søndag den 9. august 2009

Sightseeing

Frida hentede mig lidt over 4 i eftermiddags og tog mig med på sightseeing. Det var en super eftermiddag og jeg har set så mange smukke steder og smukt natur.

Jeg er vild med farverne på Færøerne. Lige når man tror, at nu kan der ikke blive mere grønt, så skifter lyset og det bliver endnu smukkere. Og vandet - der er vandfald og vandløb alle vegne. Små bække med piblende vand og større åer eller floder. Og alle vegne kan man se havet.

Fårene er jeg også vild med. At de går og græsser alle vegne.

Frida tog mig med til øernes ældst bevarede by. Husene var de traditionelle sorte huse med grønne græs tage og røde eller hvide vinduer. Jeg glæder mig til at vise jer billeder. Og byens kirke have en låge, der var dekoreret med blåt glas.

Vi kørte en lang tur over fjeldet - gennem tåge og ud i klar solskin. Vejret er ikke det samme mere end 5 minutter ad gangen. Det skifter hele tiden. Turen endte ved et hotel, hvor vi mødte Nina og hendes familie for at spise sammen. Der var et stort 'Ta' Selv Bord' med retter som jeg kendte fra Danmark og også lokale retter. Jeg prøvede at smage de lokale retter - det er en del af rejse-oplevelsen. Der var en torske-salat som jeg godt kunne lide og det tørrede fisk var også godt nok, men det tørrede lam og hval spækken... Mmm, nah... det var ikke min livret! :-)

Efter middagen fik jeg en smuk gave, som jeg sætter stor pris på. Et sten-tryk, som Frida havde lavet. Hun er kunstner og har inviteret mig ned at se hendes værksted i morgen formiddag. Det glæder jeg mig til.

Efter maden tog Nina mig med ned og se en lille havn. Jeg kan næsten ikke forklare hvordan det var. Det var nærmest en grotte der var lavet til en havn og man skulle ned af en stejl trappe for at komme der til. Vandet var så klart, at man kunne se helt ned til bunden. I må vente til I kan se billeder...

Det har været en spændende dag i dag og jeg har lært en masse om færøsk kultur og historie.

Nu skal jeg op i seng. I morgen skal jeg se lidt mere af disse fantastisk øer, inde jeg flyver tilbage til Danmark.

Tusind tak til Nina og Frida for en god dag.

Ingen kommentarer: