Individuelt NM Sølv - Jubiiiiii :´)

D. 5. januar tog Johanna og jeg afsted til Göteborg i Sverige for at deltage i Nordisk Freestyle Mesterskab. Vi var sammen med Annette og Zico udtaget til det danske landshold.

Landsholdet: Johanna med Soda og Spooky (reserve), jeg selv med Whisper og Biscuit og Annette med Zico.

Vi startede hjemme fra omkring middagstid og kørte gennem den svenske vinter mod Göteborg. Det var virkelig meget meget kold. Der kom is på ruderne indvendigt, med mindre varmen i bilen var skruet helt op.

Hundene i bilen på vej mod Sverige.

Kulden gjorde vejene glatte og selv om turen op nord på gik problem frit, så tog det lidt længere tid. Oven i det, var det svært at finde parkering omkring Svenska Mässan, hvor 'My Dog' og også Freestyle NM fandt sted, så alt i alt var vi ret sent på den...

Hvert hold havde ½ times træning i ringen mandag aften. Danmarks tid var kl. 17.30 - 18.00. Johanna og jeg ankom kl. 17.20! Vi løb alt hvad remmer og tøj kunne holde, gennem Göteborgs gader, forbi en forvirret billet-dame, der undrede sig over hvorfor det danske Freestyle landshold ankom når alle andre var på vej hjem og ind gennem Messecentrets haller frem til Store Ring... Puh! Vi nåede det!!!!

Vi kom lige i tide til at få at vide, at konkurrencerne i Store Ring var forsinket, så svenskerne havde ikke engang trænet endnu!!!!

Og svenskerne tog deres tid! De brugte ringen i væsentligt mere end ½ time, så da vi endelig kom ind for at træne, havde vi ventet mere end 1 time. Suk!

Vi havde efterladet en hel del af de ting vi skulle bruge i bilen, fordi vi havde så travlt, men bilen var parkeret i den anden ende af Göteborg, så selv om det viste sig at vi havde tid, så gik vi ikke tilbage efter det.

Tiden gik iøvrigt også stærkt, for vi blev fotograferet af konkurrencens officielle fotograf, blev introduceret til konkurrencelederen, hilste på konkurrencens officials, tjekkede musik ind osv.

De danske hunde havde rigtig godt træning. Det var en god ring, med godt underlag og vi fik lov til at høre vores muisk spillet gennem konkurrencens lydanlæg.

Biscuit var lidt uoplagt oven på 1 times venten, så han legede mest og fik en masse belønning inde i ringen, så han forhåbentlig ville huske den som et fedt sted at være. Whisper arbejdede super.

Straks træningstiden var ovre... Fuld fart på hen for at finde vores hotel. Hunde ind, udstyr ind, skifte tøj, fodre hunde... Ankomme til briefing 10 minutter for sent! Argh! Heldigvis var Annette der til tiden, så hun havde taget notater :-). Og vi kunne ikke have skyndt os mere.

Briefingens vigtigste del var vel lodtrækningen om startrækkefølgen. Jeg trak lod for Danmark og vi kom sidst i rækkefølgen. Phew! Det viste sig at være en fordelagtig lodtrækning!

Resten af aftenen gik med hygge, socialt samvær og et lille internt dansk taktikmøde ved konkurrencens officielle festmiddag. Det var rigtig hyggeligt.

Et fint indslag var, at NMs konkurrenceleder Rolf Gustavson på vegne af Svensk Kennel Klub, takkede Danmark (DKK) for det HTM dommer seminar vi holdt i Solrød i Oktober og for at vi har introduceret HTM til de øvrige Nordiske lande.

Johanna og jeg brød op fra middagen som nogen af de første. Vi var møj trætte og ville i seng, så vi kunne være friske næste dag. Mmmm, desværre sov ingen af os meget mere end 20 minutter den nat!!! Vi gik i seng, snakkede ½ time for lige at få dagens oplevelser på plads, sagde god nat... Og var lys vågne!!!!

Johanna var forkølet og hostede, der var varmt - meget varmt i værelse - og vi var spændte på næste dags konkurrence. Ikke en god cocktail! Kl. 4.45 kiggede jeg på uret for sidste gang. Kl. 5.30 ringede vækkeuret.

Nøj hvor var vi trætte! Heldigvis havde hundene sovet godt :-D

Biscuit sov i sit bur hele natten. Lågen stod åben, så han kunne lægge sig et andet sted hen, men han gik ud som et lys og rørte ikke på sig hele natten :-).

Morgenmad og tidligt afsted til Messecentret. Vi slap hurtigt gennem dyrlæge checket og fandt vores lille aflukke.

En rigtig fin ting svenskerne havde sørget for var, at hvert landshold havde sit eget lille lukkede rum, hvor vi kunne have vores hunde, opbevare kostumer og andre ting og skifte tøj. Freestyle indebær jo en del kostume-skift. Vi var tæt på ringen, men alligevel i vores eget rolige 'helle', med fred til at slappe af og fokusere.

På døren hang dagens start-rækefølge, udregnet efter lodtrækningen dagen før og holdets egen beslutning om intern rækkefølge. Vi havde valgt at sætte vores 'usikre kort' Biscuit først, så vi allerede fra starten vidste, hvor meget det hele afhang af de andre hunde.

Biscuit lider af allergi og på en god dag kan han være fantastisk. På en dag hvor hans allergi plager ham, er han uoplagt og ufokuseret.

Jeg havde 2 hunde med, så for at give mig så lang tid imellem mine to programmer som muligt, var det naturligt at sætte Whisper sidst. Annette som nr. 2 og Johanna som nr. 3.

Sådan ser man ud, når man ikke har sovet en hel nat, men alligevel er opsat på at gå ind og lave et godt NM reslutat. Har jeg ikke ret i, at Johanna ser mere træt ud end jeg???? :-D

Indmarch kl. 10, derefter skulle den svenske reserve lave opvisning og så... Let the games begin!

Det svenske og det danske landshold er ved at gøre klar til indmarch.

Biscuit og Whisper lader op til dagens konkurrence.

Svenskerne lagde ud med deres stærkeste og mest rutinerede ekvipage. Frida Binette med BC Somollis Blinka Blå. De lavede et flot program. Rigtig flot faktisk. En smule usikkerhed i starten, men kom stærkt igen og sluttede meget overlegent. De lagde helt klart pres på os andre og gik også i spidsen af konkurrencen og beholdt faktisk deres føring indtil de sidste 2 ekvipager! Sikke et NM for Frida. Det må have været nervepirrende.

Frida viste iøvrigt sin rutine og sit overskud i starten. Hendes musik startede ikke rigtigt, så hun stoppede, gik tilbage til start, bad DJ'en starte igen og begydte uden noget ballade forfra. Godt gået!

Så skulle Biscuit og jeg gøre klar og jeg forlod ringen.

Biscuit havde ikke sin bedste dag, men det skyldtes ikke hans allergi. Johanna, der kender Biscuit godt, sagde da vi kom ud, at han ikke bevægede sig som han plejer. Dommerne bemærkede det ikke, for han var ikke halt, han gik bare 'anderledes'. Jeg bemærkede det heller ikke, for jeg så ham jo kun oppe fra og kunne ikke se hvor meget eller lidt han strakte ud når han travede. Han var lidt tøvende, men arbejdede pænt og stabilt. Et par små-fejl og nogen timings-problemer, fordi han ikke reagerede så hurtigt som han plejere, men alt i alt en ok, men ikke WOW præstation. Jeg var imidlertid meget tilfreds med ham og glad for at DKs første performance var gennemført og gået ok.

Vi opnåede 22,67 point ud af 33 mulig. Det kunne havde været værre i betragtning af at, dommerne havde lovet hårde bedømmelser ved dette NM :-).

Biscuit i ringen.

Der var et stort publikum til dette NM. I det hele taget var det et fedt sted at optræde.

Efter Biscuit kom et svensk 'Kong-fu' inspireret program og et finsk program til Aladdin musik og derefter Annette med Zico.

Annette havde en lille krise lige inden hun skulle i ringen. Hun kunne ikke finde sin rekvisit. 1000 tak til Johanna, der lviste god hold ånd og løb gennem samtlig messehaller på rekort tid for at finde den igen. Annettes smil var det hele værd, da hun så den komme retur :-).

Annette og Zico lavede et pænt program, men desværre nogen kiks, som dommerne ikke så mellem fingrene med. De endte på 21,47 points.

Næste hund i ringen var en berømt svensk ekvipage. Emma Willblad med pumi Csar. De vandt konkurrencen på Verdensudstillingen 2008 og har bla. optrådt i amerikanske Oprah Winfreys talkshow. De viste deres rutine og lavede et så godt som fejlfrit program. Efter danske forhold manglede det noget variation og svenskernes måde at fortolke og bruge musikken på, er meget andereledes end vores og det skinnede tydeligere igennem i Emma og Csars program end i Fridas, men det var en flot præstation og et rørende program, der holdt publikum tryllebundet og som havde en høj teknisk kvalitet.

Dommerne belønnede dem med point nok til at gå ind på en 2. plads lige efter Frida Binett. 2 svenskere i spidsen af konkurrencen. Spændende!

Jeg så ikke den næste finske hund, for jeg koncentrerede mig om Johanna og Soda. Næste danske ekvipage. Soda var WOW! Hun er ung og urutineret - endnu ikke fyldt 2 år, men dansede sit lille hjerte ud for Johanna og Danmark :-).

Johanna måtte støtte hende - det var jo et stort sted med meget publikum og der var også en hvid fnuller på gulvet, som Soda godt ville have fat i... Johannas fokus på Soda fik hende til at glemme at sætte flasken (eller måske havde hun faktisk drukket for meget af den???), så hun endte sit program med at gøre honør med en Whisky flaske pegende ind i panden :-D.

Johanna og Soda fik 24, 27 point. En rigtig rigtig pæn karakter!

Tillykke!

Mmmm, så begyndte jeg at få sommerfugle i maven!!! 2 ekvipager til at Whisper skulle ind som sidste danske hund.

Konkurrencen var hård og der var nogen seje ekvipager i top. Danmark havde på det tidspunkt en 4., en 7. og en 8. plads at gøre godt med.

Vi vidste at Finlands stærkest kort Sini Eriksson med Sheltie Sonic ikke kunne slås. De var næst-sidste ekvipage (lige inden Whisper) og havde ikke optrådt endnu, men med mindre noget gik helt galt, så ville de blive Individuelle Nordiske Mestre med et stort forspring.

De to svenskere, der lå i toppen havde gode points og det havde finske Sini Eriksson også med hendes sheltie tæve. For at have en chance for at blande os i medalje-striden og evt. hjælpe det danske hold lidt op i rækkerne, skulle Whisper vise sit absolut bedste og jeg skulle performe!

Jeg varmede op mens Sini og Sonic var på og nåede lige at få at vide, at de havde vist deres bedste og så i ringen...

Start pose, nikke til DJ'en og de kendte toner fra Olsen Banden temaet fyldte ringen og hallen... Vi var på!

Whisper var rigtig god! Og jeg har aldrig arbejdet så hårdt for en placering før! Jeg øvede næsten vold på mig selv for at holde hånd-signalerne tilbage (i en vigtig konkurrence vil man så gerne hjælpe sin hund med et lille håndtegn, men det var der bare ikke råd til i det selskab) og jeg tvang mig til ikke at kigge på Whisper, men bare spille min rolle som Egon Olsen håbe at han gjorde det jeg bad ham om. Det mest nervepirrende øjeblik for mig var, da jeg havde bedt ham om at tage tasken og derefter vendte mig og gik med ryggen til ham hen mod pengeskabet. Jeg bad til at Whisper ville stå bag med med tasken i munden, når jeg vendte mig om igen. Og det gjorde han :-D.

Tiden gik på en gang lyn-hurtigt og meget langsomt og snart stod jeg uden for ringen og havde meget lidt fornemmelse af hvordan det var gået. Mit program er så anderledes end de andre - især end dem der lå i toppen. Jeg havde ingen ide om hvordan dommerne ville tage imod det.

Tiden bag computerskærmen, mens jeg ventede på resultatet var lang og nervepirrende. Jeg skiftede mellem at mene at det var gået ok, til at føle at mit program måske ikke så teknisk svært ud. Hele følelses registret blev gennemlevet på de 10 minutter der gik fra jeg havde forladt ringen og til mit resultat var klar.

Og pludselig stod det der... Emmy og Whisper, 26,2 point og 2. vinder!!! Gosh, hvor var jeg glad for at jeg var sidste ekvipage. Der kom ingen efter mig, der kunne true vores placering. NM sølvet var en realitet og lettelsen var enorm. Vi havde gjort det godt nok.

Den næste times tid var følelsesladet og helt fantastisk. Jeg tudede mig gennem den danske nationalsang ved præmieoverrækkelsen og nød at få lov til at dele oplevelsen med Whisper.

Sammenlagt endte Danmark på en 3. plads. Hmm ja, man har ikke råd til mange fejltagelser i det selskab!

Imponerende var det, at Finland havde 2 bundplaceringer, men Sinis resultater med hendes 2 hunde var gode nok til at trække Finland op på NM Guld, foran et ellers generelt meget stærkt svensk hold. Flot Sini! Stor respekt for det!

Efter præmieoverrækkelsen skulle Danmark lave opvisning i HTM, for at vise sporten frem. Whisper og jeg var begge trætte. Rigtig trætte og vores gennemgang af positioner mv. var ikke imponerende. Vi lavede et pænt program til Ratatouille til sidst, men egentlig ville jeg ønsker, at jeg ikke havde behøvet bede Whisper om mere den dag.

Tusind tak til det danske landshold for et par gode dage i Sverige og mange mange tak til Svenske Kennel Klub, Yvonne Öster og Rolf Gustavson for et helt fantastisk arrangement. Vi blev alle behandlet som stjerne og Rolf vendte vrangen ud på sig selv, for at opfylde vores mindste ønske. Det var helt klart et NM der satte standarden og gav Danmark noget at leve op til når det er vores tur til at være værtsland i november 2009.

Også en stor tak til de danske supportere, der tog fri en dag, for at komme og heppe på os. Det satte vi meget pris på. Det var dejligt at I var der!

Og en kæmpe tak til Whisper for en helt fantastisk oplevelse i ringen og bagefter.

Individuelle resultater:

1. Sini Eriksson (F) med sheltie ch Mutkis Onnensoturi (30,27)

2. Emmy Simonsen (DK) med bc ch Bridance Wisp (26,20 p)
3. Frida Binette (S) med bc ch Somolis Blinka Blå (26.20)
4. Emma Willblad (S) med pumi ch Pommerac Csar (25.03)
5. Sini Eriksson (F) med sheltie ch Formarin Nekko (25,00)
6. Johanna Allanach (DK) med bc Kojima's E-Physical Graffiti (24,27)
7. Linda Laikre (S) med dansk/svensk gårdhund Yohais Holly från Hannas (23,63)
8. Lilja Fredriksson (S) med toller Duck Dog's Suzie (23,00)
9. Emmy Simonsen (DK) med sheltie Ch The Charmed Ones Biscuit in Blue (22,67)
10. Annette K. Dalgaard (DK) med bc Ch Asasara Agent Thunderchief (21,47)
11.Hannele Parviainen (F) bc Ch Frau Fortuna Charade (21,00)
12 Nadja Böckerman (F) med sheltie Nappulavaaran Ensi-Ilta (20,23)