mandag den 23. marts 2009

HTM undervisning for Linköpings hundungdom i Sverige

Fredag aften kl. 18.30 trillede Johanna & Co. ind på Thorsvej for at samle Biscuit, Whisper, Beat og jeg op, så vi sammen kunne køre mod Linköbing. Johanna og jeg skulle op og undervise i Heelwork To Music.

Køreturen var begivenhedløs og lang, men vejret var godt og vi ankom til Hotel Scandic omkring midnat. Vi fik os hurtigt indkvarteret og skyndte os i seng.

Til sammen havde vi 7 hunde med - 4 Border Collier og 3 Sheltier. Heldigvis kunne de alle enes og de var alle vant til at rejse meget, så det gik helt problemfrit. Selv Beat, der kun er 8 mdr. gammel og et energi-bundt, opførte sig upåklageligt hele weekenden - både på hotellet, under rejsen og når vi underviste.

En skov af rød/blå bure på vores hotel værelse.

Scandic Hotel var enormt hundevenlige og kan absolut anbefales når man rejser med hund!

Lørdag morgen vågnede vi ved 7 tiden. Vi gik en lang tur med hundene, spiste morgenmad og kørte derefter mod Järngården, hvor kurset skulle afholdes.

Morgentur


Whisper så fjernsyn på værelset, mens Johanna og jeg spiste morgenmad

Sverige har haft Freestyle som sport under Svensk Hund Ungdom gennem mange år, men HTM er nyt for dem, så vi skulle undervise i alt fra heelwork træning til koreografi og fortolkning.
Järngården bød på fine undervisningsfaciliteter. Et flot ridehus med super musikanlæg til den praktisk del og et teorilokale med AV udstyr til teorien.

Undervisningen foregik på dansk og det medførte lidt misforståelser. Johanna og jeg måtte gøre os umage for at tale langsomt, hvilket især var svært når vi blev grebet af det vi talte om. Vi foreslog at vi skiftede til engelske, men det var der ikke stemning for, så måske føltes det som et større problem end det var.


Johanna og One underviser

Chinese Crested med jakke på træner de første positioner


Dansk/Svensk Gårdhund

Der arbejdes med links


Og man ser hvad de andre er kommet frem til...

Mere undervisning


Pink Panther


Ægyptisk musik


James Bond

Kl. ca. 16.30 var vi tilbage ved hotellet. Vi havde aftalt med vores værtinde Yvonne, at mødes med hende og en del af kursisterne fra kurset til middag kl. 17.30, så der var ikke meget tid til at lufte hunde og blive klar, men den tid der var, blev udnyttet. Vi gik tur og Hazyland flokken spiste deres aftensmad i skovbunden, så vi ikke skulle spilde tiden på at gå op og fodre hunde og derefter ned igen. Vi tog skovtur og spisetid i et :o)

Beat i den svenske ødemark ;o)
(Mmmm, så øde var der nu heller ikke lige bag ved hotellet og med bolig-blokke rundt omkring...)

Og 3/4 dele af Hazyland flokken i Sverige.
Robbie blev hjemme - han ville ikke have nydt turen.


Beat spiser aftensmad i skovbunden


Beat og Biscuit



En træt Beat efter mange indtryk på en travl dag.

Og Whisper har også oplevet nok for en dag.

Vi efterlod en flok trætte, mætte hunde og gik med Yvonne & Co. ud for at spise. Det var en hyggelig aften, med en masse hunde-, freestyle og HTM snak på tværs af nationalitet - vi var norske, svenske og danske freestylere repræsenteret.

Det blev ikke vældig sent, men Johanna og jeg var smadrede, så vi gik alligevel i seng, da vi kom tilbage til hotellet. Vores overskud til at være sociale, var brugt op og vi havde bare brug for at sove.

Søndag var vi igen klar til at undervise. Det var endnu en god dag og de sproglige vanskeligheder var blevet mindre. Vi havde vænnet os til hinandens sprog :o).

Ved 17 tiden havde vi pakket hunde i bilen og var ved at være klar til endnu engang at tage den lange køretur mellem Sorø og Linköbing. Og denne gang startede vi i snevejr, der dog snart slog over i piskende regn og vind. Ikke nogen behagelig køretur. Først da vi nærmede os Malmö klarede det op.

Det var dejligt at komme hjem til Robbie igen. Han havde haft det godt hos Lis, men var selvfølgelig glad for at være hjemme igen, lige som vi andre var det!

Tak til Johanna og Bluewyle flokken for en hyggelig rejse og tak til Linköpings hundungdom for invitationen.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hej igen och tack för att ni kom och förgyllde vår helg med massor av HTM information. Här hittar du lite mera bilder från helgen http://www.hundfoto.com/freestyle/HTMkurs/

Må gott
Kram
/Yvonne