UK Dag 8 - Pets At Home og Shipely Country Park

Jazz og Hero i Pets At Home

Mandag morgen havde Kath en undervisningsaftale med nogen af de belgiske deltagere fra weekendens konkurrence. De havde booket hende i 4 timer, så Helle og jeg havde formiddagen for os selv og det kunne vi sagtens finde ud af!

Legetøjsafdelingen

Hero på jagt efter det bedste legetøj i butikken!

Første stop - Pets At Home - vores favorit dyrehandel! En kæde af store butikker med alverdens tilbehør til dyr og også levende dyr f.eks. gnavere, øgler og lignende.

Vi brugte lang tid i forretningen og kom ud med et stort lager af hundekiks, der skulle med hjem :-)

Vi havde Hero og Jazz med ind i butikken og de trak os rundt til alle de spændende og vel-duftende ting de kunne finde.

Shipely Country Park

Turen gik videre til Shipley Country Park, hvor vi skulle gå tur med hundene. Wooooohoooooo sikke en start på turen!!!! Tæt på parkeringspladsen stod en mand og rodede med sin store benzin drevne fjernstyrede bil. Motoren larmede og Cookie tændte!!! Åbenbart er Cookie ret vild med at jage motoriserede små-køretøjer og han gakkede helt ud. Vi trak ham forbi bilen og med ud på turen... Ca. 150 meter fra bilen rev han sig løs og løb tilbage for at jage den. Helle slap Jazz og Doggie, som jeg indfangede mens Helle styrede efter Cookie der var i den 7. himmel sammen med den lille bil!

Shipely Country Park

Helle var meget forpustet og noget pinligt berørt, da hun kom trækkende tilbage med Cookie, der så ualmindelig velfornøjet ud! Jeg gjorde mit bedste for ikke at fnise :-D.

Vi har gået i Shipley Country Park sammen med Kath og Karen adskillige gange, men det var første gang vi var der på egen hånd og vi var ikke så gode til at finde rundt. Vi må have drejet forkert et eller andet sted, for da vi endelig fandt ud af hvor vi var henne, så kom vi far den helt forkerte retning.

Dagen sluttede med en hyggelig middag sammen med Kath, David, Karen og Allan.

UK Dag 6 og 7 - HTM konkurrence

Vækkeuret ringede kl. 6 lørdag morgen, men huset var forbløffende stille... For stille i betragtning af, at det var konkurrence dag. Jeg stod op, luftede hunde og begyndte at gøre klar. Helle kom ned, men Kath og David havde stadig ikke vist sig.

Endelig kom Kath ned - lig-bleg og syg som en hund! Ups! Ikke cool, når man står for et stort weekend stævne med ca. 200 starter!!! Hun måtte imidlertid erkende, at hun ikke kunne tage afsted, så Helle og jeg skyndte os at blive færdige og så kørte vi. David kørte lidt senere og Kath blev hjemme og gik i seng.

Selvfølgelig savnede vi Kath ved konkurrence, men resten af klubbens bestyrelse klarede opgaverne til bravour og det var en super konkurrence dag.

Lørdag var Freestyle dag.
Jeg har altid tidligere været dommer i Advanced Freestyle, men da Biscuit rykkede op sidste år, skulle vi selv stille op der i år, så jeg dømte Novice Freestyle i stedet. Novice er begynder klassen for øvede handlere med nye hunde eller hunde og handlere der sammen er rykket op fra Starters klassen. Niveauet var meget varieret. Vinderen Lucy Creek med en Working Sheepdog var super dygtig og kunne med lethed have klaret sig også i den næste klasse og nr. 2 Sandrine Mullie fra Belgien med sin hvide puddel DeeJay White gjorde det også super godt.

Biscuit stillede som sagt op i Advanced Class og hold da op hvor var han go'! Det var en af de der konkurrencer, hvor man går ud af ringen med en følelse af, at alting fungerede og hang sammen. Super super fedt! Han blev nr. 2 i klassen efter Sue Betteridge med Glenalpine Katie. Katie er søster til Beats mor, så det var ok at blive slået af hende - det blev jo ligesom i familien ;-)
De to først-placerde ekvipager i Advanced Class kvalificerer sig til Crufts Semi-finalen, der afholdes i KC Bygningen i Stoneleigh i Januar, såh... nu må jeg lige beslutte om jeg skal til England igen efter nytår.

Biscuit optræder med Don't Tell Mama
[Foto: Allan Brown]

Beat stillede op i Intermediate klasse, men det var ikke lige vores dag - lige så godt som det gik for Biscuit, lige så skidt gik det for Beat. Murphy's lov - alt hvad der kan gå galt, går galt - og vi endte med at lave det om til en træningsrunde. Ikke Beat's fejl - det var bare en af de der dage... Whoops!

Kath dukkede op midt på dagen - hun lignede ikke en, der burde være kommet, men vi vidste godt, at hun ikke ville kunne holde sig væk.

Hun var bestemt heller ikke oplagt til så meget som at tænke på mad, så vi aftalte, at Helle og jeg skulle købe ind på vejen hjem og lave mad til David og os - så kunne Kath isolere sig i et 'mad-dunst frit lokale' :-).

Endnu engang satte Helle og jeg vores elskede GPS til at finde et supermarked og efter at have afvist et par usle små købmænd uden det store udvalg, førte den os til... Mmmm... TESCO EXTRA!!!! Den størtste Tesco vi nogensinde har set. Og nu er Helle og jeg jo begge store fans af Tesco, så det var næsten som at komme i paradis. Desværre ventede David jo på maden der hjemme, så vi måtte skynde os igennem og ud igen, så vi kunne komme hjem.

Tidligt i seng og klar til næste dag.

Biscuit - 2. vinder i Advanced Class og kvalificeret til Crufts Semi Finalen.

Søndag så Kath meget bedre ud. Phew! Alle mand afsted til Markfield til dag 2 - HTM dagen - af konkurrencen.

Sikke en travl dag. Jeg var Class Reporter (lavede små beskrivelser af alle programmer til den Engelske Freestyle Magazin) i den første klasse, dommer i den næste og konkurrerede i de sidste 3.

Jeg skulle dømme Advanced HTM og det var en kæmpe klasse med 24 tilmeldte hunde. Mine med dommere var Kath Hardman og Karen Sykes, så jeg følte et vist pres - der var noget at lave op til! Niveauet var meget varieret. Igen var der nogle super gode hunde, der klart levede op forventningerne til et Advanced program, men der var også ekvipager, hvor hunden hovedsageligt bevægede sig i en retning (forlæns) og ikke engang havde alle positioner med.

Det var ikke en svær klasse a dømme - vinderen var klar Nicci Hindson med Border Collie Cindally Bazil Brush (Leo) med et program til music fra Cats. Jeg håber, at Nicci vil søge om at komme på det engelsk landshold til fremtidige mesterskaber, for det er bare en fed ekvipage at se på. Nicci har haft massive gø problemer med Leo, men gennem næsten 2 år har hun stillet op ved alle konkurrencer og lavet hver eneste en af dem om til en trænings-runde, for at prøve at rette problemet og det har virket. Super flot performance og en værdig vinder!

Nicci med Leo
[Foto: Allan Brown]

Beat stillede op i Novice HTM med sit Walzing Mathilda program. Han har ikke lavet HTM siden sidste år da vi var i England og jeg havde bare tilmeldt ham, fordi jeg nu engang var der og så kunne vi lige så godt gå i ringen og have det sjovt sammen. Så det gjorde vi og Beat hyggede sig og gjorde det egentlig helt ok. Vi blev nr. 6 ud af en klasse på ca. 20. Helle med Jazz blev nr. 4 i samme klasse.

Hero er jo som de fleste ved en freestyle hund. Han har aldrig lavet andet end freestyle. Han finder HTM kedeligt og da han jo godt kan lide at tingene går stærkt, så har han ikke rigtigt tid til at vente på mig. Derfor har vi ikke lavet noget særligt heelwork. Så da jeg sendte vores tilmeldinger til konkurrencen i England, tilmeldte jeg naturligvis også Hero i Novice Freestyle. Og så fik jeg svar tilbage, at han ikke ville være gammel nok til at stille op i Freestyle klassen, så ønskede jeg ham flyttet til HTM??? Øhhhh hvad??????!!!!! Åbenbart er reglerne blevet lavet om i England og pr. 1.1.2011 må man stille op i HTM fra hunden er 12 måneder, men først i Freestyle fra den er 18 måneder. Argh!!!!! Jeg havde glædet mig så meget til at optræde med Hero i England, så jeg var helt utrolig skuffet. Men efter at have dyrket min skuffelse i et par dage begyndte jeg at træne heelwork. Og til konkurrencen i Markfield stillede vi op i Novice HTM med et program til 'Feet of Flames' (Heros stambogsnavn er Littlethorn Feet Of Flames).

Vi havde kun haft ca. 4 uger til at lærer Hero at lave heelwork og at træne et program... Indtil konkurrence dagen, havde programmet aldrig rigtigt fungeret og vi havde aldrig formået at lave det pænt. Hero er meget tændt. Det føles altid som om vi løber om kap og når jeg på et eller andet tidspunkt ikke længere kan følge med, så ender det i kaos.
Til konkurrencen tog jeg ham ind i hallen ca. 1 time før han skulle i ringen. Vi hyggede, lyttede til lydene, mærkede stemningen, vandrede rundt og hilste på folk og i det hele taget fik Hero bare  lov til at opleve og suge indtryk til sig. På et tidspunkt blev jeg faktisk lidt urolig, fordi han virkede meget træt og mættet af indtryk, men så snart vi begyndte at varme op var han PÅ PÅ PÅ!
Vi gik i ringen og Hero lavede sit livs performance. Alting fungerede, programmet hang sammen og det føltes bare så godt. Woooohooooo - han blev nr. 3 i klassen. Way to go lille Hero mand!

Hero, Jazz og Doggies opdrættere Bob og Alison kom for at se dem optræde, så det var dejligt, at de alle sammen gjorde det godt.

Whisper stillede op i Intermediate HTM med sit Apollo 13 program og han var en drøm at arbejde med. Han var så god! Desværre værdsatte dommerne ikke rigtigt hans indsats, hvilket jeg faktisk fandt noget skuffende - specielt fordi dommerne var så uenige. En dommer havde os på en 2. plads i klassen med super points og en anden havde os på en sidste plads med point der betyder, at vi endnu ikke er klar til at konkurrere i den klasse! Men Hey - jeg havde 4 fantastiske minutter i ringen sammen med min bedste ven og det er jo i bund og grund det vigtigste. Vi endte på en 4. plads ud af 21 tilmeldte hunde. Helle og Doggie blev heller ikke rigtigt belønnet for deres flotte præstation - de fik en 5. plads i klassen.

Vi hjalp med at rydde op og pakke sammen og derefter var det hjem til en hyggelig aften foran fjernsynet, hvor der blev sumpet igennem til X-Factor :-)

Herlig stævne weekend - mine drenge var fantastiske og det var skønt at være sammen med gode venner.

UK Dag 5 - Elvaston Castle

Stillmoor Lady in Red (Amber) & Stillmoor Extra Special (Denby)

Der var ikke tid til at sove længe fredag morgen - travl dag, som Hero og Beat i øvrigt valgte at starte med at rulle sig i ræve-lort, så de måtte i bad. Ups!

Inden for de første 12 timer hos Kath rullede Hero og Beat sig i rævelort 2 gange!!!
De måtte i bad torsdag aften lige inden sengetid og igen fredag morgen!!!
Argh!!!!!

Afgang mod Markfield, hvor konkurrence hallen skulle gøres klar til weekendens konkurrence. Vi hjalp til i et par timer og da der ikke var mere vi kunne gøre, kørte Helle og jeg videre mens Canine Freestyle GBs bestyrelse klarede det sidste.

Amber

Helle og jeg var desperate for at få diesel på bilen!!! så det var første stop og derefter gik turen til Elvaston Castle, et smukt 1800 tals slot omgivet af en fantastisk park. Foran slotsparken var der en stor åben græsplæne, hvor Helle og jeg trænede de hunde, der ikke skulle konkurrere før søndag. Vi havde ikke alt vores træningsudstyr med, for vi havde ikke regnet med at skulle træne, så det var noget med at dele det legetøj vi havde og min musik blev spillet fra mobiltelefonen, der ikke har verdens bedste højtaler, så for at jeg kunne høre det, måtte Helle vandre rundt efter mig og sørge for, at den aldrig kom for langt væk. Vi har nok været noget af et syn for de lokale hundeluftere - jeg dansende med min hund og Helle efter mig med en mobil telefon holdt op i luften! :-D

Go'e gamle Whisper - Apollo 13

Helle og Jazz

Beat genopfriskede Walzing Mathilda

Helle og Doggie

Man må ikke stille op i Freestyle i England før hunden er 18 måneder gammel, så Hero var nødt til at lærer Heelwork... Yiks! Han er bare ikke en naturlig heelwork hund og ugerne op til rejsen var udfordrende!

Biscuit og Cookie skulle ikke træne, så de hyggede sig i skyggen af et træ.

Efter et par timers træning, gik vi gennem den smukke park op til slottet. Her købte vi en kop kaffe og nød at vejret faktisk var sommerligt!

Søen i slotsparken

Slotsparken

Slotsparken med søen i baggrunden bag 'hullet' i klippen.

Elvaston Castle med Jazz, Doggie, Cookie, Biscuit, Beat, Hero og Whisper foran

Aiiii Hero - du er lidt anstrengede for Whisper at sidde ved siden af!!!!

Mmmm kaffe.... :-)

Vi begyndte at blive sultne, så vi bad GPSen om at finde nærmeste Tesco. GPSen førte os til en lille landsby ca 15 mins kørsel derfra. Vi købte ind til frokost, men det var ikke nogen hyggelig by vi var kommet til og vi kunne ikke finde noget sted at spise, så vi endte med at sidde på et tæppe bag bilen på en parkeringplads foran en pub. Charmerende!
Det var nu super hyggeligt og hundene nød det. De lokale var også begejstrede og smilede stort til os - en enkelt kom også hen for at hilse på os og hundene udnyttede straks vores manglende koncentration til at prøve at stjæle vores mad!

Spisetid!

Beat hygger sig

Lækker sandwich!

Cookie kom tættere og tættere på osten!

De ser det nok ikke....

Da vi havde spist, gik turen tilbage til Kath og Davids hjem. De var også kommet hjem og var i gang med at forberede aftensmaden. Allan og Karen skulle komme til middag.

En hyggelig aften i gode venners selskab og så ellers tidligt i seng - konkurrence dag imorgen!

Go'nat Biscuit - han er gået i seng under sengen...

Go'nat Hero - han foretrækker at ligge oven på sengen!

UK Dag 4 - Warwick Castle og Stratford Upon Avon

God morgen Whisper

Morgenmad

Jeg havde været i England mange gange før jeg begyndte at rejse sammen med Helle, så jeg havde været på sightseeing og set alle de fede steder i Derbyshire og omegn, så da Helle begyndte at tage med, stod den mest på smukke gå-ture i Country Parks - ikke rigtig sightseeing, så i år skulle der rettes op på det. Vi havde taget en dag ud af kalenderen, så Helle kunne få set det land, som hun efterhånden har holdt ferie i adskillige gange.

Hero og Mac siger farvel

Vi sagde farvel til Bob og Alison ved 10 tiden og kørte de ca. 40 minutter til Warwick for at se Warwick Castle. Jeg har været der 3 gange før, men det er mange år siden sidst og hold da op, hvor var der lavet meget om! En af de fedeste ting var, at der var kommet en Castle Dungeon Tour, som vi trods alle advarsler straks købte billetter til.

Turen startede uden for indgangen til fangekælderen. En mand klædt i sort narre-kostume gennemgik reglerne for os og remsede en liste op over ting, som vi skulle undgå at gøre, hvis vi gerne ville ud af kælderen i live! Whooops - ok! De regler skulle vi nok overholde. Vi ville gerne se dagslys igen!!!!

Vi blev sammen med en gruppe på 5 andre ført ned gennem en lang mørk gang til et meget mørkt rum, hvor vores 'guide' forlod os og smækkede døren bag os! Yiks! Et lys tændtes på et hvidt ansigt i væggen, der begyndte at fortælle os om pesten. Indtil nu havde den kun raset uden for Warwick Castle, men ikke længere... En indenfor slottes mure var blevet syg og det var fordi vi havde syndet. Det var guds straf. En munk kom ind i lokalet, som vi nu kunne se var indrettet som en lille kirke-sal. Foran os lå endnu en munk på knæ og bad. Den første munk advarede os i en lang prædiken om, at pesten ville ramme os og sendte os videre til slottets læge... Argh!

Helle - smiler stadig... et lidt stift smil...

Adrenalinet kørte allerede ret højt! Vi var ret bange! Specielt fordi vi skulle tæt forbi den bedende munk og vi var allerede nået dertil, hvor vi ikke helt viste om vi skulle forvente, at han ville springe op og råbe af os... Det gjorde han nu ikke og vi kom sikkert videre til det næste rum, hvor en læge stod lænet over en død mand, der lå på et bord.

Lægen henvendte sig til os. Han nedstirrede os og gjorde os opmærksomme på, at han kunne se alle tegn på pest i vores ansigter.... Helle tog ikke hans stirren så pænt. Hun begyndte at fnise og tale dansk til ham... Det fortrød hun vist senere...

Lægen ville vise os, hvad pesten gjorde ved et menneske, så han skar et hul i den døde mand og trak hans indvolde ud, mens han i rivende hast fortalte os om alle de ting der ville ske, når pesten for alvor ramte os. Kropsvæsker og andet materiale fra liget fløj rundt i lokalet og våde stænk ramte os i ansigtet. Uhm!

Lægen gik endnu en runde og stoppede foran Helle, der tilsyneladende viste tydelige symptomer på pest. Han tog hende med om bag et gardin, som han trak for og derefter lød der skrig og brag derinde fra og der kom lysglimt og sære skygger. Lægen kom ud igen - uden Helle - og sendte os videre til næste rum... Øhhhh Hej Hej Helle! (men heldigvis havde jeg bil-nøglerne i tasken, hvilket jeg også gjorde Helle opmærksom på, da jeg efterlod hende).

Vi fortsatte gennem flere mørke gange (og heldigvis blev vi indhentet af en Helle, der trods alt havde overlevet lægens forsøg på at helbrede hendes pest) indtil vi kom til et lokale, hvor en mørk klædt mand tog imod os og sikke en velkomst. Han startede med at fortælle os, at han vidste at vi havde gjort det (?????) og han skulle nok få os til at indrømme det... Øhhhh ok! Jeg var parat til at indrømme hvad som helst!

Han udvalgte en mand blandt tilskuerne og trak ham op i en stol, hvorefter han demonstrerede alle slottets tortur redskaber på ham - den stakkels mand fik klippet tungen af, hans finger blev trukket længere, han blev hængt op i loftet ved hjælp af en krog, der var stukket op i rumpen på ham og til sidst blev han kastereret langsomt... Og så fik vi heldigvis lov til at gå videre!
Den kære bøddel var dog ikke helt klar til at slippe os, så da vi passerede et hul i muren (i den meget mørke gang), stak han hovedet ud og skreg af os - hold da op, vi fik fart på.

Vi kom ind i en retssal, hvor en dommer skreg af os, at vi skulle sætte os og tie stille. Ok! Fint med mig! Det var ikke noget jeg havde brug for at diskuterer! Vi kæmpede os til en plads på bagerste række ved at mase os forbi et ungt engelsk par, der endte på forreste række - og den unge dame blev straks sendt op på den anklagedes plads og blev anklaget for hekseri! Phew! Hellere hende end os! Godt vi fik den bagerste plads!

Den stakkels dame blev beskyldt for at have danset nøgen på en bakketop uden for byen. Der var detaljerede beskrivelser af hvordan hendes deller og bryster havde hoppet mens hun dansede og åbenbart var djævlen set sammen med hende. Godt så! Vi var helt med på at buh'e af hendes, da dommeren gav os besked på det og at klappe da han dømte hende til at blive kastet i floden med arme og ben bundet ind til kroppen. Hun fik jo trods alt en fair chance for at bevise, at hun ikke var en heks. Hvis hun flød, var det bevis på, at hun var en heks og så skulle hun fiskes op af floden og brændes og hvis hun sank, så var det tegn på, at hun var uskyldig og så kom hun i himmelen hvis hun druknede (hvilket hun jo nok gjorde) - en win win situation i virkeligheden...
Ummmm enhver er sig selv nærmest og som sagt - hellere hende end os!

