mandag den 28. november 2011

NM Dag 3 - Individuel Finale.


Uhhhh endnu en meget tidlig og meget hektisk morgen... Op, i bad, lufte hunde, pakke, slæbe ned, mase bagage ind i bilen, køre ned til hallen og parkere, tilbage til hotellet efter morgenmad og tjekke ud, tilbage til hallen, slæbe ting ind, stille bure op, ind i ringen og træne, planlægge programmet i en aflang bane med helt andre mål end vi er vant til... Puhhhh...

Slædehunde udstilling

Morgenens store overraskelse var, at reglerne åbenbart er blevet lavet om således, at man ikke mere tager sine point fra første runde med sig i finalen. Det er bestemt ikke en regel-ændring, som jeg er enig i. Jeg mener at vores Nordiske Mester skal være en hund, der ikke bare kan performe en gang i mellem, men som også viser stabilitet og sikkerhed. Man skal ikke kunne knibe sig ind i finalen med en middelmådig præstation og så ende med en top placering, fordi man har en strålende runde på 2. dagen. Det er urimeligt over for de, der har formået at træne sikkerheden ind i forhold til de, der stadig er på et træningsniveau, hvor de har 'knald eller fald hunde'.
F.eks. har jeg rigtig ondt af svenske Linnea Vejde, der viste fantastisk freestyle om lørdagen og vandt den indledende runde med 28,07 points. Også søndag viste hun et meget flot program og opnåede 27,02 points, men fordi hun ikke kunne tage sine point med sig, røg hun ud af medalje-rækken til fordel for en ekvipage, der ikke rigtigt viste noget i den indledende runde, men som opnåede 27,03 points (0,01 point mere end Linnea) i finale runden. Efter de gamle regler ville Linnea have vundet individuelt bronze, hvilket hun efter min mening fortjente.

Den hvide hund
Store Ring
NMs super speakere Mari Nøring Gøbel og Eirin Cathrine Bryde Brunsby. De gjorde det bare så godt.
Igen var det Heelwork hundene, der skulle på banen først. Jeg tog Whisper ud for at varmen op og han virkede ikke særlig oplagt. Han bliver 12 år til januar, så en lang rejse og en konkurrence dag, er trættende. Jeg blev faktisk næsten lidt ked af, at jeg skulle i ringen med ham igen, når han nu havde gjort det så godt lørdag. Heldigvis livede han gevaldigt op, da bolden kom frem og da vi gik i ringen, var han helt på! Han var bestemt ikke ked af, at få lov til at gøre det igen!



Han lavede en super performance. Skarpe positioner og han var bare så glad. Det var en af de dage, hvor alting bare føltes rigtigt. Åh hvor var jeg bare glad, da jeg forlod ringen. Sikke en fantastisk hund jeg har.
Igen var jeg lidt skuffet da jeg hørte mine points. 26,77. Jeg havde ihvertfald forventet at komme godt op på den anden side af 27. Da jeg fik mine point-sedler viste det sig imidlertid, at en dommer havde givet mig 28,9 points, en dommer havde givet mig 28,4 og den sidste dommer havde givet mig 23 points. Næsten 6 points forskel på højeste og laveste point tal! Ret frustrerende, at en dommers point kan ændre så meget på det endelige resultat. Jeg har været enormt skuffet især fordi jeg ikke forstår bedømmelsen, men skuffelsen er så småt ved at fortage sig til fordel for glæde og stolthed over min fantastiske dreng, der gav alt hvad han havde i sig.



Whisper endte på en individuel 5. plads. Nordisk mester blev Anja Christiansen med Queeny - kæmpe tillykke og sølv gik til Helle Larssen med Doggie. Sikke et mesterskab for dansk HTM!



Freestyle finalen. Det var bare ikke Biscuits dag. Han var påvirket af omgivelserne og der var bare en del ting, der ikke fungerede for os. Ærgeligt, men sådan er det, når man har med hunde at gøre. De er levende væsner - ikke maskiner. Han opnåede 26,27 points og en individuel 7. plads. Johanna og Soda havde en bedre dag og opnåede bronze - tillykke!


Men igen frustrerende, at Biscuit fik næsten lige så høje points som Whisper, på trods af, at Biscuits program ikke fungerede og Whispers program bare kørte...

Det er altid godt at have en slæde på taget, hvis man bliver overrasket af sne!
Slædehunden var også med :-)
Hele morgenen, havde vi fået meddelelser hjemme fra. Storm varsler over Danmark og Sydsverige. Øresundsbroen var allerede lukket for lette køretøjer. Vi pressede Norsk Kennel Klub og konkurrence arrangørene til at rykke præmie-overrækkelsen frem, så vi kunne komme afsted mod Danmark. Tanken om ikke at kunne kommer over broen var næsten ikke til at bære. Tusind tak for Norsk Freestyle Organisation fordi I var så forstående. I knoklede virkelig for at få os hjem inden stormen brød ud for alvor.

Vi pakkede sammen hurtigst muligt og afsted gik det mod Svinesund, Malmö og Danmark. I begyndelsen var vejret strålende og tanken om en storm virkede næsten tåbelig, men stille og roligt efterhånden som vi kom længere syd på, tog vinden til og det blev noget mindre afslappende at køre. Vi måtte køre uden om træer, der var væltet og det rykkede voldsomt i bilen, når vi var ude på åben land.

Zzzzzzzzzz - Biscuit var ikke bekymret over vejret...
Ved Kungsbackaleden så vi pludselig nogle røde lys ved kanten af vejen og op mod en frakørsel. De andre biler valgte frakørslen, men vi skulle jo videre mod Malmö. Vi diskuterede faktisk hvad de røde lys betød, men blev enige om, at de nok ikke betød noget, så vi kørte videre... Ud på en bro... og midt ude på broen i voldsom storm og en følelse af, at vi nok ville blæse i vandet, gik det op for os, at de røde lygter betød, at broen var lukket fordi den var farlig at køre på i det vejr!!!! Vi kom heldigvis godt over på den anden side. Og vi havde vejen for os selv - ingen andre biler til at være i vejen for os!

Mmmm, der var ikke mange andre biler på den lukkede bro!!!
Lidt over 16 kom den meddelelse, som vi havde frygtet... Øresundsbroen var lukket og forventedes tidligst åbnet ved 22 tiden. Ok... Vi burde være ankommet til Malmö ved 19 tiden, men det virkede jo lidt fjollet, bare at holde der, så vi SMSede til Jette, der var noget foran os og aftalte at mødes med hende på en rasteplads ved Varberg.

Jette og Helle
Pudsigt nok havde både Jette og jeg en sær følelse af, at vi egentlig burde komme videre i en fart, men jeg slog det hen med, at det bare var utålmodighed for at komme hjem og når vi alligevel ikke kunne komme det, så kunne vi lige så godt hygge os lidt. Vi luftede og fodrede hunde og bagefter gik vi ind på McDonalds og købte en stor kop kaffe. Snakken gik og vi grinte meget. Efter 30 minutter fortsatte vi turen mod den lukkede bro. Og hold da op hvor var det heldigt. Kort tid efter at vi var kommet ud og væk, blev vejen lukket pga. bygge materialer, der blæste rundt og var til fare for trafikken. Puh igen - godt, at et eller andet drev Jette og jeg til ikke at fordrive mere ventetid der!

Helle og jeg
Da vi igen var på farten kom en fantastisk melding fra Anja. Broen forventedes åben igen kl. 2o. Jubiiiiii! Fuld fart frem - nu var vi snart hjemme... Indtil det gik op for os, at det var mærkeligt, at vi ikke fik lignende beskeder fra de andre, som vi havde bedt om at holde os orienteret om bro-situationen. Erika fra Sverige sendte os hele tiden opdateringer fra broens SMS tjeneste. Kath fra England fulgte med på hjemmesiden og sendte beskeder, når der skete noget og Helles kæreste Anders holdte også øje med hjemmesiden.... Ingen af dem havde givet lyd fra sig. Det bekymrede os, så vi SMSede til vores forbindelser og spurgte om nyt. Nej - alle officielle meldinger lød stadig på kl. 22. En telefon opringning til Anja var nedtrykkende nyt - hun kunne ikke bekræfte, at broen var åbnet.

Vi stoppede på en rasteplads 15 km før broen for at lufte hunde, gå på toilettet og få lidt mad. Kort tid efter dukkede Anja og Heidi også op og efter endnu 20 minutter sluttede Jette sig også til selskabet.

Anja, Helle og Heidi
Heidi og Beat
Vinden var helt vanvittig. Lygtepælene af metal svejede og de tre flagstænger på tankstationen så ud til at kunne knække når som helst. Vindstødene var så vilde, at vi ikke kunne stå fast selv om vi prøvede og sheltierne var ved at blæse væk. Godt, at de havde snore på!!! Doggie og Addi brød sig ikke om at være ude i vejret, men de andre nød at strække benene.

SMS tikkende ind - broen forventet åben ved midnat. Argh!

Ventetid ved broen - som Anja udtrykte det, så var det meget hyggeligere end det ser ud :-)
Hele holdet fortsatte samlet mod broen, hvor vi kørte ind til siden. Vi lavede et bytte-bil system, således at  passagerene i bilen byttede bil hver 30. minut, så vi kunne snakke med nogen andre end dem vi havde snakket med hele vejen ned gennem Sverige. Jeg startede i Anjas bil og Heidi hoppede op til Jette og Addi. Stakkels Helle fik ½ time alene. Efter 30 minutter gik jeg op til Jette, Heidi gik ned til Helle og Anja skulle have haft ½ times fred og ro, men da jeg havde siddet 3 minutter hos Jette skiftede lysene på broen pludseligt - der blev grønt! Broen åbnede! Hej Hej Jette! Heidi, ud af Helles bil! God tur alle sammen! Og så kørte vi! Mere end en time tidligere end forventet. Jubiiiii!

Grønt lys!
De blæste på hjemvejen, men det var ikke slemt. Turen over broen var også bedre end forventet (og langt bedre end den sidste bro vi havde været over!). Vi ankom til Helles hjem i god behold. Mine ting blev smidt over i min bil og videre til Sorø, hvor Hero blev hentet kl. 00.30. Kl. lidt over 1 var vi alle hjemme i god behold.

Hold da op en oplevelsesrig tur!

Ingen kommentarer: