søndag den 20. september 2009

DKK Brøndby og Årets Hunde 2009

Puh... Så er DKK Brøndby overstået. Hazyland flokken og jeg er trætte! -Men glade for at vi kunne gå i ringen og performe i dag... I går havde jeg så ondt i ryggen, at det tog flere minutter at komme op fra sofaen, hvor jeg tilbragte det meste af dagen. Heldigvis havde jeg det meget bedre i dag - jeg har dog på fornemmelsen, at jeg kommer til at kunne mærke i morgen, at jeg har haft en travl dag i dag, men Hey! Det er det værd, at få lov til at danse med sine hunde :o)

Mine hunde gjorde det godt i dag!

Whisper var første hund i ringen i HTM kl. 3. I begyndelsen af sæsonen gøede han lidt når han lavede Dance Of The Knights, men det lader heldigvis til at være overstået nu, hvor han føler sig mere sikker på programmet. Han vandt klassen med 27,26 points.

Biscuit næst i Freestyle kl. 3. Han missede et par enkelte tricks, men jeg var meget tilfreds med hans præstation - især med starten på programmet. Den har virkelig voldt problemer, men har 'siddet lige i skabet' ved de sidste 3 - 4 konkurrencer. Han blev nr. 2 i klassen med 25,56 points

Og så var det lille Beats tur :o).
Beat var tilmeldt HTM kl. 1 med Walzing Mathilda og han gjorde det super godt. Beat og jeg er stadig ved at lærer hinanden at kende i konkurrence ringen og Beat er ved at lærer at konkurrere. Hallen i Brøndby var meget anderledes end noget han tidligere har prøvet og jeg kunne mærke, at hans blik flakkede lidt når omgivelserne blev urolige, men det var heldigvis ikke noget der påvirkede hans præstation og jeg var så stolt af ham. Han vandt kl. 1 med 26,7 points - mere end 3 points foran nærmeste konkurrent! Med sejren i kl. 1 rykkede han op i kl. 2 og da det var en dobbelt konkurrence i kl. 1 og 2, kunne han gå op i kl. 2 senere på dagen. Dem der så ham siger, at han så mere tændt ud i kl. 1, men det føltes bedre i kl. 2. Jeg følte, at han var mere sikker på sig selv og omgivelserne og havde mere overskud i ringen. I kl. 2 føltes det rigtig godt at arbejde med ham. Fedt at han vænner sig til nye omgivelser så hurtigt. Han vandt kl. 2 med 26,53 points - igen mere end 3 points foran nærmeste konkurrent. WOW lille Beat :o).

Brøndby var årets sidste DKK konkurrence og dermed også konkurrencen hvor Årets Hunde 2009 blev kåret. Sikke en dag for Hazyland Flokken. Gamle Robbie har jo været pensioneret, men det 3 andre var repræsenteret blandt Årets Hunde.

Whisper blev Årets HTM kl. 3 Hund, Biscuit Årets Freestyle kl. 3 Hund og Beat blev Årets HTM kl. 1 Hund.

Kæmpe tak til mine dejlige hunde for en række fantastiske oplevelser både i konkurrence og opvisningsringene gennem 2009! Nu fortjener de et par fridage inden det går løs på Mols på lørdag og i Næstved om 14 dage!

Beat, Whisper og Biscuit

Whisper - Årets HTM kl. 3 Hund


Biscuit - Årets Freestyle kl. 3 Hund


Beat - Årets HTM kl. 1 Hund

3 kommentarer:

Glennigan sagde ...

Tillykke Emmy med alle dine hunde.
Hilsen Pia og co.

Bluedog sagde ...

Tillykke med de mange flotte "årets hund" titler:o)

Vicky og drengene

Nessie, Queeny og Anja sagde ...

Stort tillykke Emmy... super godt gået med alle dine drenge!!!!