Vi blev sendt videre gennem en mørk gang, der udvidede sig og blev til en spejlværelse med spejle alle vegne. Hver gang vi troede, at vi havde fundet en gang, endte vi med at gå ind i et spejl og vi følte os lidt panik-slagne over ikke at kunne komme videre. Og hele tiden den nagende frygt over ikke at vide, hvad der ventede os bag næste hjørne og hvem der pludselig ville springe frem og råbe af os.

Vi gik i spejlrummet så tilpas længe, at vi faktisk var lidt lettede, da vi hørte en stemme guide os i den rigtige retning ud. Lettelsen forsvandt dog, da vi så hende... En bøddel med økse i hånden og mørk maske på. Hun førte os til skafottet, hvor vi skulle overvære en henrettelse... af... jep.... HELLE!!!!! Helle blev endnu engang udvalgt og ført op til en stol, hvor hun sad mens dommen over hende blev læst på. Så blev hun under buh'en ført til en skammel, som hun blev sat på og hovedet blev lagt på en hugge-blok. Bødlen huggede og jeg skreg!!!! Ikke fordi Helle var ved at dø, men fordi min bænk vippede ned, så jeg næsten faldt på gulvet og jeg fik våde blod-stænk fra Helles hoved i ansigtet.

Helle med hovedet på hugge-blokken.

Det viste sig, at bødlen havde ramt forkert og det var kun Helles ører, der var hugget af, så bødlen blev gnaven og sendte os væk... Ud i dagslyset og friheden. Lettelsens suk! Hold da op en oplevelse med mange hysteriske latter-anfald. Kanon godt lavet, super skuespillere og den vildeste stemning. Det tog noget tid at få nerverne i ro igen bagefter. Og trods alt var jeg glad for, at Helle havde overlevet ;-)

Resten af Warwick Castle var noget mindre nerve-pirrende, men lige så interessant. Vi havde en rigtig god formiddag og var i højt humør, da vi fortsatte mod Stratford Upon Avon - Shakespeare's fødeby. Vi kom til Stratford i løbet af ca. 15 minutter - og derefter brugte vi ca. 40 minutter på at køre rundt i mikroskopiske gader med massere af trafik for at finde en parkering.

Endelig! Hunde ud af bilen og så gik jagten på Shakespeare's hus ind (med et koppel på 7 livlige og trækkende hunde foran os gennem menneske-mylderet). Vi fandt det og selvfølgelig skulle hundene fotograferes foran det. Vi satte dem op på en fin række og tog billeder. Da vi var færdige og vendte os om, gik det op for os, at vi ikke var de eneste, der tog billeder! Der var en kød-rand af japanske turister bag os, der tog billeder af vores hunde foran huset... Så jeg vendte mig om og tog et billede af dem :-D

Hundene foran Shakespeares hus.

Japanske turister, der tager billeder af hundene.

Afgang igen mod Kath og Davids hjem.... En god times kørsel, hvis ikke det lige var fordi Tom Tom (GPS'en) havde besluttet at sende os over landet af bitte små veje, der nærmest lignede indkørsler. Vi havde små kaniner hoppende langs vejkanten og på et tidspunkt måtte jeg så højt op af en skrænt for at en anden bil kunne passere, at jeg var bange for at vælte!!! Jeg tog det ikke pænt!

Det her er jo ikke engang en vej!!!!!

To timer senere ankom vi til Kaths hus, hvor vi fik en varm velkomst. Hunde ud, aftensmad og så var vi klar til at gå i seng, men det fik vi ikke lov til, for Kath var ikke vild med vores tidlige morgner de andre dage, så hun insisterede på, at vi fik vores indre ure omstillet til engelsk tid og gik senere i seng og stod senere op - hun var ikke pjattet med tanken om at skulle op kl. 4.30 om morgenen!!!!! :-D