fredag den 24. juni 2011

Færøerne Dag 1

Kl. 8 i morges started den lille sorte (min bil) mod Kastrup via Næstved for at sætte Bridie og Biscuit af hos min far og via Lille Skensved for at sætte Hero og Whisper af hos Helle (Jazz havde valgt at komme i løbetid samme morgen - yipeeeee).

Kl. ca. 10.30 ankom jeg til Kastrup Lufthavn. Jeg fik checket ind, kom gennem security og havde så lige tid til at få lidt morgenmad inden boarding kl. ca. 12.

Tiden i flyet blev brugt på, at læse op på dagens undervisning.

Flyveturen til Vagar gik problem frit. Jeg så Danmark forsvinde i skyerne under mig, og da jeg næste gang fik visuel kontakt med landjorden, var det klippe-toppe og fjeldskråninger, der prægede landskabet.

Danmark forsvinder under mig!

Færøerne kommer til syne mellem skyerne.

Bjørg mødte mig i lufthavnen og kørte mig til hotellet, hvor vi fik checket ind og derefter tog hun mig med til centrum af Torshavn, hvor vi lige kiggede ind forbi Fridas kunst værksted fik sagt hej til Frida (der er formand for Kreds 12) og den skønne Italienske Mynde Blixen.

Hotel Streym



Der er en lille note på væggen uden for hvert værelse, der siger lidt om værelset  - meget underholdende.

Her bor jeg!



Derefter var det spisetid og vupti så var tiden fløjet afsted. En halv time på hotellet til at pakke undervisningsmaterialer og gør klar og så afsted til turens første undervisning.

Torshavn

Aftenen gik med klikkertræning og jeg tror, at handlerne fik øjnene op for, hvor vigtigt det er, at de er præcise i deres budskab til hunden (klikket) og at de får øget kriterierne, så de ikke fastholder hunden i det den allerede kan, men faktisk får noget udvikling.

Det var skønt at gense gamle bekendte fra mit første besøg på Færøerne og selvfølgelig var det rigtig dejligt at se lille Dido og hendes ejer Nina. Nina og jeg lærte hinanden at kende, fordi Nina bad Liselotte Christensen fra DKK om hjælp til at finde en god sheltie. Liselotte var vild med Biscuit, så hun henviste Nina til mig og jeg henviste til Biscuits barnebarn Dido :-).

Biscuits barnbarn Dido

Dido er en herlig lille sheltie - smuk, arbejdsivrig og et herligt temperament.

Den var lidt over 9, da jeg var tilbage til hotellet. Jeg besluttede at gå ned og kigge ud over vandet og lige slappe lidt af i mit eget selskab inden jeg gik i seng.

Få minutters gang fra hotellet, ligger det gamle fort smukt placeret ned til vandet, så det var der aftenturen gik hen,











Og dagens bedste nyhed! FCI har meddelt, at vi kan afholde Open European Championship i Danmark i oktober. Så selv om jeg er langt væk hjemmefra, måtte jeg naturligvis lige opdaterer OEC bloggen med de fantastiske nyheder.

lørdag den 18. juni 2011

DKK Valby

Beat
Vi er lige kommet hjem fra DKKs konkurrence i Valby og hold da op, hvor er vi trætte!

Jeg stillede op med 3 hunde - Beat og Biscuit (også kendt som "De to B'er") i Freestyle kl 3 og Hero i Freestyle kl. 1. Det var hans debut!

Beat blev Dansk Freestyle Champion

Beat var første hund i ringen. Han gjorde det godt. Ikke vores bedste performance, men James Bond ville ikke være pinlig berørt over vores fortolkning af ham ;-). Lille Beat blev nr. 2 i klassen og fik sit 3. freestyle certifikat. Han er nu Dansk Freestyle Champion.

Biscuit var fantastisk. Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har set ham arbejde så præcist og ved sådan en energi. WOW! Det var fantastisk. Desværre fik han øje på en lille pige ved ringsiden, som han ville hilse på. Jeg havde ryggen til ham, så da jeg opdagede det og kaldte ham tilbage var det for sent. Han havde været ude af ringen. Øv! Men jeg kan faktisk ikke være rigtig skuffet over det, for følelsen af total samhørighed og samarbejde overskygger det. Trods alt, er det det, det hele handler om. Rosetterne er kun til vores ego.

Hero vandt FS kl. 1

Hero gav mig også en rigtig WOW oplevelse. Under opvarmningen, var han totalt oppe og køre over hele udstillings stemningen og alle de folk og hunde, der var rundt om ham. Han fløj rundt og kunne slet ikke fokuserer på arbejdet. Det tog 5 - 10 minutter at falde ned og da han gik i ringen, var han 100% fokuseret. Han arbejdede super præcist og super hurtigt. Jubiiii. Han vandt sin klasse.



Helle og Jazz

Søster Jazz havde også debut i dag i HTM kl. 1. Hun var også super god og enormt tændt. Hun blev nr. 2 i klassen efter deres ældre kusine Wave.
WOW sikke et søskende par, vi har fået her :-).

Normalt fejre vi jo altid en ny Champion titel med en Happy Meal fra McDonalds, men hvad gør man, når den hund, der har opnået titlen ikke vil spise???? Så køber man selvfølgelig en pivdyrs-burger i stedet :-)



Hero fik et fedt Tillykke med debuten kort + gave fra kusine Wave. Kortet var helt vildt fedt. Det var en masse cykel-hjelme og så en motercykel styrt-hjelm. Inden i stod der: "Han bliver som på billedet... En med lidt mere fart på end de andre!". Og det er der noget om... Lige nu kører han ihvertfald med 120 i timen hele vejen igennem! Lad os håbe, at han bevarer den energi og det drive.



Hero var også meget glad for gaven fra Wave og han var lidt skuffet over, at jeg mente, at han har fået guf og ektra belønninger nok i dag, så han må vente med resten til i morgen, men det er nu mest fordi, jeg ikke gider dårlige maver i nat!



En fantastisk dag med flot dog dancing fra alle ekvipager. Tak til dommere og deltagere :-)

Bridie havde den bedste dag. Hun sad på skødet af Helles tante under et varmt tæppe. Jeg var lige ved at glemme hende, da jeg skulle hjem, fordi hun bare sad og puttede.

lørdag den 11. juni 2011

Trænings- og hyggedag med Helle og Anja

Fredag eftermiddag efter arbejde mødtes Anja, Helle og jeg hos Helle for at træne og hygge. Vi havde til sammen 10 hunde, men det gav ikke anledning til problemer.
Beat var første hund til at træne....

Tungen krøllet helt rundt om bolden.
Jubiiii - jeg har frisbee'n!

Tørstig!!!!

Smukke Jazz i en super flot heelwork position.

Næste hund på banen var Queeny, der gerne ville forstærke nogle af deres heelwork positioner.



Whisper spillede bold rundt om Queeny, mens hende og Anja trænede, for at give Queeny den uro, som der også er ved konkurrencer.

Phew - det var varmt!

Helle og Anja diskuterer :-)

Biscuit arbejdede på at få forstærket nogen af de ting, der stadig kan 'misse' i Don't Tell Mama.

Helle og Doggie arbejde på 'Wilkommen'.



Hero varmede op med lidt heelwork...

- på begge sider af handleren.

Dygtig dreng!
Vi gik ret hurtigt over til freestyle, for Hero var TÆNDT og  lidt for  ivrig til at lave pænt heelwork.

Hero har som regel kun et tempo.... Fuld fart frem!

Zooooom....

En smilende Hero, der har fået bolden i sin finish pose.

Heros bedste belønning er et stykke legetøj, der kastes så langt væk som muligt. Derefter skal han løbe ud og hente det, bringe det tilbage i fuld fart og springe op i armene på mig mens han stadig har det i munden.

Han er ret tung, når han kommer flyvende med fuld fart på... 

Sidst Anja og jeg trænede sammen, fik jeg sat Anja i gang med at prøve at træne  Nessie med de motivations metoder, som jeg har fundet til Biscuit og det har givet pote. Nessie var super tændt og der er bare fart på hende :-)

Nessie

Mmmmm Bridie (min mors hund) nød leverpostejen

Efter træningen lavede Anja mad og der blev snakket og hygge til langt ud på aftenen.

Hundene holdt sig til i køkkenet under madlavningen.

Total hygge - Bridie og Hero i en bunke på sofaen.
Tak Helle og Anja, for en rigtig hyggelig dag.

torsdag den 2. juni 2011

Bakken 2011

Helle med Jazz, Biscuit og Hero ved indgangen til Bakken.

Igen i år stod DKK Kreds 1 for Hundens Dag på Bakken og traditionen tro, havde de inviteret 10 dog dancere til at optræde på scenen i den årlige 'Bakken Cup'. Pjerrot fungerede som dommer og konkurrencen blev hovedsageligt bedømt på Show Quality. Det nye i år var, at hundene var delt op i to klasser - begyndere og øvede. De øvede var meget øvede - de var alle landsholdsdeltagere. Begynderne var kl. 2 hunde eller hunde, der er rykket op i kl. 3, men som endnu ikke har stillet op til en kl. 3 konkurrence.

Nåh ja - og så var der Hero. Han kom med på et afbud, da en af de inviterede hunde måtte meldefra, fordi dens handler var syg. Så Heros konkurrence debut blev på Bakken. Det blev i øvrigt også hans første offentlige optræden (med et fuldt koreograferet program). Indtil nu har han kun været med til at demonstrere træningsmetoder ved vores opvisninger og så har han en enkelt gang vist et fuldt program for et lille lukket selskab ved en konfirmation.

Biscuit skulle være med i den øvede klasse.

Helle og Doggie var også blevet inviteret til at deltage, men Helle havde valgt ikke at stille op, fordi scenen ikke passer særlig godt til Doggies program. Helle og Jazz kom heldigvis alligevel for at heppe på brormand (Hero er Jazz' bror).

Helle og jeg mødtes ved motorvejsafkørslen lidt over 9 og sammen fortsatte vi til Klampenborg. Vi kunne godt nok ikke lige huske hvor Bakken lå, så vi måtte bruge en livline og ringe til en ven! Whoops!

Opvarmning på scenen - hver ekvipage havde 5 minutters træningstid på scenen, så hundene kunne nå at vænne sig til, at arbejde under de anderledes forhold og også vænne sig til, at der var langt ned, hvis de kom helt ud til scenekanten.

Heros opvarmninge på scenen - heelwork

Godt at vi kunne låne Johannas trække-legetøj!

Hero var totalt upåvirket at de nye træningsfaciliteter, så vi lavede bare små-bidder af vores program og legede med et trækketov, som vi havde lånt af Johanna (ups - jeg havde glemt hans bold). Biscuit har aldrig været vild med Bakkens scene, så med ham handlede det om at han skulle have en fest, så han havde lyst til at komme tilbage og optræde senere på dagen.

Biscuit under opvarmningen.





Klokken blev 12 og første hund gik på scenen. Hund nr. 2 var Hero.

Hold da op!!!! Der tog han fusen på mig!!!! Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet, men jeg havde ihvertfald ikke forventet en performance som den han leverede! Lille Hero knoklede der ud af som et lille damp lokomotiv. Fuld fart frem, ingen tøven, ingen misforståelser, ingen usikkerhed... WOW! Jeg var måløs!

Heros 'åbnings trick'.

Jeg tror, at vi smiler lige meget begge to!

Der var fart på ham!!!!



Da Hero kom ud, tog jeg mig tid til at lege med ham og derefter var det kostume skift, så jeg kunne være klar til Biscuits program.

Jeg nåede lige at komme ud og se Sidsel og yndige lille Bylgja (Islandsk Fårehund) optræde. De lavede et super flot '9 to 5' program.

Så var det tid til Biscuit. De tidligere år er han stukket af for at hilse på Pjerrot, så snart vores musik blev startet, så i år sørgede jeg for, at han havde hilst INDEN vi gik i gang!!!! Biscuit gjorde det godt - ikke vores bedste performance nogen sinde, men heller ikke den værste. Der var nogen missere, men ingen alvorlige kiks og der var fint flow i programmet.

Biscuit var næst-sidste hund, så der var præmieoverrækkelse ret hurtigt efter...
Nårh - lille Hero blev 2. vinder i begynder klassen. Hvor er han bare en god fyr. Biscuit vandt den øvede klasse, så han er også en guttermand ;-)

Biscuit vandt en kæmpe pokal og Hero vandt to tur-pas til Bakken.
Da vi havde pakket sammen, gik Helle og jeg ud for at give hundene en på opleveren og selvfølgelig også selv have et par hyggelige timer på Bakken. Mens vi gik og snakkede, blev vi ringet op af TV2 Lorry. De ville gerne tale med vinderen af dog dancing konkurrencen. Hmmm - det var jo lille Biscuit... så vi gik tilbage til scenen, hvor Biscuit viste lidt af sit program igen til ærer for fotografen. Godt gået lille sheltie - det er noget udfordrende for Biscuit, at blive bedt om at arbejde igen efter lige at være blevet slæbt rundt i menneskemylderet og varmen i en times tid.

Helle højt til hest :-D

Hvad laver sheltien oppe ved den fæle fisk??? :-D

Jazz og Hero var noget skuffede over ikke at få lov til at være med foran kameraet!
Da vi havde taget afsked med TV2, blev vi enige om, at det var tid til at vende næsen hjem-ad. Tak til Johanna, kreds 1 og alle deltagerne for en fed dag på Bakken. Tak til Bakken og Kreds 1 for super flotte præmier og tak til Helle og Jazz for support og hyggeligt selskab. Og tusind tak til Hero og Biscuit for en strålende indsats på scenen.