Puh hvor er jeg træt nu!
Jeg startede hjemme fra kl. 8 i morgen. Kørte til Lille Skensved med bilen og videre til Tåstrup - tak til mine forældre for kørsels-hjælp. I Tåstrup læssede vi Beat og Whisper af på Helles arbejde og så videre til Kastrup Lufthavn. Ankomst lidt over 10. Check In og så 2 timers ventetid i lufthavnen. Heldigvis kunne Helle underholde mig (via telefon) med små beretninger om Beat og Whispers eventyr hos SKAT... De havde været med Helle på arbejde i et par timer og det havde vist ikke været kedeligt! Og tilgengæld kunne Helle følge med 'live' i mine lufthavns-oplevelser. Min mest opsigtsvækkende fortælling var vist den om den fulde mand, der faldt midt i afgangshallen og derefter satte sig på en stol og tissede ud over det hele... Mmmmm man oplever noget i Kastrup!
Flyveturen gik super - sikke en service der er hos Atlantic Airways. Der blev serveret frokost og desuden kom de 3 gange og tilbød kolde drikke og 4 gange og tilbød kaffe på den 2 timers flyvetur.
I lufthavnen blev jeg mødt af Nina. Hun tog mig med ud og se lidt af øen. Her er sindsygt smukt. Jeg måtte hele tiden bede hende stoppe, så jeg kunne tage billeder :o).
Der har været tåget i dag, men lunt og på trods af det disede vejr, er det stadig en stor oplevelse at være her. Efter køreturen, tog vi hjem til hende for at få en kop kaffe og møde hendes hunde. Hun har gravhunden Molly og sheltien Dido. Dido er et barnebarn til Biscuit og hun er super sød... Nåh ja, der er Molly altså også :oD.
Efter kaffen tog vi hundene med og kørte ud for at se mere af Færøerne. Vi gik en lang tur langs stranden. Jeg lover at I får set billeder når jeg kommer hjem :o). Jeg har taget rigtig mange!
Vi har ser mange får - de går oppe i fjeldet og er ikke hegnede ind. Derfor ender de også tit helt nede ved vejen og jeg spurgte Nina om de nogen gange bliver kørt ned. Det gør de åbenbart :o(.
Vi har også set mange Border Collier. Det er den mest alminelig hund her på Færøerne - naturligt nok, fordi der jo er så mange får.
Nina er netop kørt hjem efter at vi har spist middag på hotellets restaurent og nu går jeg nok en kort tur i Thorshavn, inden jeg går tidligt i seng.
I morgen står den på dog dancing kursus. Jeg glæder mig!
Vi blogges ved! Jeg vil prøve at opdaterer en gang om dagen... Nu må vi se hvor travlt jeg får.
Nyt år - ny blog!
-
Hazyland flokken har besluttet at flytte til en ny blog. Fremover kan I
følge med i vores liv og oplevelser på adressen:
http://hazylanddancingdogs.wordpre...
12 år siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar