torsdag den 2. juni 2011

Bakken 2011

Helle med Jazz, Biscuit og Hero ved indgangen til Bakken.

Igen i år stod DKK Kreds 1 for Hundens Dag på Bakken og traditionen tro, havde de inviteret 10 dog dancere til at optræde på scenen i den årlige 'Bakken Cup'. Pjerrot fungerede som dommer og konkurrencen blev hovedsageligt bedømt på Show Quality. Det nye i år var, at hundene var delt op i to klasser - begyndere og øvede. De øvede var meget øvede - de var alle landsholdsdeltagere. Begynderne var kl. 2 hunde eller hunde, der er rykket op i kl. 3, men som endnu ikke har stillet op til en kl. 3 konkurrence.

Nåh ja - og så var der Hero. Han kom med på et afbud, da en af de inviterede hunde måtte meldefra, fordi dens handler var syg. Så Heros konkurrence debut blev på Bakken. Det blev i øvrigt også hans første offentlige optræden (med et fuldt koreograferet program). Indtil nu har han kun været med til at demonstrere træningsmetoder ved vores opvisninger og så har han en enkelt gang vist et fuldt program for et lille lukket selskab ved en konfirmation.

Biscuit skulle være med i den øvede klasse.

Helle og Doggie var også blevet inviteret til at deltage, men Helle havde valgt ikke at stille op, fordi scenen ikke passer særlig godt til Doggies program. Helle og Jazz kom heldigvis alligevel for at heppe på brormand (Hero er Jazz' bror).

Helle og jeg mødtes ved motorvejsafkørslen lidt over 9 og sammen fortsatte vi til Klampenborg. Vi kunne godt nok ikke lige huske hvor Bakken lå, så vi måtte bruge en livline og ringe til en ven! Whoops!

Opvarmning på scenen - hver ekvipage havde 5 minutters træningstid på scenen, så hundene kunne nå at vænne sig til, at arbejde under de anderledes forhold og også vænne sig til, at der var langt ned, hvis de kom helt ud til scenekanten.

Heros opvarmninge på scenen - heelwork

Godt at vi kunne låne Johannas trække-legetøj!

Hero var totalt upåvirket at de nye træningsfaciliteter, så vi lavede bare små-bidder af vores program og legede med et trækketov, som vi havde lånt af Johanna (ups - jeg havde glemt hans bold). Biscuit har aldrig været vild med Bakkens scene, så med ham handlede det om at han skulle have en fest, så han havde lyst til at komme tilbage og optræde senere på dagen.

Biscuit under opvarmningen.





Klokken blev 12 og første hund gik på scenen. Hund nr. 2 var Hero.

Hold da op!!!! Der tog han fusen på mig!!!! Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet, men jeg havde ihvertfald ikke forventet en performance som den han leverede! Lille Hero knoklede der ud af som et lille damp lokomotiv. Fuld fart frem, ingen tøven, ingen misforståelser, ingen usikkerhed... WOW! Jeg var måløs!

Heros 'åbnings trick'.

Jeg tror, at vi smiler lige meget begge to!

Der var fart på ham!!!!



Da Hero kom ud, tog jeg mig tid til at lege med ham og derefter var det kostume skift, så jeg kunne være klar til Biscuits program.

Jeg nåede lige at komme ud og se Sidsel og yndige lille Bylgja (Islandsk Fårehund) optræde. De lavede et super flot '9 to 5' program.

Så var det tid til Biscuit. De tidligere år er han stukket af for at hilse på Pjerrot, så snart vores musik blev startet, så i år sørgede jeg for, at han havde hilst INDEN vi gik i gang!!!! Biscuit gjorde det godt - ikke vores bedste performance nogen sinde, men heller ikke den værste. Der var nogen missere, men ingen alvorlige kiks og der var fint flow i programmet.

Biscuit var næst-sidste hund, så der var præmieoverrækkelse ret hurtigt efter...
Nårh - lille Hero blev 2. vinder i begynder klassen. Hvor er han bare en god fyr. Biscuit vandt den øvede klasse, så han er også en guttermand ;-)

Biscuit vandt en kæmpe pokal og Hero vandt to tur-pas til Bakken.
Da vi havde pakket sammen, gik Helle og jeg ud for at give hundene en på opleveren og selvfølgelig også selv have et par hyggelige timer på Bakken. Mens vi gik og snakkede, blev vi ringet op af TV2 Lorry. De ville gerne tale med vinderen af dog dancing konkurrencen. Hmmm - det var jo lille Biscuit... så vi gik tilbage til scenen, hvor Biscuit viste lidt af sit program igen til ærer for fotografen. Godt gået lille sheltie - det er noget udfordrende for Biscuit, at blive bedt om at arbejde igen efter lige at være blevet slæbt rundt i menneskemylderet og varmen i en times tid.

Helle højt til hest :-D

Hvad laver sheltien oppe ved den fæle fisk??? :-D

Jazz og Hero var noget skuffede over ikke at få lov til at være med foran kameraet!
Da vi havde taget afsked med TV2, blev vi enige om, at det var tid til at vende næsen hjem-ad. Tak til Johanna, kreds 1 og alle deltagerne for en fed dag på Bakken. Tak til Bakken og Kreds 1 for super flotte præmier og tak til Helle og Jazz for support og hyggeligt selskab. Og tusind tak til Hero og Biscuit for en strålende indsats på scenen.

1 kommentar:

Helle sagde ...

Stort tillykke med Heros flotte debut :-)
Man kan næsten høre Jazz & Hero gø på billedet hvor TV2 lorry filmer!!