lørdag den 25. juni 2011

Færøerne Dag 2 - sejltur


Efter et par timers afslapning på hotellet (skønt) kom Bjørg igen og hentede mig. Vi kørte ned til havnen og hoppede om bord på Torshavns rednings/ambulance båd. Bjørgs far arbejder på båden og havde tilbudt at tage os - dvs. Bjørg, Guðrið og hendes datter og jeg - med ud og sejle. Nina og hendes datter skulle også have været med, men hun måtte desværre melde afbud.

Redningsbåden i havnen.
Bjørg
Plads til sengeliggende patienter hvis der er brug for det.
Efter en stille og rolig tur ud af Torshavn havn, besluttede Bjørgs far, at vise hvad båden kan! Wooooohoooo! Den kan sejle stærkt! Bremse brat! Og lave bratte vendinger i højt tempo! Det var nogenlunde som at være i Tivoli og vi grinede, så vi var ved at falde ned af stolene.

Woooohooooo - Tivoli Go Home!
Så fik jeg lov til at komme op på fører-sædet og styre båden.... Mmmmmm nævnte jeg, at den kan lave bratte vendinger i højt tempo? Og at det var som at være i Tivoli? De andre virkede dig lidt mere utrygge, når det var mig, der fik den til at gøre det, men måske var det fordi, at jeg ikke altid selv så ud som om, at jeg var klar over, at det bratte vendinger og Tivoli effekten ville opstå! Hee hee :-)


Vi sejlede helt ind tæt på land og kiggede efter sæler og fugle (desværre så vi ingen sæler), og der blev holdt den ene Kodak Moment pause efter den anden.

Kodak Moment!
Smukt turkist vand og facinerende klippeformationer.
Der blev taget mange billeder!
Klippevæg med fugleliv
Guðrið og hendes datter, Bjørg og jeg.
Vi sejlede rundt om Nólsoy og ind i havnen, så jeg kunne se byen, der ligger på Nólsoy og som også hedder Nólsoy.

Nólsoy
Guðrið og jeg


På vej ud af havnen igen.
Derefter gik turen tilbage til Streymoy og Torshavn.

Torshavn
Torshavn
Torshavn i baggrunden.
Sejlturen var fantastisk. Bjørg, Guðrið og jeg grinede meget og tog en masse billeder :-)
Vi sluttede aftenen af med en kop kaffe og en dessert, inden Bjørg satte mig af på hotellet og vi sagde 'godnat og på gensyn i morgen'.

1 kommentar:

Helle sagde ...

Ser ud til at det indtil videre har været en fantastisk tur :-) Nyd de sidste dage.