2 træningsdage i træk!

Turbo Hero
Zooooooom!

Helle og jeg besluttede, at vores hunde skulle have en rigtig god dag i dag, så de er trætte og forhåbentligt sover stille og roligt, når vi går ind i det nye år. Jeg skulle på arbejde et par timer i formiddags, så vi mødtes hos mig kl. 12 og trænede.

Super god træning. Hero og Jazz er begge i gang med deres nye programmer og det går rigtig fint med dem begge.

Cookie holder øje med, at Hero gør det ordenrligt

Hero trænede med den gummi-ring, som han fik i julegave af Jazz, som belønning. Han er meget meget glad for den og han er meget meget ivrig, når han leger, så AV!!! han fik ramt min hånd med en fortand og blodet sprøjtede til alle sider. Aaaaavvvvv! Men ellers super fed træning med Hero. Han er så fed at arbejde med.

Aaaaauuuvvvv!

Whisper trænede Apollo 13. Han arbejdede fint, da han først fik tid til at gå i gang, men han skulle lige fjolle færdig med Helle først :-).

Ta' bolden Whisper!
Det var fantastisk flot vejr da vi begyndte at træne i dag, men hold da op, hvor blev det  tåget!

Biscuit er bare så god i øjeblikket. Han er tændt og så glad. Jeg kan ikke lade være med at smile, når jeg ser hans begejstring. Skønt at arbejde med ham, når han er sådan her.

Biscuit

Da vi havde trænet, gik vi en god tur med hundene. 7 hunde, der løber sammen i flok er altså et skønt syn :-)

Whisper og Cookie laver heelwork sammen med Helle

Helle og jeg mødtes også i går formiddags for at træne. I går var vi hos Helle og vi havde besøg af Maiken og Chevy og deres veninde Trine. Super hyggeligt og herligt at få sludret om hunde generelt og border collier i særdeleshed.

Helle og Doggie har et fedt nyt program på vej!
Skååååååål!

Tak til Helle, Cookie, Doggie og Jazz for to dejlige træningsdage...

1 bold og 5 håbefulde Border Collier!

Og rigtig godt nytår alle sammen!

Glædelig Jul

Held og Lykke

En af de traditioner, som jeg elsker i HTM verdenen er, at deltagerne ved de store konkurrencer og mesterskaber har held og lykke kort og små gaver med til hinanden. Det er sådan en hyggelig tradition og kortene og gaverne er fantastiske minder, som man kan gemme og kigge på senere, når man husker tilbage på konkurrencen. Mange deltagere laver kort eller andre gaver, der er specielle for det lande, som de kommer fra, så kortene kommer også til at undestrege det internationale islæt.

Vores eget Held og Lykke kort,som vi gav de andre deltagere ved NM i Norge.

Et flot håndlavet kort.

Fra Færøerne

Det kan man da kun blive i godt humør af...

Fra det svensk landshold.

I nogen lande betyder sorte katte held!

Fra det finske HTM og Freestyle landshold.

Dette kort oser af dansk nationalfølelse!

Det her hold har vundet 3 nordiske mesterskaber og 1 verdensmesterskab sammen. Gode minder!

Held og lykke!

Smukke, personlige kort...

Det er ikke størrelsen, der tæller. Dette kort kom sammen med et stykke finsk chokolade.

En lille halskæde sammen med kortet.

Gad vide hvilket land det her kort kommer fra? ;-)

Krus er en fed gave, der vækker minder hver gang man skal have en kop kaffe...

Fra det hollandske landshold.

Et stykke sæbe med den russiske dog dancing organisations logo på.

Denne lille bog er et dejligt minde om 2 ikke mindre end to vigtige mesterskaber og om et fantastisk venskab, som har varet gennem både gode og mindre gode tider.

NM 2011

Læs om vores NM oplevelser her - det var en dramatisk tur :-)

Dag 1 - rejse og træning.
Dag 2 - indledende runder og HTM Guld.
Dag 2 - individuel finale og hjemrejse.

NM Dag 3 - Individuel Finale.

Uhhhh endnu en meget tidlig og meget hektisk morgen... Op, i bad, lufte hunde, pakke, slæbe ned, mase bagage ind i bilen, køre ned til hallen og parkere, tilbage til hotellet efter morgenmad og tjekke ud, tilbage til hallen, slæbe ting ind, stille bure op, ind i ringen og træne, planlægge programmet i en aflang bane med helt andre mål end vi er vant til... Puhhhh...

Slædehunde udstilling

Morgenens store overraskelse var, at reglerne åbenbart er blevet lavet om således, at man ikke mere tager sine point fra første runde med sig i finalen. Det er bestemt ikke en regel-ændring, som jeg er enig i. Jeg mener at vores Nordiske Mester skal være en hund, der ikke bare kan performe en gang i mellem, men som også viser stabilitet og sikkerhed. Man skal ikke kunne knibe sig ind i finalen med en middelmådig præstation og så ende med en top placering, fordi man har en strålende runde på 2. dagen. Det er urimeligt over for de, der har formået at træne sikkerheden ind i forhold til de, der stadig er på et træningsniveau, hvor de har 'knald eller fald hunde'.
F.eks. har jeg rigtig ondt af svenske Linnea Vejde, der viste fantastisk freestyle om lørdagen og vandt den indledende runde med 28,07 points. Også søndag viste hun et meget flot program og opnåede 27,02 points, men fordi hun ikke kunne tage sine point med sig, røg hun ud af medalje-rækken til fordel for en ekvipage, der ikke rigtigt viste noget i den indledende runde, men som opnåede 27,03 points (0,01 point mere end Linnea) i finale runden. Efter de gamle regler ville Linnea have vundet individuelt bronze, hvilket hun efter min mening fortjente.

Den hvide hund

Store Ring

NMs super speakere Mari Nøring Gøbel og Eirin Cathrine Bryde Brunsby. De gjorde det bare så godt.

Igen var det Heelwork hundene, der skulle på banen først. Jeg tog Whisper ud for at varmen op og han virkede ikke særlig oplagt. Han bliver 12 år til januar, så en lang rejse og en konkurrence dag, er trættende. Jeg blev faktisk næsten lidt ked af, at jeg skulle i ringen med ham igen, når han nu havde gjort det så godt lørdag. Heldigvis livede han gevaldigt op, da bolden kom frem og da vi gik i ringen, var han helt på! Han var bestemt ikke ked af, at få lov til at gøre det igen!

Han lavede en super performance. Skarpe positioner og han var bare så glad. Det var en af de dage, hvor alting bare føltes rigtigt. Åh hvor var jeg bare glad, da jeg forlod ringen. Sikke en fantastisk hund jeg har.
Igen var jeg lidt skuffet da jeg hørte mine points. 26,77. Jeg havde ihvertfald forventet at komme godt op på den anden side af 27. Da jeg fik mine point-sedler viste det sig imidlertid, at en dommer havde givet mig 28,9 points, en dommer havde givet mig 28,4 og den sidste dommer havde givet mig 23 points. Næsten 6 points forskel på højeste og laveste point tal! Ret frustrerende, at en dommers point kan ændre så meget på det endelige resultat. Jeg har været enormt skuffet især fordi jeg ikke forstår bedømmelsen, men skuffelsen er så småt ved at fortage sig til fordel for glæde og stolthed over min fantastiske dreng, der gav alt hvad han havde i sig.



Whisper endte på en individuel 5. plads. Nordisk mester blev Anja Christiansen med Queeny - kæmpe tillykke og sølv gik til Helle Larssen med Doggie. Sikke et mesterskab for dansk HTM!

Freestyle finalen. Det var bare ikke Biscuits dag. Han var påvirket af omgivelserne og der var bare en del ting, der ikke fungerede for os. Ærgeligt, men sådan er det, når man har med hunde at gøre. De er levende væsner - ikke maskiner. Han opnåede 26,27 points og en individuel 7. plads. Johanna og Soda havde en bedre dag og opnåede bronze - tillykke!

Men igen frustrerende, at Biscuit fik næsten lige så høje points som Whisper, på trods af, at Biscuits program ikke fungerede og Whispers program bare kørte...

Det er altid godt at have en slæde på taget, hvis man bliver overrasket af sne!

Slædehunden var også med :-)

Hele morgenen, havde vi fået meddelelser hjemme fra. Storm varsler over Danmark og Sydsverige. Øresundsbroen var allerede lukket for lette køretøjer. Vi pressede Norsk Kennel Klub og konkurrence arrangørene til at rykke præmie-overrækkelsen frem, så vi kunne komme afsted mod Danmark. Tanken om ikke at kunne kommer over broen var næsten ikke til at bære. Tusind tak for Norsk Freestyle Organisation fordi I var så forstående. I knoklede virkelig for at få os hjem inden stormen brød ud for alvor.

Vi pakkede sammen hurtigst muligt og afsted gik det mod Svinesund, Malmö og Danmark. I begyndelsen var vejret strålende og tanken om en storm virkede næsten tåbelig, men stille og roligt efterhånden som vi kom længere syd på, tog vinden til og det blev noget mindre afslappende at køre. Vi måtte køre uden om træer, der var væltet og det rykkede voldsomt i bilen, når vi var ude på åben land.

Zzzzzzzzzz - Biscuit var ikke bekymret over vejret...

Ved Kungsbackaleden så vi pludselig nogle røde lys ved kanten af vejen og op mod en frakørsel. De andre biler valgte frakørslen, men vi skulle jo videre mod Malmö. Vi diskuterede faktisk hvad de røde lys betød, men blev enige om, at de nok ikke betød noget, så vi kørte videre... Ud på en bro... og midt ude på broen i voldsom storm og en følelse af, at vi nok ville blæse i vandet, gik det op for os, at de røde lygter betød, at broen var lukket fordi den var farlig at køre på i det vejr!!!! Vi kom heldigvis godt over på den anden side. Og vi havde vejen for os selv - ingen andre biler til at være i vejen for os!

Mmmm, der var ikke mange andre biler på den lukkede bro!!!

Lidt over 16 kom den meddelelse, som vi havde frygtet... Øresundsbroen var lukket og forventedes tidligst åbnet ved 22 tiden. Ok... Vi burde være ankommet til Malmö ved 19 tiden, men det virkede jo lidt fjollet, bare at holde der, så vi SMSede til Jette, der var noget foran os og aftalte at mødes med hende på en rasteplads ved Varberg.

Jette og Helle

Pudsigt nok havde både Jette og jeg en sær følelse af, at vi egentlig burde komme videre i en fart, men jeg slog det hen med, at det bare var utålmodighed for at komme hjem og når vi alligevel ikke kunne komme det, så kunne vi lige så godt hygge os lidt. Vi luftede og fodrede hunde og bagefter gik vi ind på McDonalds og købte en stor kop kaffe. Snakken gik og vi grinte meget. Efter 30 minutter fortsatte vi turen mod den lukkede bro. Og hold da op hvor var det heldigt. Kort tid efter at vi var kommet ud og væk, blev vejen lukket pga. bygge materialer, der blæste rundt og var til fare for trafikken. Puh igen - godt, at et eller andet drev Jette og jeg til ikke at fordrive mere ventetid der!

Helle og jeg

Da vi igen var på farten kom en fantastisk melding fra Anja. Broen forventedes åben igen kl. 2o. Jubiiiiii! Fuld fart frem - nu var vi snart hjemme... Indtil det gik op for os, at det var mærkeligt, at vi ikke fik lignende beskeder fra de andre, som vi havde bedt om at holde os orienteret om bro-situationen. Erika fra Sverige sendte os hele tiden opdateringer fra broens SMS tjeneste. Kath fra England fulgte med på hjemmesiden og sendte beskeder, når der skete noget og Helles kæreste Anders holdte også øje med hjemmesiden.... Ingen af dem havde givet lyd fra sig. Det bekymrede os, så vi SMSede til vores forbindelser og spurgte om nyt. Nej - alle officielle meldinger lød stadig på kl. 22. En telefon opringning til Anja var nedtrykkende nyt - hun kunne ikke bekræfte, at broen var åbnet.

Vi stoppede på en rasteplads 15 km før broen for at lufte hunde, gå på toilettet og få lidt mad. Kort tid efter dukkede Anja og Heidi også op og efter endnu 20 minutter sluttede Jette sig også til selskabet.

Anja, Helle og Heidi

Heidi og Beat

Vinden var helt vanvittig. Lygtepælene af metal svejede og de tre flagstænger på tankstationen så ud til at kunne knække når som helst. Vindstødene var så vilde, at vi ikke kunne stå fast selv om vi prøvede og sheltierne var ved at blæse væk. Godt, at de havde snore på!!! Doggie og Addi brød sig ikke om at være ude i vejret, men de andre nød at strække benene.

SMS tikkende ind - broen forventet åben ved midnat. Argh!

Ventetid ved broen - som Anja udtrykte det, så var det meget hyggeligere end det ser ud :-)

Hele holdet fortsatte samlet mod broen, hvor vi kørte ind til siden. Vi lavede et bytte-bil system, således at  passagerene i bilen byttede bil hver 30. minut, så vi kunne snakke med nogen andre end dem vi havde snakket med hele vejen ned gennem Sverige. Jeg startede i Anjas bil og Heidi hoppede op til Jette og Addi. Stakkels Helle fik ½ time alene. Efter 30 minutter gik jeg op til Jette, Heidi gik ned til Helle og Anja skulle have haft ½ times fred og ro, men da jeg havde siddet 3 minutter hos Jette skiftede lysene på broen pludseligt - der blev grønt! Broen åbnede! Hej Hej Jette! Heidi, ud af Helles bil! God tur alle sammen! Og så kørte vi! Mere end en time tidligere end forventet. Jubiiiii!

Grønt lys!

De blæste på hjemvejen, men det var ikke slemt. Turen over broen var også bedre end forventet (og langt bedre end den sidste bro vi havde været over!). Vi ankom til Helles hjem i god behold. Mine ting blev smidt over i min bil og videre til Sorø, hvor Hero blev hentet kl. 00.30. Kl. lidt over 1 var vi alle hjemme i god behold.

Hold da op en oplevelsesrig tur!

NM Dag 2 - hold konkurrencer

Aiii mit vækkerur ringede tidligt lørdag morgen. Vores værelse havde været meget varmt om natten og vi havde ikke sovet særlig godt, men vi havde en morgenmadsaftale med resten af holdet kl. 7, så det var med at komme i gang. I bad, tøj på og ud på morgentur med hundene. Morgenmad og afsted til hallen.

Hallen skulle pyntes op og der skulle også være tid til lidt hygge med de danske supporters Kate, Lizza og Sonja, der var kørt til Lillestrøm for at heppe.

Indmarch og en fin åbningstale og derefter var vi igang.

Morgen træning i ringen.

Åbningstale

Det var HTM først og Whisper havde start nummer 6.
Han arbejdede fint. En enkelt hoppen ud af positon og jeg mistede balancen et par gange, hvilket forstyrrede mig lidt, men alt i alt var det en god præstation. Han opnåede 26,17 points og en 5 plads. Han gik dermed videre til den individuelle finale, hvilket var målet for dag 1.



Videre til finalen kom hele det danske hold faktisk! 4 danske hunde i finalen! Wooooohooooo!!!! Helle med Doggie vandt den indledende runde og Anja med Queeny blev nr. 2. Lille Nessie - Anja sheltie - blev nr. 8 efter en super flydende præstation. Way To Go Team Denmark!!!!

Danmark vandt hold Guld i ret overlegen stil - 3,24 points foran det finske hold, der vandt sølv.

Frokost pause, et par dejlige opvisninger fra reserver og norske ekvipager og derefter freestyle.

