heros tempo, når han går slalom mellem bene ben!

Hero - fuld fart frem!
Beat har debut med sit nye program til musik fra James Bond filmen Octopussy på mandag, så vi fik den sidste afpudsning klaret.

En pistol!!!!! Løb!!!!!!


Doggie arbejdede med motivation og det samme gjorde Biscuit.

Don't Tell Mama

Flot - ta' så bolden!

Biscuit

JA! Ta' bolden!

Doggie - heelwork
Vi sluttede træningsdagen af med en dejlig gåtur med 7 hunde. Helle skulle prøve at gå med alle 7 hunde - hold da op, hvor fik jeg mavekrampe af grin. Men det hjalp hende vist heller ikke, at jeg stod foran hende og kaldte på hundene... Ups! Det var altså ikke med vilje!

Hjæææææææææææælp!!!!!!

Dejlig afslutning på en herlig dag.

mandag den 18. april 2011

Anderledes udfordringer

Whispers bagpart er lidt vakkelvorn og vi træner ikke vores dansetrin hver dag mere, men hans hoved fejler ikke noget og der skal udfordringer til. I dag lærte han at apportere en snurrende snurretop. En ting er at apportere en stor metal genstand - det er anderledes udfordrende, når den hopper rundt på fliserne og bevæger sig i munden på én, når man prøver at få fat i den...
Men Whisper er med på den værste og han kunne snart apportere den og afleverer den til hånden :-)

mandag den 11. april 2011

Velkommen til Herning Messecenter - eller dag 2 af Vild Med Dyr Messen

Der var opvisning med kaninhop i ringen, da vi ankom til hallen om morgenen.

Dag 2 i Fredericia Messecenter var lige så herlig som dag 1. Hårdt arbejde - JA! men en fed oplevelse og super gode forhold for hundenen og os at arbejde under.
Ligesom lørdag skulle vi optræde 2 x 30 minutter og vi kørte samme program igennem:
Hero og jeg brugte først 15 minutter på at snakke og vise clicker træning og forklare om sporten og forskellen på HTM og Freestyle.
Derefter præsenterede jeg de voksen hunde - Doggie med 'Wilkommen' (HTM), Biscuit med 'Don't Tell Mama' (Freestyle), Cookie med 'Skoogian' (Freestyle) og som rosinen i pølse-enden Whisper med 'Ratatouillle'.

Hero
Første opvisning kl. 11.45 gik rigtig godt. Inden vi gik i gang, tog vi Jazz og Beat ind i ringen og arbejdede med dem uden musik og uden at speake og det trak virkelig tilskuerene til. Vi havde et KÆMPE publikum og hundene var begejstrede og veludhvilede efter en god nat hjemme i deres hundekurve/min seng.

Beat
De 30 minutter vi var 'på', fløj afsted. Lynhurtige kostume skift og ingen tid til opvarmning. Det skulle vi have klaret inden de 30 minutters show startede. Vi nåede slet ikke at se hinanden optræde, men både Hero, Biscuit og Whisper var gode og nød at arbejde.
Biscuit
Jeg tror, at det var den bedste udførelse af Don't Tell Mama nogensinde. Ligesom ved første opvisning i går, så føltes det som om, at alt fungerede.

Whisper
Whisper var noget uartig - lidt for tændt, men selv om det føles ubehageligt og ude af kontrol for mig, så betyder det som regel bare, at han ser ekstra powerfuld ud for publikum. Som regel synes andre, at han er bedst, når jeg føler, at jeg er på grænsen til at miste kontrollen :-)

Såh... det eneste rigtig store UPS! i denne opvisning var, at jeg started med glad at gå ind i ringen og siger 'God morgen alle sammen og velkommen til Messecenter Herning'!!! Hovsa!


Cookie

Efter vores første optræden, pakkede vi hundene i bilen og kørte de 20 minutter til Middelfart, hvor vi besøgte Jive. Jive flyttede ind i Hazyland flokken da han var 2 år gammel. Han kom fra en familie, der var i opløsning og havde det tydeligvis ikke godt. Han havde angstbider tendenser og var utryg. Efter ½ år hos mig, havde han ændret sig meget, men desværre kunne han ikke håndtere at bo sammen med de andre hunde. Han følte sig presset og var stresset. Derfor måtte jeg tilsidst vælge at omplacerer ham. Det er noget af det sværeste, jeg nogensinde har gjort, men hold da op, hvor var det godt for både Jive og os andre. Jive har nu det bedste liv man kan tænke sig hos Jens og Christina.

Jive kune stadig huske sit heelwork

Leg og sjov :-)
Det var dejligt at se ham igen og han var tydeligvis også glad for at se mig. Han havde ihvertfald ikke glemt mig og det var dejligt. Han havde heller ikke glemt det heelwork jeg lærte ham, mens han boede hos mig - han kunne både gå på højre og venstre side :-).
Tilbage på Messen havde vi tid til at gå rundt og kigge på dyrene og standene inden vi skulle gøre klar til 2. optræden.

Rovfuglene facinerede mig.



Hulepindsvin

Et stinkdyr

Mange forskellige krybdyr


Et kæmpe tusindben

Lidt mindre eksotisk - en yndig cocker spaniel :-)

Og så var det tid til at gå til ringen....
Igen varmede vi op og samlede publikum omkring ringen ved at tage Beat og Jazz ind. Det var knap så effektfuldt denne gang, for klokken var 16.30 og vi var messens sidste opvisning, så der var ikke mange tilskuere tilbage, men dem der var der, samledes alle om ringen og så os danse.

Beat


Phew - det var hårdt :-)
Helle og Jazz

Igen leverede hundene en god præstation. Whisper var bedre end om morgenen.

Doggie

Hero gjorde det igen super godt. Ingen slinger i valsen - hen tog alle kommandoer og ville bare så gerne, men jeg kunne godt mærke, at han var meget meget træt og det var godt, at han ikke skulle mere den her weekend. Der var ikke mere tilbage i ham.
Han mindede mig så meget om Robbie - en rigtig 'slider'. Lige meget hvornår jeg tog ham i ringen, så ydede han sit bedste og selv når han var træt, så gjorde han alt hvad han kunne. Sådan var Robbie også i sine unge dage. Jeg kan huske en weekend på Hjerl Hede. Det var stegende varmt, men Robbie viste sit freestyle program 14 gange i løbet af 2 dage og det var lige så godt sidste gang som første gang.

Hero

Biscuit var også træt, men han gjorde det super flot og det var dejligt. 4 x i ringen på 2 dage er meget for Biscuit. Det har jeg aldrig budt ham før, så det var dejligt at se, hvor godt han håndterede det og at han bevarede motivationen og glæden. Publikum elskede ham, hver gang han var i ringen og Biscuit elsker jo altid publikum... ;-)

Biscuit

Da vi kom ud, tog vi os lige tid til at snakke med de tilskuere, der stod tilbage og gerne ville hilse på hundene og os og derefter blev der turbo pakket...

Ved 8 tiden var både Helle, jeg og alle hundene hjemme efter en super fed weekend i Fredericia (ikke Herning!).

lørdag den 9. april 2011

Vild Med Dyr Messen


Ved 9 tiden i morges kørte Helle og jeg mod Fredericia, hvor vi skulle lave 2 x 30 minutters dog dancing opvisning i deres 'Arena'. Turen over Fyn bød traditionen tro på en kaffe pause ved Kildebjerg (rasteplads, hvor Helle og jeg altid køber kaffe, når vi skal til Fyn eller Jylland) og ellers ankom vi planmæssigt til Messecenter Fredericia.

Hero og jeg foran messecentret

Herefter gik det ikke helt så planmæssigt. Det tog tid at finde ud af hvor vi skulle være og jeg havde glemt mine hundesnore, så jeg måtte ud og finde billige snore på messen, før jeg kunne få mine hunde ind. Det billigste jeg kunne finde var katte-liner til 2 Euro, så dem købte jeg 4 af. De var billige, men de var også meget tynde og korte, så bestemt ikke optimalt, men vi klarede den med lidt hjælp fra Helle og hendes liner :-).

Katte-liner er ikke specielt velegende til hunde, men de er billige!

Efterhånden var tiden dog meget meget knap og da det blev annonceret på højtaleranlægget 'Dog Dancing' i arenaen om 5 minutter, var vi endnu ikke i kostumer!

Whisper venter på, at vi bliver klar til at optræde.

Ikke desto mindre gik vi 'på' præcist på klokkeslet. Først kom Hero med mig ind i ringen. I 15 minutter demonstrerede vi hvordan vi træner og forklarede noget om sporten og de 4 programmer vi ville vise.


Hero var super sej i ringen.

Hero var så sej. Han arbejdede non-stop. Selv når jeg stod og forklarede og slet ikke beskæftigede mig med ham, tilbød han adfærd. Han var helt tryg og afslappet i ringen og arbejdede præcist lige så godt, som hjemme hvor vi plejer at træne. Han var totalt uimponeret af de mange mennesker rundt om ringen. Han veg ikke fra mig og han tog ikke øjnene fra mig - der var ingen reaktion på pludselig at være inde i en hal. Jeg var meget imponeret over ham.

Hero

Da vi trak ud, gik Helle og Doggie ringen. Mens de viste deres 'Wilkommen' HTM program, gjorde jeg Biscuit klar. Helle og jeg nåede slet ikke at se hinanden optræde. Vi havde alt for travlt med turbo-kostume og hunde skift.

Helle og Doggie

Biscuit var super. Hans Don't Tell Mama var så godt som fejlfri. Jubiiii - nu er den ved at være der :-)

Biscuit


Helle og Cookie
Helle og Cookie viste deres Gustav Winkler jungle program og derefter var det Whispers tur til at danse til Ratatouille. Whisper var tændt! Yiks det var svært at kontrollere og jeg svedte tran, da jeg kom ud. Men det gik godt og både Whisper og jeg elskede at optræde sammen. Nu, hvor han er pensioneret fra konkurrencer, bliver vores opvisninger sammen endnu mere værdifulde.

Whisper

De 30 minutter vi skulle underholde fløj afsted og så var det overstået. Hold da op hvor vi svedte og hvor var vi smadrede.

De næste par timer var vi rundt og kigge på messens ca. 100 stande. Der var alverdens eksotiske og mindre eksotisk dyr og man kunne købe alt mellem himmel og jord. Vi sad også og kiggede på den andre opvisninger i arenaen.

Rovfugle

Beat nøde alt opmærksomheden

Hundefrisør foreningen fortalte om mode blandt hunde :-|

Rally opvisning

Krybdyr

Jazz hilser forsigtigt på en fritte

Kæmpe pindsvin

Den her lille fyr var totalt charmerende

Og den ville gerne sige hej til Beat - Beat var lidt mere forbeholden.


Jazz hilser på en kæmpe legetøjs løve

Æsler

Heste
Vi havde forventet, at ventetiden mellem vores to opvisninger ville føles lang, men det gjorde den ikke. Vi luftede hunde, spiste frokost ude i solen og slappede af. Og lige pludselig var klokken 16.30 og vi skulle 'på' igen.

Hero siger: "Skal vi dele din frokost?"

Vi havde haft et overvældende stort publikum til vores første opvisning. Sidst på eftermiddagen var der lidt færre, men der var ingen tvivl om, at de dansende hunde trak folk til og da vi sluttede, var der rigtig mange.

Biscuit

Cookie
Hero var igen helt fantastisk. Biscuit var super tændt, men lavede lidt flere små-fejl end om morgenen, men morgenens opvisning var også strålende og mindre end det var abslolut godt nok. Jeg var meget tilfreds. Whisper var bedre end om formiddagen. Men han gjorde det nu super godt begge gange - det gjorde de alle 5.
Trætte men tilfredse med vores hunde, satte vi kurs mod Sjælland.