Dagen startede med at køre ud og købe ind - de sidste ting, som vi skal have med på rejsen. Hundene kom med i bilen, så vi kunne stoppe på vejen hjem og gå en tur. Whisper var altså også med ude og gå, selv om der ingen billeder er af ham :-)
Biscuit |
Beat |
Hero |
Da vi kom hjem hjalp Hero mig med at holde øje med marsvinene, mens jeg gjorde rent i deres bur og derefter var det Biscuits tur til at blive gjort ren. Han var efterhånden en blue merle med grå aftegn i stedet for hvide, så det var vist ingen luksus med et bad.
Hero holder øje med Lunch |
Hmpf - ikke tilfreds! |
Så afsted til dyrlæge. Biscuit skulle have sin ormekur og behandling mod flåter inden indrejsen i England. Ormekuren -Milbemax - fås nu som tyggetaletter. Det lignede en af de lækre bløde godbidder man kan købe og Biscuit så ud som om, at de også smagte sådan. Herligt - ikke noget med at skulle stoppe en pille ned i halsen på ham og holde munden lukket indtil den var slugt.
Biscuit med sit pets passport uden for dyrlægen |
Hjem og igang med projekt bil! Hold da op! Min bil er normalt indrettet til en person og 4 hunde. Nu skal den rumme 4 personer og 2 hunde! Bure, hundegitter mv. ud og så en gennemgribende rengøring. Sikke et projekt.
Hero hjalp med at gøre bil rent... Han mente ihvertfald selv, at han var til stor hjælp. |
Vi nåede også at se et lille klip fra Finsk TV af bla. Whisper, Helles Doggie og overrækkelsen af det danske landsholds guld medaljer ved Nordisk Mesterskab i Helsinki. Se klippet her!
Hero har klistret op ad mig hele dagen i dag. Han havde fornemmet, at der var noget i gærde... Og det var også med et stik i hjertet, at jeg her til aften kørte ham og Whisper til Ringsted, hvor vi mødte Helle, der tog de to drenge med hjem. Jeg ved, at de får det super godt og at Hero får alt for travlt med at lege med sin søster Jazz til at savne mig, men det er alligevel et lille skår i glæden, at de ikke kan komme med denne gang.
Heldigvis var det godt nyt hos dyrlægen i dag. Heros blodprøve resultat var kommet tilbage og der var rabies antistoffer i blodet - så om 6 mdr. kan han komme med til England :-)
Whisper og Hero i bilen på vej til Ringsted, hvor Helle var til træning og kunne tage dem med hjem. Bilens indretning var noget anderledes end de var vant til! |
1 kommentar:
Lycka till med resa och tävling!
Vi håller tummarna för er och Lina och Zing också förstås!
Send en kommentar