Ok, det var nu ikke fordi vi ønskede at træne i mørke og øge sværhedsgraden, vi kunne bare ikke få lyset i hallen til at tænde!
Det var ikke slemt da vi startede træningen, men sidst på dagen, da det var Biscuits tur, skulle Helle bruge lommelygte for at finde knapperne på anlægget og hun kunne ikke se, når vi lavede fejl eller af anden grund havde brug for at få musikken pauset.
Lille Biscuit kæmpede også til sidst... Han var meget tøvende den sidste gang vi trænede hans program. Først troede jeg, at det var fordi han var ved at være træt, men det gik op for mig, at det var fordi han ikke kunne se hvad han skulle springe over, når jeg sagde 'Spring!'.
Men trods mørket, var det super træning. Ihhh hvor er det skønt, at få arbejdet alle hundene godt igennem - og hvor er der roligt i Hazyland flokken nu :o).
Bemærk hvordan billederne bliver mørkere og mørkere efterhånden som træningen skrider frem :oD.
Til gengæld er det Doggie her, i gang med træningen af sit freestyle program.
Se hans tunge!!!!
Robbie fik lov til at lave lidt heelwork, men ellers havde han travlt med at spise pølser og kødboller. Ingen kan stå for hans udsultede blik, så der ryger noget ned på sådan en træningsdag :o)
1 kommentar:
Så har vi også prøvet det med - mørket altså!
Tak for en rigtig hyggelig dag og super træning med alle hundene. Tak for hjælpen med Doggie :-)
Send en kommentar