Beat havde start nummer 5 og han lagde rigtig godt ud. Lige indtil hallens overordnede højtaler system pludselig gik ind over det højtaler system, der spillede vores musik. "Boing Boing" lød det og derefter en skrattede stemme med en vigtig meddelelse... Beat blev forskrækket og jeg kunne ikke høre min musik, så jeg måtte gøre det jeg mente, at vi måtte være nået til. Beat havde svært ved at komme i gang igen oven på forskrækkelsen og jeg måtte bruge mange ressourcer på at hjælpe ham igennem. Det betød, at der var mindre overskud til at finde ud af hvor i alverden jeg var nået til i musikken. Vores program endte med at føles som en 4 minutter lang rednings-aktion, hvor jeg improviserede mig gennem musikken i håb om, på et eller andet tidspunkt at ramme tilbage i den originale koreografi igen. Suk!
Resten af holdet mener, at jeg overdriver lidt, når jeg snakker om hvor slemt det var ;-) og dommerne var da heller ikke så hårde ved os, som jeg havde frygtet. Vi opnåede 24,87 points og en individuel 12. plads.
Awwww lille Beat :-).

Biscuit havde start nummer 13 og han var skøn i ringen. Endnu engang blev vi afbrudt af et "Boing Boing" og skratten fra højtaleren og Biscuit blev også forstyrret af det, men da det blev stille igen, var han ovre det og arbejdede uanfægtet videre. Jeg var super glad for hans performance, så det var lidt skuffende at høre vores points. 25,9 og en 7. plads. Men vi gik videre til finalen og det var jeg super glad for.



Johanna med Soda opnåede 25,77 points og en 8. plads, så hun gik også videre i finalen. Jette med Addi viste, så vidt jeg kunne se, et rigtig flot program og mange af de nye ting de har sat ind fungerede, men desværre fik hun ikke lov til at optræde igen i søndagens finale.

En lille puste pause og så først på eftermiddagen var der præmieoverrækkelse i Store Ring.

Klar til at gå ind i store ring :-)

Det var fantastisk endnu engang at få lov til at stå sammen med Helle og Anja og nyde den danske national melodi. Det er 4. gang vi vinder et mesterskab sammen - NM i Herning, NM i Finland, VM i Herning og nu NM i Lillestrøm. WOW sikke et hold. Jeg føler mig meget priviligeret over at få lov til at være en del af det. Vi fungerer bare så godt sammen.

Freestyle holdet opnåede Bronze og selv om vi måtte undvære nationalsangen, så var det nu alligevel dejligt at få lov til at gå ind i store ring og få vores rosetter. Finland blev Nordiske Mestre og Sverige vandt sølv.

En af de helt store oplevelser ved dette NM var at få lov til at se det norske landshold i aktion. Godt gået Team Norge og tillykke med mesterskabs debuten!

Aiii vi var smadrede da vi gik tilbage til hotellet, men dagen var langt fra slut. Helle og Jette luftede hunde for mig, mens jeg gave det finske landshold en privat time i heelwork problemløsning ude på hotel gangen. For 1½ år siden var jeg i Finland for at undervise og sætte noget HTM i gang, så det var lige en god mulighed for at følge op på de ting, som de går og pusler med. Og super hyggeligt var det også :-)

Katja med Nevada

Sini med Sonic

En træt Nevada

Tiden var knap og kl. 19 var der landsholdsmiddag. Maden var fantastisk og stemningen var god, men vi var så trætte, at vi bare gerne ville spise og ned i seng. Det var dog rigtig hyggeligt, at få snakket med Lina, Lena og Erika fra Sverige og det gav også en mulighed for at fejre vores titel.

Det dansk/svenske bord

Finland

Norway

Sweden

Danskerne brød op som de første (typisk) og gik ned for at gøre klar til sengetid. Nogen ville måske mene, at vi var svage og ikke kunne klare mosten. Vi valgte at holde fast i, at vi bare var seriøse omkring at skulle konkurrere igen dagen efter ;-)

Helle var vild med den lykke edderkop jeg havde købt til hende ;-)

God nat Beat :-)