Jazz og Biscuit tog sig en lille morgen-ta'-fat! |
Morgenmad ude på marken sammen med hundene. |
Vi vågnede tidligt! Meget meget tidligt! Vi var gået i seng ved 9 tiden aftenen før, fordi vi var så trætte efter rejsen og vores indre ure kørte stadig på dansk tid, så kl. 4.30 var vi begge lys-vågne og kl. 6 gav vi op og stod op. Det var imidlertid ikke så galt, for det gav os mulighed for at træne hunde fra kl. 7 - 9, hvor vi stadig havde hele huset og de omkring-liggende marker for os selv.
Biscuit |
Hero |
Doggie |
Whisper |
Jazz |
Beat |
Vi trænede alle 7 hunde og var færdige lige præcis da Bob trillede ind gennem indkørslen sammen med lille Mac og Heros (og Jazz') bror Mito.
Lille Mac efter at han stjal Helles sko. |
Mito, Hero og Jazz hyggede sig rigtigt sammen - 3 hunde fra samme kuld og kun lige et år gamle. Der blev løbet igennem! Og da de havde fået løbet det værste af sig, lykkedes det endda at få et par gode billeder af dem, hvor de sad ved siden af hinanden. Herligt at møde Mito og opleve ham sammen med de andre 2.
Mito, Hero og Jazz |
Mito |
Efter en hyggelig formiddag sammen med Bob og Alison, kørte vi en 20 minutters tid til Kennel Grandver, der ejer Doggies far Grandver's Celtic Quest. Helle havde aldrig set ham i virkeligheden og det skulle vi have gjort noget ved! Vi så også de andre Grandver hunde - G. Celtic Dream, der er Doggies tante og Littlethorn Miami, der er Doggies kuldsøster (og Robbies barnebarn) samt et Robbie oldebarn efter Robbies barnebarn Posh.
SHCH Grandver Celtic Quest |
SHCH Grandver Celtic Dream |
Sød trefarvet tæve fra Wizaland linjer |
Doggies søster Littlethorn Miami |
Robbies oldebarn |
Vi havde et par rigtig hyggelige timer sammen med Elaine og hendes mand Steven. En masse hunde-snak, kælen med deres yndige lille Powder Puff (hårløs hund, der er født med hår)... Nåh ja og så brugte Helle og Steven evigheder på at prøve at fixe Helles elektroniske cigaret. Suk! Og endda uden succes!
Skøn lille Powder Puff. Sikke en personlighed! |
Da vi kørte fra Elaine, fortsatte vi til Tesco og.... Yihaaaaa.... De havde elektroniske cigaretter... Men ikke gen-opladelige som den Helle havde ødelagt, så hun var nødt til at købe et lille lager af dem. Jeg hørte ikke hvor meget de kostede, så jeg spurgte Helle... £2 pr. stk.... Det var jo ikke galt. Helle besluttede sig for at tage 10. Øhhhhh £60????? Nåh, men så kostede de jo £6 pr. stk.... Ups! Indkøbt: 10 elektroniske cigaretter til en værdi af 600 kr!!!!! Og så opdagede vi endda, at der var nikotin i, hvilket Helle slet ikke ønskede. Men jeg vil nu sige, at de cigaretter var et godt køb og alle pengene værd! Phew!
Tilbage til Bob og Alison, som vi havde inviteret ud og spise om aftenen. Vi kørte til en Pub, hvor vi havde været før og hvor maden var rigtig god. Desværre var der kommet nye ejere og maden var ikke nær så god + der var en laaaaaaaaang ventetid og tjeneren var uhyggelig og meget irriterede munter! Trods dette dog en rigtig hyggelig afslutning på en dejlig dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar