Ok... Det tager knap en time for mig at køre til Lyngholm Hundeskoles træningshal, men som vejret og underlaget udenfor er lige nu, er det min eneste mulighed for at få trænet på en fornuftig måde, så derfor gør jeg det gerne.
Men!!!! Jeg er ikke glad, når jeg har kørt en time for at komme til at træne og Biscuit-sheltien så stjæler 2 kæmpe boller mens han sidder i bilen og venter på, at det bliver hans tur til at lave noget!!!
På vej mod Holbæk i morges gik det op for mig, at jeg ikke havde fået spist morgenmad og jeg var ret sulten, så jeg stoppede ved en lille lokal Brugs og købte en pose med 3 store boller. Jeg var godt mæt efter at have spist den ene, så jeg pakkede de 2 sidste godt ned i 2 plasticposer og ind under sædet.
Alt var ok efter den første time, da jeg kom ud til bilen for at bytte Whisper ud med Beat.
Da Beat var færdig med at træne og jeg kom ud for at hente Biscuit, var sædet dækket i krummer og Biscuit lå med en stor mave og et tilfreds grin om munden. Han var så mæt, at han havde været nødt til at levne en kvart bolle!
Han virkede stadig ok og tændt, så han kom med ind i hallen, hvor han så på at jeg trænede programmet uden hund. Derefter fik han lov til at lave de dele af hans program, der ikke indeholder for mange spring. Han var jo lidt gumpe-tung!
Hmpf! - Ikke lige den træning jeg havde forestillet mig med Biscuit i dag!
Men alt i alt fin træning og dejligt at kunne få arbejdet igennem med ihvertfald 2 af hundene!
Nyt år - ny blog!
-
Hazyland flokken har besluttet at flytte til en ny blog. Fremover kan I
følge med i vores liv og oplevelser på adressen:
http://hazylanddancingdogs.wordpre...
12 år siden
1 kommentar:
Ha, ha, den lille blå bandit-sheltie:oD
Det kunne ligeså godt have været Zimba....bortset fra at han næppe havde levnet så meget som en krumme;oP
Send en kommentar