Undervisning på Lolland, Don't Tell Mama, Anja, Nessie og lille Beat

Det er længe siden jeg har opdateret og det er ikke fordi der ikke er sket noget... tværtimod er det fordi der er sket så meget, at  jeg ikke har haft tid til at opdatere...

I sidste weekend stod den på Border Collie Klubbens februar arrangement med LP, udstilling, rally og HTM, men ARGH!!!! jeg havde fået dobbelt booket weekenden, så lørdag morgen kørte jeg Hero ned i Sorø hallen, hvor jeg afleverede ham til Ingelise, derefter fortsatte jeg til Sakskøbing, hvor jeg havde en rigtig god dag sammen med en flok skønne DCH hundeførere og deres hunde til en motivations og trick dag.

Det var super hyggeligt at undervise de lollandske hundefolk. De var engagerede, opfindsomme og parate til at kaste sig ud i opgaverne. Biscuit skulle konkurrere om aftenen og Hero var i Sorø, så jeg havde kun Whisper og Beat som demo hunde og jeg savnede indimellem de andre, men det gik og jeg tror, at alle havde en rigtig god dag.

Kl. 15 satte vi atter kurs mod Sorø. På min telefon lå der en besked om, at Hero havde vundet sin klasse og var blevet bedste han hvalp på udstillingen. Han søster Jazz var blevet bedste hvalp - hovedsageligt fordi Hero nægtede at bevæge sig da de var i ringen sammen - han ville bare bagud, hen for at lege med sin søster :-).

1½ time senere ankom vi til Sorø Hallen, hvor aftenens HTM konkurrence skulle starte kl. 17.30. Mit mål med konkurrencen var at teste Biscuits nye freestyle program, så jeg kunne se hvad jeg skulle fokuserer på inden den internationale freestyle finale på Crufts. De viste sig, at alle de svære ting, som jeg har trænet og forstærket virkede 100% - det var linkene og de tricks, der skal kæde de hele sammen, der gik galt. Fair nok, for det har vi ikke trænet så meget.... det gør vi så nu. Programmet er hurtigere og har mange flere skift end Biscuit har prøvet før, så det er svært for ham, men alt i alt var jeg ret tilfreds.

Biscuits nye program er til Don't Tell Mama fra musicalen Cabaret. Det var det musik Robbie lavede sit sidste Freestyle program til, men han var blevet for gammel og træt til at optræde da vi kom ud med det, så han lavede det aldrig rigtig godt til en konkurrence. Det fungerede fint til opvisninger, hvor jeg kunne have mad i hånden, men jeg følte alligevel ikke, at jeg blev færdig med det stykke musik. Jeg fik ikke brugt det nok og jeg fik ikke udnyttet den skønne energi, der er i det. Så i år bliver det Biscuits musik. Programmet er selvfølgelig helt anderledes, fordi Biscuit er en helt anderledes hund, men det er et rigtig fedt program og jeg er sikker på, at Robbie sidder i sin himmel og nyder at se os vende tilbage til hans Kit Kat Club stemning. Programmet er ihvertfald ment som en hyldest til ham og det gør det til noget helt særligt.

Robbie optræder med Don't Tell Mama ved en opvisning i på Frijsenborg Explorer

Bortset fra vores Don't Tell Mama debut, så var konkurrencens højdepunkt for mig var, at se Anja med Nessie i ringen. Ca. 1 uge før konkurrencen var Anja nede hos mig, for at få lidt træningshjælp og vi kiggede især på Nessies motivation. Hun var ikke særligt interesseret i træningen og selv når Anja havde lækkert kylling i hånden, så gjorde Nessie ikke rigtigt en indsats. Jeg viste Anja hvordan jeg træner med Biscuit og vi snakkede om de 'regler' som jeg følger, når jeg arbejder med ham og ved konkurrencen viste det sig, at det ikke kun er Biscuit, der har gavn af de træningsmetoder. Der var en verden til forskel på Nessie efter at Anja havde arbejdet med Biscuits metoder i en uges tid. Det var helt fantastisk. Jeg tror, at vi kommer til at se meget mere til Nessie nu fremover, for Anja har vist også fået gejsten igen :-)

Søndag mødtes BCK folket igen i hallen - der var lydighedsprøver. Helle og jeg kom i løbet af formiddagen og fik trænet lidt inden i en lille hall. Super udfordrende træning, for der var ikke meget plads og der gik mange forbi. Det var rigtig godt.

Mandag var en lang dag på arbejdet og derefter skulle hundene køres ud til hundepasserne, for tirsdag og onsdag var jeg på Fyn til et ledelsesseminar med arbejdet. Skovglimt er lige blevet slået sammen med de andre handicap institutioner i Sorø kommune til Bo- og Støttecenter Sorø og i den forbindelse blev der reduceret i ledergruppen. Den nye ledergruppe skulle lærer hinanden at kende og strukturere vores arbejde i den nye organisation. Det blev til to lange dage på Fyn med møder fra tidligt morgen til sen aften, men vi nåede rigtig langt og jeg føler mig langt mere afklaret mht. min fremtidige funktion.

Stranden ved kursuscentret på Fyn

Skønt at komme hjem til hundene igen i går aftes! Og i dag har jeg endelig kunnet komme i gang med at arbejde med de ting, som lørdagens konkurrence viste, at jeg skal sætte fokus på. Super træning med Hero og Biscuit og Whisper var skøn som altid.

Beat var lidt mere udfordrende... Vi har haft en lille måneds tid med udfordringer. Beat holdt pludselig op med at spise. Ikke bare sådan lidt. Han gik fuldstændig fra kosten. End ikke ostesovs fra Karolines Køkken eller leverpostej kunne friste ham. Den eneste situation, som kunne få ham til at spise, var når vi trænede og han fik godbidder. Beat er i forvejen meget tynd, fordi mad ikke siger ham ret meget, så en sultestrejke var ikke en mulighed. Vores træning fik derfor mere fokus på, at han skulle spise en vis mængde Frolic hver dag, end at han skulle udvikle sig og forbedre sig nye freestyle program. Jeg begyndte at belønne for meget lidt - hvis han skulle gøre en ordentlig indsats for hver godbid, så ville træningen/den tid det tog at spise en dagsration blive alt for lang. Desuden så havde han haft en uges tid med alt for lidt mad, så han blev hurtigt træt og derfor kunne jeg ikke kræve så meget af ham. For en 14 dage siden fandt jeg ud af, at han godt vil spise, når vi går tur. Jeg tog alt hans mad med i lommen når vi gik tur og så kaldte jeg på ham undervejs og gav ham en håndfuld. I sidste weekend begyndte han igen at spise af sin madskål - ikke altid nok, men trods alt mere normale spisevaner igen. Det betyder, at vi igen kan begynde at bruge træningen som træning... men nu har Beat sat sig i hovedet, at han ikke rigtigt behøver gøre en indsats - han får jo sin belønning alligevel. Så i dag tog jeg tyren ved hornene. Jeg tog Beat ud for at træne. Jeg bad ham om at kravle - han blev liggende og ventede på, at jeg skulle tage en godbid op og lokke/tigge ham. I stedet tog jeg ham i halsbåndet, satte ham ind i buret i bilen og hentede Hero og trænede med hams mens Beat lå og så på det. Da Hero havde trænet, satte jeg ham ind og gav Beat endnu en chance. Hans kravlede faktisk lidt, men så snart jeg begyndte at kræve lidt mere af ham, stod han igen af... Fint med mig - Beat tilbage i bilen og Biscuits tur til at træne. Derefter fik Beat endnu en chance - igen prøvede han lidt, men satte bremserne i, da jeg øgede kravene lidt... Tilbage i bilen og Whispers tur. Da Whisper havde trænet, havde Beat forstået budskabet - jeg gider kun arejde med dig, hvis du gør en indsats... så det gjorde han :-). Phew! Det var heldigt, for jeg havde ikke flere hunde at skifte ham ud med... så havde jeg været nødt til at starte forfra! Vi endte med at have en rigtig god træning, hvor jeg kunne belønne ham for at gøre det godt og for at 'rykke sig'. Jeg håber, at vi nu er på vej tilbage på sporet igen og at Beats spisevaner er ved at vende tilbage til normal. Og selvfølgelig har han været til dyrlæge for at sikre, at han er rask - det er han. Intet unormalt at se. Mad har aldrig sagt ham ret meget og formentlig reagerede han på tæver i løbetid i området. Det gjorde Whisper nemlig også - det får bare ikke Whisper til at holde op med at spise.