Oxie Hundeungdoms konkurrence i Malmö

Kl. 6.30 i morges hoppede Hazyland flokken og jeg i bilen og kørte mod Malmö. Jeg skulle dømme Oxie Hundungdoms dobbelte HTM konkurrence og Hazyland flokken skulle med for oplevelsens skyld. Det er jo kun 14 dage siden vi var i Finland og kørte gennem Sverige på vejen dertil, så hundene havde stadig deres 4 ugers attester og kunne komme ind i Sverige uden yderligere dyrlæge check, så det benyttede vi os af.

Mine tasker var for store til at stå på gulvet i bilen, så de kom op på sædet og så lagde jeg et dejligt blødt tæppe på gulvet til Biscuit! Det tog han som en personlig fornærmelse! Hvis Vor Herre havde ønsket at sheltier skulle opholde sig på gulvet, så havde han kaldt dem 'gulv-måtter' og ikke 'sheltier'!

Han prøvede alverdens krum-spring for at få mast sig op på sædet, hvor han mener at sheltier hører hjemme!

At finde konkurrence pladsen viste sig at være en udfordring. Jeg havde bedt om en adresse til at putte ind i GPSen og fået at vide, at der ikke fandtes en adresse... I stedet fik jeg koordinater til at putte ind i en GPS, men min GPS tager ikke koordinater - kun adresser, så jeg lånte min fars GPS. Med koordinaterne tastet ind følte jeg mig på sikker grund... Mmmmm...

Vi ankom til Malmö ved 8 tiden. Kl. 8.15 valgte jeg ikke at følge GPSen mere, da de koordinater den prøvede at finde tilsyneladende lå ude i vandet! Jeg var på en parkeringsplads, hvor jeg kunne se en Military ridebane og et tivoli ude i det fjerne. Hmmm...

Jeg ringede til min kontaktperson Sophia. Hun var på vej ud i deres klubhus, som efter sigende skulle være let at finde. Strålende. Jeg satte min GPS til at finde den adresse og afsted gennem Malmö centrum, ud på motervejen og ankom efter 25 minutter til klubhuset, hvor jeg fandt Sophia. Strålende! Og så fulgte jeg efter hende 25 minutter tilbage ad motervejen, gennem Malmö centrum og havnede på den anden side af Military banen ved tivoliet! Suk! Jeg havde været et stenkast fra stedet, men endte alligevel med at køre næsten en time rundt i Malmö for at komme frem!

Beat hjælper med at finde vej gennem Malmö

Phew! Vi fandt klubhuset!

Vel ankommet blev jeg ledsaget ind på VIP parkeringen og jeg kan på ingen måde klage over servicen! Mit udstyr blev kørt ind på stævneområdet, så jeg kunne koncentrere mig om at lufte mine hunde. De tilbød oven i købet at slå mine bure op, men det kunne jeg godt selv - arrangørene havde rigeligt at gøre uden at skulle opvarte mig.

Hazyland flokken installeret bagerst i dommer-teltet.

Da jeg var færdig og klar, var der endnu en times tid til konkurrence start, så hundene og jeg gik en tur på det kæmpe område, hvor Hundens Dag og Malmö City Horse Show (derfor Military banen) blev afholdt.

Det første jeg bemærkede var, at der få meter fra freestyle ringen var et omrejsende tivoli! WOW - så blev hundenes koncentrations-evne da testet! Det firkantede hvide telt til højre i billedet er dommer teltet og forlystelserne lå lige bagved og op langs den ene side af ringen. Svære forhold! Men der var ingen, der brokkede sig - alle tog det i stiv arm og mente, at det er noget hundene skulle kunne klare. Herligt.

Hazyland flokken på det endnu halvtomme stand område.


Og ved ridebanerne.

Vel tilbage fra gåturen gik formiddagens konkurrence i gang. At dømme efter de svenske regler var en udfordring.

De har obligatoriske øvelser i kl. 1 og 2. I et kl. 1 program skal der være en twist, 4 x slalom mellem ben og 5 meter af det de kalder positionsarbejde. Det var enormt svært at holde øje med. Enten glemte jeg at tælle hvor mange slalomer der var, fordi jeg så på programmet som helhed eller også var jeg så fokuseret på at sikre mig, at de obligatoriske øvelser var der, at jeg dårligt kunne huske, hvad der ellers var i programmet.

Der var en enkelt handler, der ikke kunne få sin hund til at twiste og derfor brugte ca. 2½ minut på at forsøge at få den twist, som skal være der for at programmet kan godkendes. Hun nåede faktisk ikke at vise andet end en lang række halve twister. En anden handler lavede et super kl. 1 program, men manglede 5 meter positionsarbejde for at kunne bestå. Begge dele ærgeligt og lidt dræbende for sporten, så... Nah - de obligatoriske øvelser misunder jeg ikke vores naboer.

Jeg skulle også lige vænne mig til koefficienterne, der stod på point sedlerne. Jeg blev ved med at ville have, at det skulle være max. points. Det krævede lidt tilvænning. Undskyld til de handlere, der fik pointsedler, der var helt overstregede, fordi jeg måtte rette mine point, når jeg opdagede, at jeg havde gjort det!

Men øvelser gør mester og det blev lettere i løbet af dagen. Og så var det skønt at få lov til at dømme HTM, som dømmes efter danske regler. Phew! Der var jeg meget mere på hjemmebane.

Der var en times frokost pause mellem formiddagens og eftermiddagens konkurrence og tiden brugte vi (efter at have spist) på endnu en gåtur rundt på området. Denne gang, var der noget mere at kigge på.

Yiks!!!!!!! Toooooooooo pink!!!!!!!!

Præcisions-kørsel med vogn.

Whoops - nedrivning!
Den bliver markeret lige som i agility :o)

Hundene slappede af og hyggede sig mens jeg kiggede på heste show.

Ved siden af Whisper er det min svenske dommer kollega Bibi.

Eftermiddagens konkurrence gik i gang og jeg var noget mere skarp på de svenske regler. Yep - ingen voldsomme udstregninger denne gang, men de obligatoriske øvelser var stadig svære.

Efter de officielle klasser, var der en for sjov klasse, hvor der skulle skrives kommentarer og trænings/koreografi råd til handlerne. Det tog noget tid... Og så præmieoverrækkelse.

Efter konkurrencen snakkede jeg med Jenny Tholin, der også har konkurreret i Danmark. Vi talte om heelwork træning og Whisper var demo-hund. Men Thyra og Whisper havde mere flirt end heelwork i hovedet og snart gik den vilde leg i ringe. Hmmm, Whisper er vist til lyshårede svenske piger... men der er der vel egentlig mange fyre der er?!

Tid til at pakke sammen og komme hjem ad igen...

En pakket og klar Hazyland flok.

På hjemturen tog Biscuit ingen chancer! No way, at han skulle ned på gulvet! Han sprang nærmest baglæns op på sædet, masede sin mås ind bag den ene taske og satte sig til rette! Og der blev han! Også selv om det betød, at han måtte sidde op hele vejen hjem! Nope - sheltien var ikke træt! Han skulle ikke sove! (der lå altså et dejligt blødt tæppe i bunden af bilen og der var en vandskål med helt friskt vand til ham!)

Nix - ikke træt!

Jeg er ikke træt!

Jeg har ikke brug for at sove!

Nope!

Broen - dejligt at nærme sig Danmark igen efter en lang, men dejlig og oplevelsesrig dag.

Home - Sweet Home!

Tak til Sophia og Oxie Hundungdom for en god dag, tak til deltagerne for flot og underholdende dans og tillykke til alle vinderne.

Stort tillykke til Annette og Neo, der var i Sverige og blev Dagens sammenlagt bedste HTM og Freestyle ekvipage.