Hero har udviklet sig meget siden vi sidst var til træning. Han kan meget mere nu og er også blevet mere fokuseret. Inden jul var han ret let at distrahere, hvis en anden hun blandede sig, når han arbejdede. I dag blev han irriteret, når de andre hvalpe kom for tæt på mens han lavede noget. Træneren startede også med at ville hilse på hundene, men Hero kiggede intenst op på mig og hver gang hun prøvede at klappe ham, flyttede han sig uden at tage øjnene fra mit ansigt. Han skulle ikke hilse og kæle - han skulle i gang!
Dejligt at han var så 'på' i dag, for vi kæmper ellers med udpræget teenage adfærd i disse dage. Hold da op! Han kan ikke huske øvelser, som han ellers har kunnet i ugevis og været rigtig god til. Og vi har dage, hvor han bare vil have bolden, men ikke yde noget for at få den. Hvis jeg insisterer på, at han skal udfører en øvelse før bolden kommer, så gør han det, men kun efter adskillige opfordringer og ofte med et frustreret VOV. Vi er gået adskillige skridt tilbage, men heldigvis ved jeg jo, at det er helt naturligt i den alder, så jeg forsøger at gøre træningen sjov for os begge og at være glad for det han kan og ikke lade det han ikke kan frustrere os.
Da vi kom hjem fra hvalpetræning, var der lige tid til en hurtig frokost inden Helle og hendes hunde dukkede op. Vi mødes fast ca. 1 gang om ugen i denne tid og det er rigtigt givtigt for alle hundene. Vi holder hinanden fast i vores mål og det er meget motiverende, fordi vi ønsker at kunne vise fremskridt hver gang vi mødes.
Efter at have trænet var det kaffe og hyggetid...
Helle og Hero hygger - Cookie ligger ved siden af. |
Begravet i hunde! Biscuit og 2 hvalpe... Jooo - der er altid plads til en til, der bruger Rexona! |
Doggie :-) |
Tak for en god dag - både til DKK Slagelse og til Helle :-)
1 kommentar:
Doggie ser altså ikke rigtig intelligent ud på det billede!!!
Tak for en hyggelig dag :-)
Send en kommentar