|
Sidsel, Helles og mine hunde i sneen |
I dag mødtes Helle, Sidsel og jeg hos Helle for at koreografere nye programmer til Biscuit og Bylgja. Helle og jeg mødtes tidligt og startede på Biscuits program og da Sidsel havde fået sendt svigermor og svigerfar afsted, dukkede hun også op.
Inden vi gik i gang med arbejdet, sørgede vi for, at hundene var krudtet af. Hvalpene er imidlertid blevet noget mere udholdende, så selv om de havde leget i sneen, så kunne de sagtens fortsætte inde i stuen.
|
Hero og Jazz |
|
Beat og Jazz i sneen |
|
Jazz og Hero i kamphunde-træning |
|
Attack!
Nyt offer - de blev trætte af kun at angribe hinanden |
|
Det kræver sin kvinde at koncentrere sig om koreografi med en Jazz og en Hero fjollende rundt om sig. |
|
Endelig gav hun op og hyggede lidt. |
I tiden op til Nordisk Mesterskab og mens vi var i Finland, gik det for alvor op for mig, hvor dårligt mit knæ er blevet. Jeg har næsten konstant ondt i det og det hæver rigtigt meget fordi det er irriteret. Derfor var udfordringen i Biscuits program at få variation og indhold nok, selv om jeg ikke kan bevæge mig op og ned i løbet af programmet og selv om jeg ikke kan bruge alle de tricks han kan, hvor jeg sidder på knæ. Jeg tror at det lykkedes. Vi har koreograferet et program, som jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med.
|
Så hævet er mit knæ i øjeblikket...
Jeg er simpelthen nødt til at tage hensyn til det, når jeg koreografere.
Det gør for ondt til bare at ignorere det. |
Sidsel og Bylgja er lige rykket op i Freestyle kl. 2, så de skulle have et program med lidt mere indhold end der var i 'Istanbul'. Også til dem fik vi lavet noget rigtig godt og de har bestemt noget at bruge de lange vinteraftner til.
|
Helle og Whisper præsenterer deres koreografi ideer for Sidsel |
|
Og Sidsel afprøver ideerne med en stor og interesseret hjælper-skare rundt om sig |
|
Cookie er meget meget sulten og prøver at hypnotisere bollerne til at hoppe ned i hans mund |
|
Whisper afprøver samme teknik på Helles bolle |
Nu har jeg 4 glade og trætte hunde. Især Hero er 'Game Over' efter at have leget med søster Jazz i 5 - 6 timer.
|
Hero mødte en kat for første gang og der var - hvis jeg skal være helt ærlig - ikke meget helt over hans reaktion ;o) |
|
Det var en smuk, men glat køretur hjem fra Lille Skensved |
1 kommentar:
Tak for en fantastisk dag. Og tak for nogle gode boller Helle :-)
Nu skal Bylgja og jeg ikke kede os mere om aftenen!!!!
Tror først vi starter i morgen. Har ikke set hende siden vi kom hjem :-)
Send en kommentar