mandag den 28. november 2011

NM Dag 2 - hold konkurrencer


Aiii mit vækkerur ringede tidligt lørdag morgen. Vores værelse havde været meget varmt om natten og vi havde ikke sovet særlig godt, men vi havde en morgenmadsaftale med resten af holdet kl. 7, så det var med at komme i gang. I bad, tøj på og ud på morgentur med hundene. Morgenmad og afsted til hallen.




Hallen skulle pyntes op og der skulle også være tid til lidt hygge med de danske supporters Kate, Lizza og Sonja, der var kørt til Lillestrøm for at heppe.




Indmarch og en fin åbningstale og derefter var vi igang.

Morgen træning i ringen.
Åbningstale

Det var HTM først og Whisper havde start nummer 6.
Han arbejdede fint. En enkelt hoppen ud af positon og jeg mistede balancen et par gange, hvilket forstyrrede mig lidt, men alt i alt var det en god præstation. Han opnåede 26,17 points og en 5 plads. Han gik dermed videre til den individuelle finale, hvilket var målet for dag 1.



Videre til finalen kom hele det danske hold faktisk! 4 danske hunde i finalen! Wooooohooooo!!!! Helle med Doggie vandt den indledende runde og Anja med Queeny blev nr. 2. Lille Nessie - Anja sheltie - blev nr. 8 efter en super flydende præstation. Way To Go Team Denmark!!!!

Danmark vandt hold Guld i ret overlegen stil - 3,24 points foran det finske hold, der vandt sølv.


Frokost pause, et par dejlige opvisninger fra reserver og norske ekvipager og derefter freestyle.


Beat havde start nummer 5 og han lagde rigtig godt ud. Lige indtil hallens overordnede højtaler system pludselig gik ind over det højtaler system, der spillede vores musik. "Boing Boing" lød det og derefter en skrattede stemme med en vigtig meddelelse... Beat blev forskrækket og jeg kunne ikke høre min musik, så jeg måtte gøre det jeg mente, at vi måtte være nået til. Beat havde svært ved at komme i gang igen oven på forskrækkelsen og jeg måtte bruge mange ressourcer på at hjælpe ham igennem. Det betød, at der var mindre overskud til at finde ud af hvor i alverden jeg var nået til i musikken. Vores program endte med at føles som en 4 minutter lang rednings-aktion, hvor jeg improviserede mig gennem musikken i håb om, på et eller andet tidspunkt at ramme tilbage i den originale koreografi igen. Suk!
Resten af holdet mener, at jeg overdriver lidt, når jeg snakker om hvor slemt det var ;-) og dommerne var da heller ikke så hårde ved os, som jeg havde frygtet. Vi opnåede 24,87 points og en individuel 12. plads.
Awwww lille Beat :-).


Biscuit havde start nummer 13 og han var skøn i ringen. Endnu engang blev vi afbrudt af et "Boing Boing" og skratten fra højtaleren og Biscuit blev også forstyrret af det, men da det blev stille igen, var han ovre det og arbejdede uanfægtet videre. Jeg var super glad for hans performance, så det var lidt skuffende at høre vores points. 25,9 og en 7. plads. Men vi gik videre til finalen og det var jeg super glad for.



Johanna med Soda opnåede 25,77 points og en 8. plads, så hun gik også videre i finalen. Jette med Addi viste, så vidt jeg kunne se, et rigtig flot program og mange af de nye ting de har sat ind fungerede, men desværre fik hun ikke lov til at optræde igen i søndagens finale.

En lille puste pause og så først på eftermiddagen var der præmieoverrækkelse i Store Ring.

Klar til at gå ind i store ring :-)
Det var fantastisk endnu engang at få lov til at stå sammen med Helle og Anja og nyde den danske national melodi. Det er 4. gang vi vinder et mesterskab sammen - NM i Herning, NM i Finland, VM i Herning og nu NM i Lillestrøm. WOW sikke et hold. Jeg føler mig meget priviligeret over at få lov til at være en del af det. Vi fungerer bare så godt sammen.


Freestyle holdet opnåede Bronze og selv om vi måtte undvære nationalsangen, så var det nu alligevel dejligt at få lov til at gå ind i store ring og få vores rosetter. Finland blev Nordiske Mestre og Sverige vandt sølv.

En af de helt store oplevelser ved dette NM var at få lov til at se det norske landshold i aktion. Godt gået Team Norge og tillykke med mesterskabs debuten!

Aiii vi var smadrede da vi gik tilbage til hotellet, men dagen var langt fra slut. Helle og Jette luftede hunde for mig, mens jeg gave det finske landshold en privat time i heelwork problemløsning ude på hotel gangen. For 1½ år siden var jeg i Finland for at undervise og sætte noget HTM i gang, så det var lige en god mulighed for at følge op på de ting, som de går og pusler med. Og super hyggeligt var det også :-)

Katja med Nevada

Sini med Sonic
En træt Nevada
Tiden var knap og kl. 19 var der landsholdsmiddag. Maden var fantastisk og stemningen var god, men vi var så trætte, at vi bare gerne ville spise og ned i seng. Det var dog rigtig hyggeligt, at få snakket med Lina, Lena og Erika fra Sverige og det gav også en mulighed for at fejre vores titel.

Det dansk/svenske bord
Finland
Norway
Sweden
Danskerne brød op som de første (typisk) og gik ned for at gøre klar til sengetid. Nogen ville måske mene, at vi var svage og ikke kunne klare mosten. Vi valgte at holde fast i, at vi bare var seriøse omkring at skulle konkurrere igen dagen efter ;-)

Helle var vild med den lykke edderkop jeg havde købt til hende ;-)
God nat Beat :-)

Ingen kommentarer: