mandag den 12. oktober 2009

En weekend i Norge

Fra 2010 skulle Norsk Kennel Klub - hvis alt går efter planen - anerkende Freestyle og HTM som officielle sportsgrene og forberedelserne til dette er i fuld gang. Freestyle udvalget arbejder på højtryk med at få reglerne godkendt og få alle brikkerne til at falde på plads.

En af de ting der følger med en officiel sport er, at der skal autoriseres dommere og jeg var både glad, beæret og ret ydmyg, da Ellen Christensen kontaktede mig i begyndelsen af året og spurgte, om jeg ville komme til Norge en weekend i efteråret og hjælpe med uddannelsen af de nye norske HTM/Freestyle dommere. Glad og beæret, fordi invitationen jo må betyde at, de mener, at jeg gør noget rigtigt og ydmyg, fordi det er et stort ansvar, at lægge grunden for et helt lands fremtidige dommer gerning.

Ikke desto mindre tog jeg imod invitationen og udfordringen og d. 9. oktober rejste jeg med fly til Oslo, hvor Ellen mødte mig i lufthavnen og kørte mig til Rica Holberg Hotel midt i centrum.



At finde mit værelse var en udfordring. Værelse 321 - fint nok... 3. etage... ikke noget problem... Men øhhhh - hvordan ved man hvilket værelse på 3. etage, der er nummer 321???? Jeg kunne ikke se værelsesnumrene nogen steder - ikke på døren og ikke over døren... Ahhh! Skiltene sad på gulvet, skruet fast i gulvtæppet foran døren!!! Det tog mig lidt tid at gennemskue!


Det var et fint hotel - dejlige værelser og roligt. Jeg nød at komme tilbage dertil hver aften og slappe af og forberede mig til næste dags undervisning.



11 deltagere kom til kurset. De fleste havde en ret god basis når det gjaldt freestyle, men var på næsten bar bund mht. HTM. Vi startede derfor med at gennemgå reglerne og snakke om freestyle den første dag. Det efterlod os en hel dag til at snakke om HTM og kigge på programmer med forskellig sværhedsgrad og udførsel. Fortolkning var også et emne, som tog en del tid på kurset.
Vi snakkede også om dommer etik - om at turde træffe de rigtige beslutninger selv om det er svært, at være loyale dommeren imellem selv om man ikke altid er enige og at huske sit ansvar overfor sporten og dens fremtid. En tankevækkende debat for alle tror jeg - både for kursisterne og for jeg.
Det var en let gruppe at undervise, fordi de alle havde en mening og de turde sige den. Det gav en god dynamik og gode, interessante diskussioner. Tiden fjøj afsted begge dage og jeg glemte helt at der skulle være pauser ind imellem :o).




Søndag aften gik rejsen tilbage til Danmark - fly til København, bilen ventede i lufthavnen, ud og hente hunde og så hjem!
Jeg var træt da jeg kom hjem - jeg havde jo lige haft en hel uge med HTM. Jeg sagde farvel til Kath og Karen onsdag aften og tog selv afsted mod Norge fredag eftermiddag. Men det var dejligt at møde de entusiastiske norske freestyle handlere. De har mange odds imod sig, men brænder virkelig for sporten og det smitter.

Tusind tak til Ellen, NKK og Freestylesforeningen for invitationen og til alle de norske freestylere for en god weekend.
Tak for den fine gave - især Meretes hjemmelavede gaver var helt specielle og et godt minde om turen til Norge. Jeg glæder mig til vi ses igen.

Et lille stykke Norge :o)

En STOR kaffekop - Mmmm Kaffe....
Gad vide om Norge også ved, at jeg er totalt afhængig af kaffe???

En yndig Norsk Elghund som Merete har lavet af uld


Og en lille taske, som Merete også har lavet.

3 kommentarer:

Helle sagde ...

Det lyder til at du har haft en god weekend i Norge. Dejligt hvis de også kommer rigtigt i gang med sporten.
Må jeg gætte på at billedet af dit hotel værelse er taget inden du er flyttet rigtigt ind ;-)

Ellen Christensen sagde ...

Tusen takk for en suuuper helg Emmy, og for at du ville komme å dele din kunnskap med oss! Vi hadde et virkelig stort utbytte av det hele og dagene gikk alt for fort. Nå gleder vi oss til htm kurs i november! :)

Merete Andersen Huser sagde ...

Takker også her for et fint seminar, Emmy, du har stor kunnskap om HTM, og det er fantastisk å få ta del i dine erfaringer - tusen takk for alt du ga oss.