mandag den 7. december 2009

HTM 3 Here We Come!!!!


Beat havde en rigtig god konkurrence i Sorø! Bedre end i Værløse og bedre end det længe har været. Dejligt! Han vandt HTM kl. 2 med sit 'Feet Of Flames' program, opnåede 5 Q points og rykkede op i kl. 3 med flg. points:

Dommer: udførelse/sværhedsgrad/fortolkning.
Helle Larssen: 8,0/8,0/8,4
Raiku Sarvå: 9/8,9/9
Anja Christensen: 8,5/8/8,5
I alt: 25,43

Såh... Nu er Beat i HTM kl. 3... 17 måneder gammel og slet ikke klar til mere teknisk heelwork end det vi allerede laver... Hmmm nu må vi se hvad vinteren bringer... Et nyt HTM program, eller måske et Freestyle kl. 2 program???


torsdag den 3. december 2009

VM og NM

VM nærmer sig... Godt nok først i Juni 2010, men tiden flyver jo afsted!
Følg med på VM Bloggen - klik her!

Og Sverige har lavet en rigtig fin video fra NM :o)
Absolut værd at se!

lørdag den 28. november 2009

Jubiiiii :o)

Jubiii - Beats Feet Of Flames blev 2. vinder og fik 4 Q-points.
Nårh lille Beat!

Kæmpe tillykke til Helle/Doggie og Jette/Addi med certerne!

Beats Feet Of Flames

Mit liv med Beat indtil nu har været interessant. Det lyder måske lidt ironisk, men sådan er det ikke ment. Beat er en spændende hund at arbejde med, fordi han er så anderledes end mine andre hunde.

Han er super tændt og bare det at hoppe ind i en plads position er nogen dage så spændende for ham, at han sitre og ryster af begejstring.

Da vi startede vores konkurrence karriere, var han i virkeligheden kun en stor hvalp. 10 måneder gammel og 'mors dreng'. Verden uden om interesserede ham ikke så meget - han havde det fint i mors skørter... Super for en heelwork hund. Han fløj gennem kl. 1 og tog Årets Hund sejre med sig i både DKK og BCK. Han satte så godt som aldrig en pote forkert i ringen.

Mmmm, så blev han teenager. Han opdagede, at der var en verden uden for ringen og den var både spændende og lidt skræmmende. Han begyndte at være opmærksom på publikum, bevægelser og liv rundet om ringen. Suk!

Efter at have brugt et par konkurrencer som træning, for igen at få fokus i ringen, besluttede jeg at finde nyt musik til Beat. Walzing Mathilda er et rigtig godt program, men hvis hunden har brug for støtte, så hjælper det ikke at den skal performe halvdelen af programmet med handleren gemt bag et lagen.

I dag i Værløse havde vi så debut med et program, som vi havde lånt af Robbie. Hans gamle Feet Of Flames blev bragt til live igen - blot med en spinklere og lidt mindre erfaren performer :o). Det var en rigtig god beslutning, at ændre program. De kiksere der var, stammede hovedsageligt fra en handlere, der ikke helt havde planlagt programmet til en lille ring. Vi sad fast i hjørner og skiftede retning på sjuskede tider og måder. Vores flow var ikke imponerende, men pyt med det. Beat viste pænere heelwork end han har gjort ved de sidste konkurrencer og vi var begge glade i ringen.

Hvordan dommerene vurderede vores præstation ved jeg ikke, men det betyder heller ikke så meget.

Min far fylder 60 i dag, så om lidt skal jeg afsted igen til fødselsdagsfest. Tillykke med dagen far :o)






onsdag den 25. november 2009

Finsk Border Collie og Kelpie Klubs 20 års jubilæum

For ½ års tid siden fik jeg den første mail fra Finland. I anledning af Finsk Border Collie og Kelpie Klubs 20 års jubilæum til næste sommer, skal der afholdes et stort stævne og en galla middag lørdag aften. Ved den galla middag skal der være underholdning, så kunne jeg tænke mig at rejse til Finland og lave en opvisning ved middagen og undervise en dag i forbindelse med arrangementet?

Vi forhandlede betingelserne på plads og for et par dage siden kom det endelig svar: "I would like to welcome you to perform at our 20 yr anniversary dinner and to have the dog dancing course..."

WOW! Finland here we come!

Og når jeg siger 'we', så er det heldigvis ikke bare hundene og jeg... Helle, Cookie og Doggie skal også med! Jubiiii! Det er fedt at opleve verden alene, men det er federe, når man har en at dele oplevelserne (og arbejdet) med :o).

søndag den 22. november 2009

Nye programmer til 2010

Helle og jeg mødtes i dag da jeg kom hjem fra arbejde. Den stod på træning og koreografi-ideer. Jeg arbejder med helt nye programmer. Helles programmer er næste nye, så hun arbejder på at få alle detaljer til at gå op i en højere enhed. Det var hyggeligt og inspirerende at få snakket sammen om vores tanker for 2010.

Og se lige det her billede som Helle tog af Biscuit - man kan se pølsen i hans åbne mund :o)

torsdag den 19. november 2009

Whispers NM vindende HTM program