|
Biscuit og Hero har optrådt ved Sebastians konfirmation på Svenstrup Gård |
Når man nu har en søn, der er vild med hunde, hvad kunne så være bedre end at overraske ham med en dog dancing opvisning ved hans konfirmation? Og når nu, han om 14 dags skal hente sin lille Border Collie hvalp hos opdrætteren, så skulle det da være en Border Collie, der dansede ved hans fest...
|
Svenstrup Gårds festlokaler |
Så Hazyland flokken rykkede ud. Først på eftermiddagen kørte vi til Korsør - Svenstrup Gård - hvor Sebastians mor Mette kom ud og tog imod os. Vi fik hurtigt gjort klar og 10 minutter efter kom Sebastian, hele hans familie og hans venner ud, spændte på at se vores freestyle opvisning.
|
Biscuit venter på, at han skal i gang. |
Først viste Biscuit "Don't Tell Mama". På trods af, at jeg havde glemt pølse-stykkerne og kun havde Frölic at belønne med, arbejdede han super super godt, så det var rigtig ærgeligt, at musikke gik i stå ca. 2 min. inde i programmet og måtte startes igen. Men Biscuit var super og hverken han eller publikum lod sig ikke gå på af det. De benyttede pausen til at hilse på hinanden. Biscuit er jo en social lille fyr, der jo aldrig siger nej tak til at hilse på sine fans :-)
Og da konfirmanden jo skulle have en Border Collie hvalp, var det nærliggende, at vise hvad en Border Collie 'hvalp'/unghund på 9 måneder kan, så da Biscuit havde lavet sit program færdigt, var det Heros tur til at vise sit nye freestyle program. Han var bare så dygtig. Det var ikke fejlfrit, men i betragtning af, at det var første gang han lavede sit program foran et publikum, så var han helt fantastisk.
|
Hero var populær blandt publikum. Hans tempo og energi imponerede virkelig. |
Efter en lille time, ønskede vi Sebastian og hans familie en fortsat god fest og kørte hjemad igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar