Fredag i Helsinki

Vi ankom til stiv storm og kulde i Helsinki. Der er enormt meget sne og vejene er de fleste steder spejl-glatte. Helle er heldigvis en god chauffør og hun klarer vinter-vejenes udfordringer til bravour.

Jette netop ankommet til Helsinkis kulde

Da vi kom af færgen kørte vi til hotellet, hvor vi heldigvis godt kunne få vores værelsesnøgler selv om vi var lidt tidligt på den. Vi fik slæbt bagage ind, luftede hunde og så afsted til Helsinki Messecenter, hvor Helsinki Winner Show og NM finder sted.

Vores hotel

Johanna og Helle på vores værelse på hotellet

Vi fandt forholdsvis let selve messecentret og også et parkeringshus, men vejen fra parkeringshuset og ned i hallen var værre. Tilsyneladende vidste ingen rigtigt hvor vi skulle hen eller hvordan man kom ind i hallen. Da først vi kom ind, gik det heldigvis bedre. En official fra Finsk Kennel Klub kom og hentede os ved døren og viste os ned til en super flot ring. Også opvarmningsområdet var fantastisk - stort og åbent og med tæppe på gulvet.

Jette, Johanna og Helle afprøver tæpperne i hallen :o)

2 officials kom rundt og tjekkede alle hundes chip numre og pets passports. Derefter var der briefing, generalprøve på indmarchen og opvarmning i ringen.

Kontrol af chip numre og pas

Briefing

Briefing

Finland var første land til at varme op. De havde en time og vi udnyttede tiden til at kigge på deres træning og slappe lidt af. Jeg var især spændt på at se Katja Tamminen med Nevada, der er på det finske HTM hold. Da Helle og jeg var i Finkand i sommers hjalp vi nemlig Katja i gang med HTM træningen og hun har udviklet sig enormt siden da. Hun og Nevada laver nu super flot HTM og er klart et bud på en finsk medalje.

Anja, jeg selv, Sofie, Johanna og Marianne med Blondie uden for ringen

Så var det Danmarks tur til at træne. Whisper var første hund på banen og han var klar og tændt. Desværre virkede hans musik ikke, så det gave 10 minutters ventetid. Han tog det ok, men stod og blev lidt ukoncentreret. Da vi endelig kom i gang, arbejdede han imidlertid fint og jeg var meget tilfreds med gennemgangen af vores program. Resten af HTM holdet havde også - ihvertfald efter hvad jeg så og hørte - god træning. De fleste syntes at de 6 minutter vi hver havde i ringen var meget kort tid og gik lynende hurtigt.

Biscuit træner i NM ringen

Freestyle holdet fik også trænet og Biscuit var sidste hund i ringen. Han var motiveret, glad og arbejdede flot. Den ene gang, hvor jeg sendte ham ud efter hans belønning uden for ringen, løb han direkte ind i en højløbsk tæve fra det svenske hold. Den var pludselig inde ved ringen midt i hans opvarmningstid - den burde ellers kun opholde sig på et afgrænset område. Biscuit begyndte at smaske og snuse, men da jeg kaldte på ham, var han helt koncentreret om sit program og arbejdet igen. Flot lille fyr.

Marianne Blesky venter på, at det bliver hendes tur til at træne i ringen

Vi pakkede sammen og kørte gennem vinteren tilbage til hotellet. Her fik hundene mad og nu sidder de og jeg og slapper af, mens Helle og Johanna er ude og spise sammen med resten af holdet. Mit knæ er stadig rigtig dårligt, så jeg besluttede, at det var bedre at blive hjemme og pleje det end at gå ud. Jeg er trods alt taget til Helsinki for at kunne gå i ringen i morgen, så det er min første prioritet.