lørdag den 23. januar 2010

SUPER træning, men Brrrrrrrrrrrrrrrrrr

Efter i ugevis at have tænkt "nu smelter sneen snart, så vi kan få trænet ordentligt igen" gav vi op. Helle og jeg lavede en aftale med Lyngholm Hundeskole om, at låne deres træningshal, så vi kunne få trænet fulde programmer uden at risikerer liv og lemmer!

Det var super godt. Alle hundene var top motiverede og det samme var handlerne. I 3 timer var vi igang og vi fik virkelig noget ud af det.

Beats nye program er koriograferet på 1½ x 2 meter på stue-gulvet og det var første gang vi arbejdede med det på mere plads. Det så dog ud til at fungere godt. Vi fik også arbejdet med 'distance work' - det er ret svært at træne hjemme på gulvet, hvor hunden knap kan komme ud på en meters afstand!




Whisper var tændt! Oy hvor har han savnet at træne rigtigt. Hans musik skal lige redigeres før vi er helt klar med koreografien, men det begynder så småt at ligne noget.



Lille Biscuit, der normalt kan bevare motivationen til at lave sit program 2 gang, lavede det 4 gange i går og han var stadig tændt! En lang pause havde ihvertfald gjort ham godt!
Hans program blev koreograferet lige før Danmark blev begravet i sne og siden har vi fokuseret på små sekvenser og på de nye tricks, så det var svært for os begge at huske hele programmet, men især den 3. gang vi gik det igennem, var vi begge to rigtig go'e!
Jeg har optaget det på video og kan se steder, hvor det lige skal ændres lidt, men det begynder at fungere og det er et rigtig sjovt program at arbejde med. Ihhh hvor jeg glæder mig til at optræde med det.



Gamle Robbie nød at få lov til at futte omkring i hallen og hygge sig... Han stjal godbidder i stor stil... Her er det Helles kurv han har væltet på gulvet for at tjekke indholdet :-D

Efter 3 timer ude i kulden skulle der fyres godt op for varmen i bilen... Det føltes ikke så slemt mens vi var ude i det, men YIKS hvor var det svært at blive rigtig var bagefter!

Ingen kommentarer: