torsdag den 2. juli 2009

Kåre i avisen og trænings update

"Hvad skal du lave i din sommerferie?" spurgte en lokalavis i Havdrup området sine læsere og en af dem der svarede, var hele Danmarks største Dog Dancing fan Kåre!
Er det ikke skønt, at han kan give hundesporten lidt reklame? :o)



Hazyland flokken har det varmt! Phew! Men Beat og Biscuit har alligevel trænet flittigt de sidste dage. Beat fordi han er nemmere at bo sammen med, hvis han får trænet og Biscuit fordi det er ham, der skal lave opvisning ved DGIs Landsstævne i morgen.
Robbie har trænet 'Sparkling Diamonds', men ikke hver dag. Han er semi-pensioneret og skal have sine fridage. Han er jo en gammel mand :o). Jeg har besluttet at bringe 'Sparkling Diamonds' til live igen til sommerens opvisninger. Det er sådan et fedt program og både Robbie og jeg elsker det.
Whisper har hygge-trænet siden weekenden. Han begynder let at kede sig i sine programmer og hvis vi træner dem for meget bliver han fjollet og laver numre, så når der er konkurrence pause, tager vi også en pause fra den meget intense træning. Ca. 14 - 20 dage før næste konkurrence, bliver vi atter meget målrettede.
Jeg har fundet ny musik, som jeg er ved at teste. Det er muligvis lidt for hurtigt, men vi håber stadig, at det kunne fungere for os. Hvis vi kunne mixe træningen af 'Dance of the Knights' med indlæringen af et nyt program, ville det være med til at udfordre Whisper og formentlig gøre, at han ikke blev fjollet.

Ingen kommentarer: