Rigtig Godt Nytår

Min smukke Robbie, der nu danser på den anden side af regnbuen.

Årets sidste dag - tid til at tænke tilbage og tid til at se fremad.

Det føles som om 2010 er ræset afsted og gået lynende hurtigt, men når jeg tænker tilbage, så er der sket ufattelig meget. Livet ser så anderledes ud nu end d. 31. december 2009.

I marts stod jeg med en kniv for struben og en psykisk syg kvinde smadrede mit knæ ved at sparke til det. D. 27. marts kunne mit liv så let være blevet bragt til en brat afslutning. Kvinden siger stadig - uden nogen form for anger - at hun ville have slået mig ihjel. Det er heldige omstændigheder og måske også fordi hun trods alt ikke havde modet til at stikke kniven i mig, at jeg er i live i dag. Efter effektiv krise-bearbejdning hos en super dygtig psykoterapeut, er jeg kommet over episoden med større viden om mig selv og om livet. En gang imellem bliver jeg vred over de stærke og kroniske smerter i knæet og over alle de ting som jeg pludselig ikke kan, men det meste af tiden lever jeg med det i dyb taknemlighed over at være i live og kunne give min mor et knus, hører min nevø plage mig om at komme og lege med lego, nyde mine hunde, rejse, opleve, leve...

Sagen blev ikke helt afsluttet i 2010. Både fordi de psykiske og især de fysiske mén vil strække sig langt ind i fremtiden, men også fordi der er en arbejdsskadesag og en retsag, som forhåbentlig kan afsluttes i 2011. Det vil være dejligt at kunne lægge de to sager bag mig. Især retsagen gruer jeg for, fordi jeg der vil blive konfronteret med gerningsmanden igen.

2010 var også året for det første HTM Verdensmesterskab nogensinde. Og så endda i Danmark! DKKs HTM udvalg knoklede som bæster både op til konkurrencen og også de 4 dage i Herning, men det var en fantastisk oplevelse. Det blev naturligvis ikke mindre af, at Danmark vandt HTM Guld og Freestyle Sølv. WOW! Og så sov jeg iøvrigt nærmest en uge i træk da det var overstået.

Der har været spændende rejseoplevelser. En uge i Finland i sommers for at lave opvisning og undervise og afsted til Finland igen i december til Nordisk Mesterskab. Jeg må indrømme, at jeg bedre kan lide Finlands vejr i august end i december! Vores 14 dages ferie i England i september var også fantastisk - specielt fordi jeg fik lille Hero med hjem. Og så underviste jeg for første gang i HTM i England. Sikke en ære, at blive inviteret til at undervise i sportens hjemland og med nogen af verdens bedste handlere på tilskuerrækkerne. Jeg må indrømme at jeg havde noget klamme hænder og følte en vi præstationsangst, da vi gik i gang! Jeg har også dømt i Sverige for første gang og det fik mig til at sætte stor pris på de danske regler. Puh hvor var det svært, men interessant :o).

2010 bød på en række gode opvisnings-oplevelser. Først på året var der Show Of Winners, hvor Biscuit og jeg testede vores nye program til It's A Hard Knock Life. Ved VM fik Whisper og jeg lov til at lave Ratatouille i The Main Arena, som før nævnt var vi i Finland for at lave opvisning og vi havde 2 dage i silende regn og stiv kuling ved Royal Canin Show. En af de mest specielle opvisninger i år var imidlertid nok den Whisper og jeg lavede foran hele det engelske Kennel Club Working Party og repræsentanter fra The Kennel Club. Den blev videofilmet til brug ved fremtidig undervisning af engelske HTM dommere og vi skulle bryde så mange regler som muligt i løbet af programmet. Sært at få lov til at optræde foran engelsk hundesports spidser og så ikke engang kunne vise sit allerbedste. Sært, men også ganske sjovt at prøve :o).

I begyndelsen af september tog jeg afsked med min elskede og helt unikke Robbie. Jeg savner ham utroligt meget - min stærke, klippefaste og gudesmukke blå dreng, der kom ind i mit liv nærmest ved et tilfælde og som berigede det så meget og har sat poteaftryk i mit hjerte og i border collie verdenen generelt. Han lever videre i hans efterkommere og jeg er taknemlig for, at jeg stadig deler liv og hjem med både hans søn og hans oldebarn.

I oktober blev Biscuit og jeg inviteret til at danse på national og live TV i Bingo Banko. Hold da op det var svære forhold og Biscuit viste virkelig, at han er en sheltie ud over det sædvanlige. Men det fedeste var alligevel, at Helle og jeg havde en helt fantastisk aften sammen.

For 2010 har givet mig mange rigtig gode oplevelser både sammen med Helle og sammen med mine andre venner. Og familien har der heldigvis også været plads til midt i alt hunderiet. Min mor har været alvorligt syg og indlagt adskillige gange. Hun er hjemme nu og jeg havde en dejlig 1. juledag sammen med hende og min far. Lad os håbe, at 2011 bringer hende et stærkere helbred.

Jeg glæder mig til at se hvilker oplevelser 2011 bringer. Hazyland flokken og jeg ønsker jer alle et rigtig godt og succesfyldt nytår.

Gi' Pote!

Mmmm, man tænker jo, at "Gi' pote!" skulle være et simpelt trick at lærer en hund... Så godt som hver eneste familiehunde i kongeriget kan jo gøre det, men at få Hero til at forstå det har været en udfordring. Han har simpelthen haft for meget krudt i rumpen til at sidde stille længe nok, til at tænke over hvad det mon var jeg ville, så istedet for at komme med poten, har han kravlet hen over mig, bidt i mig, hoppet op og landet i mit ansigt... Tusind ideer til hvad vi kunne gøre, men ikke noget der mindede om "Gi' Pote!".

Og så lige pludselig i dag... På mindre end 10 minutter... Han skulle åbenbart bare være klar til det :-)

HTM Positioner

For et par dage siden blev jeg opfordret til at lave en video, der viser de 10 danske heelwork positioner, så i går da Helle og jeg var ude og træne, optog vi disse 10 videoklips. Demo-hundene er Whisper og Cookie.

Hvalpetræning... og træning af de andre hunde også selvfølgelig :o)

Sneen har dækket landet gennem mere end en måned nu og træningen har været sporadisk, så i dag lejede Helle og jeg en træningshal og endelig kunne vi få trænet alle hundene på mere plads end de 1½ x 1½ meter som stuegulvet kan tilbyde.

Vi lavede en lille video af jazz og Heros træningsfremgang. De er bare så lækre de to :-)



Ratatouille

I går aftes hyggede Hazyland flokken og jeg os med at se Ratatouille på TV2. Jeg havde kun set den en gang tidligere - på flyet på vej fra Singapore til Australien - og der forelskede jeg mig hovedkuls i musikken og købte CDen i den første musikforretning vi kunne finde i Australien. Siden har musikken og Whispers koreografi til den bragt mange fantastiske resultater med sig... 2 nordiske mesterskaber for hold, individuelt NM Guld, et hold verdensmesterskab, 2 x Årets HTM Hund og meget mere. Vi optrådt i England og Finland med det program... vi har rigtig mange fantastiske minder med rotten :o)

Rigtig Glædelig Jul fra Hazyland Border Collies & Biscuit

Årets Nye Dille nr. 3

Tilsyneladende er HTM Årets Nye Dille nr. 3 i Midt- og Vestjylland... Ihvertfald hvis man skal tro TV Midt Vest. Se hele historien inkl. Whisper og Jenny Deakins Tom (UK) danse ved VM 2010 ca. 13½ minut inde i denne video.

Flere billeder fra Nordisk Mesterskab

Så er den her endelig - den nye side om NM med billeder, links osv. - klik her!

Koreografi Dag hos Helle

Sidsel, Helles og mine hunde i sneen

I dag mødtes Helle, Sidsel og jeg hos Helle for at koreografere nye programmer til Biscuit og Bylgja. Helle og jeg mødtes tidligt og startede på Biscuits program og da Sidsel havde fået sendt svigermor og svigerfar afsted, dukkede hun også op.

Inden vi gik i gang med arbejdet, sørgede vi for, at hundene var krudtet af. Hvalpene er imidlertid blevet noget mere udholdende, så selv om de havde leget i sneen, så kunne de sagtens fortsætte inde i stuen.

Hero og Jazz

Beat og Jazz i sneen

Jazz og Hero i kamphunde-træning

Attack!
Nyt offer - de blev trætte af kun at angribe hinanden

Det kræver sin kvinde at koncentrere sig om koreografi med en Jazz og en Hero fjollende rundt om sig.

Endelig gav hun op og hyggede lidt.

I tiden op til Nordisk Mesterskab og mens vi var i Finland, gik det for alvor op for mig, hvor dårligt mit knæ er blevet. Jeg har næsten konstant ondt i det og det hæver rigtigt meget fordi det er irriteret. Derfor var udfordringen i Biscuits program at få variation og indhold nok, selv om jeg ikke kan bevæge mig op og ned i løbet af programmet og selv om jeg ikke kan bruge alle de tricks han kan, hvor jeg sidder på knæ. Jeg tror at det lykkedes. Vi har koreograferet et program, som jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med.

Så hævet er mit knæ i øjeblikket...
Jeg er simpelthen nødt til at tage hensyn til det, når jeg koreografere.
Det gør for ondt til bare at ignorere det.

Sidsel og Bylgja er lige rykket op i Freestyle kl. 2, så de skulle have et program med lidt mere indhold end der var i 'Istanbul'. Også til dem fik vi lavet noget rigtig godt og de har bestemt noget at bruge de lange vinteraftner til.

Helle og Whisper præsenterer deres koreografi ideer for Sidsel

Og Sidsel afprøver ideerne med en stor og interesseret hjælper-skare rundt om sig

Cookie er meget meget sulten og prøver at hypnotisere bollerne til at hoppe ned i hans mund

Whisper afprøver samme teknik på Helles bolle

Nu har jeg 4 glade og trætte hunde. Især Hero er 'Game Over' efter at have leget med søster Jazz i 5 - 6 timer.

Hero mødte en kat for første gang og der var - hvis jeg skal være helt ærlig - ikke meget helt over hans reaktion ;o)

Det var en smuk, men glat køretur hjem fra Lille Skensved

På tur gennem Helsinki

Ok - turen fra hallen til færgen kræver sin egen blog!

Først kunne vi ikke finde adressen til færgehavnen, så vi måtte bladre tilbage i GPSens nyeligt fundne adresser til sidst Helle og jeg var i Finland og så finde den sidste finske adresse vi havde brugt. Vi gik ud fra, at den sidste adresse vi havde brugt måtte være til færgehavnen, så den klikkede vi på og derefter 'Kør!' Og så krydsede vi ellers fingre for, at vi ville ende ved Viking Line!!!

Det så heldivis lovende ud, men vi havde brug for at finde et supermarked og købe ind inden vi kom til færgen, så vi skruede ned for GPSen og kørte mod centrum. Der er ikke mange store supermarkeder midt i Helsinki! Og da vi endeligt fandt et, så var der ingen parkeringsmuligheder. Vi fandt en bus-holdeplads, hvor Helle stoppede. Johanna og jeg sprang ud af bilen, beroligede Jette, der var vældig stresset over at parkere ulovligt og drønede ind for at handle. Mens vi var væk kom kom der en og jagede Helle og Jette væk - åbenbart er det ulovligt at parkere på busholdepladser i Finland. Mmmm sikke en overraskelse ;o). Helle og Jette kørte en runde og da Johanna og jeg kom ud igen, holdt de parkeret præcis samme sted som da vi gik, så vi opdagede aldrig, at de havde været væk.

Johanna havde taget sin taske med to pop-up bure og alt muligt andet ind foran i bilen. Der er i forvejen ikke meget plads og turen blev ikke mindre spændende af riskioen for, at et af pop-up burene pludseligt skulle klappe sig op midt bilen! Vi holdt godt fast på tingene mens vi skøjtede ud ad Helsinkis sneglatte veje.

GPSen var allerede sat til at finde Viking Line, så vi skruede op for lyden og satte igen kurs mod havnen - med Jette og Addi i bilen bag os...

Mmmm, GPSen er ikke helt ny og der er sket ændringer i centrum af Helsinki. Først tog vi den op ad en sporvognsbane og derefter af en gågade. Jette forsvandt og mens vi holdt stille og ventede på hende, var vi ved at blive kørt ned af en sporvogn. Jette dukkede imidlertid ikke op igen - det viste sig, at hun ikke havde lyst til at følge efter os op af en sporvognsbane med indkørsel forbudt, når politiet kørte lige bag efter hende.

Vi mødte Jette igen ved færge-lejet...

Og i øvrigt foregik hele turen gennem Helsinki i 10 centimeter sne og vanvittigt glat føre!

2 x Nordisk Guld & 3 x Nordisk Bronze

Spooky, Doggie og Biscuit med handlere :o)

Så er vi på færgen på vej hjem fra en travl og følelsesmæssigt udmattende dag i Helsinki.

Vi startede dagen lige så tidligt som i går (ikke let efter en sen festaften/festmiddag), pakkede bil, luftede hunde, spiste morgenmad og afgang mod hallen.

Skåååål!
Festmiddag lørdag aften

Kl. 9 startede den individuelle HTM finale. Jeg skulle starte som sidste hund i finalen, så jeg havde tid til at se de første 2 hunde optræde. Første hund var en finsk corgi der dansende til Michael Jackson. Eller div. handleren dansede til Michael Jackson. Hunden lavede bare meget basic heelwork. Hunden var hovedsageligt i den almindelige plads position, der var noget højre heelwork, få skridt mellem ben og få skridt på højre side af handleren 'facing opposite'. Den gik kun forlæns - ingen sidelæns og ingen baglæns. Fin udførelse, ok fortolkning, men sværhedsgraden var let ikke på niveau med det forventede til et NM.
Næste hund var en australian shepherd også fra Finland. Den lavede et rigtig fint udført program, havde en ok sværhedsgrad, men absolut ingen fortolkning.

Derefter var jeg nødt til at forlade ringen og gøre klar. Jeg havde egentlig besluttet at lave freestyle med Whisper til næste år, men jeg kan se, at det volder ham vanskeligheder, så jeg er ved at nå til den erkendelse, at hans karriere er ved at være slut. Jeg havde derfor besluttet, at pensionerer ham efter dette NM. Jeg vidste derfor, at dagens performance ville blive vores sidste og jeg ønskede virkelig at slutte med et brag af en opvisning. Whisper og jeg skulle nyde hvert sekundt i ringen.
Og det gjorde vi. Vi nød at varme op og vi gav alt hvad vi havde i os mens vi optrådte. Whisper var en stjerne. Han dansede sit hjerte ud for mig og det føltes fantastisk. Da vi var færdige fik han lov til at løbe en runde i ringen og da vi kom ud brød jeg hulkende sammen. Gosh hvor er det svært at afslutte en så fantastisk karriere. Jeg tænker på talemåden 'Don't cry because it is over - smile because it happened', men jeg har stadig en klump i halsen ved tanken om at det er ved at være slut på vores karriere sammen.

Smukke gamle Whisper - klar til at nyde pensionist tilværelsen

Efter HTMen var der en pause hvor reserverne fik lov til at lave opvisning. De to svenske reserver og danske Marianne lavede alle 3 fine programmer. Dejligt, at de fik lov til at komme i ringen.

Så gik freestylen i gang. Her skulle jeg ikke i ringen, så jeg kunne nyde hele showet. Jette med Addi åbnede ballet og gjorde det super flot. Addi havde vænnet sig til storskærmen, så der var ikke noget der distraherede hende.

Frida fra Sverige lavede et program til musik fra Gladiator med et marionet-dukke tema. Det var et fint program, men jeg var lidt overrasket over, at hunden tilbragte de første 30 sekunder og de sidste 15 sekunder liggende i en kiste. Det gør altså noget ved sværhedsgraden, at hunden i 45 sekunder ikke kan begå fejl, fordi den er skjult for dommere og publikum.

Sini fra Finland præsenterede et nyt program til Alice i Eventyland. Især hendes afslutning var interessant og anderledes end hendes tidligere programmer.

Johanna og Soda sluttede konkurrencen med en god Indiana Jones performance. Soda så glad og oplagt ud og arbejdede godt.

Briefing inden indmarchen til præmieoverrækkelsen

Efter en 30 minutters pause blev vi bedt om at gøre klar til at gå ind i ringen igen til afslutningsceremoni og præmieoverrækkelse. Mens vi ventede sang vi en lille fødselsdagssang for svenske Agnes. Rigtig hyggeligt.

I dag er det Agnes' fødselsdag - hurra hurra hurra...

Og så var det tid til at gå i ringen. Igen var det en lidt tam affære. Vi gik ind i ringen til et eller andet uinteressant musik. De startede med HTM hold konkurrencen. Finland vandt bronze, Sverige sølv og Danmark guld. Dejligt igen at få lov til at nyde nationalsangen sammen med HTM holdet.
Så var det Freestyle. Danmark bronze, Finland sølv og Sverige guld. Danmark og Finland havde lige mange point, så det blev udførslen der blev afgørende og der havde Finland åbenbart lidt mere end os.
Individuelt HTM. Whisper vandt bronze. Noget skuffende og meget overraskende var han blevet slået af den finske corgi. Anja og Queeny blev Nordiske Mestre. Kæmpe tillykke.
I Freestylen var Jette med Addi bedste danske ekvipage - de opnåede en bronze medalje. Sini fra Finland vandt sølv og Frida fra Sverige blev Nordisk Mester. Johanna og Soda sluttede som nr. 5.

Jette - en glad Freestyle bronze vinder

Bedømmelserne var interessante. Især den svenske dommers bedømmelser skilte sig ud. Hun havde bla. givet Frida 3 point mere end Sini - de andre dommere havde Sini som vinder i dag. Det var også hendes points, der rykkede Whisper ned fra en 2. plads til en tredje plads. Hun gav corgien 3 points mere end ham. Marleen van Hees var den dommer, der dømte mest konsekvent og havde den klarest linje, men hun er nok også den mest erfarne af de 3.

Efter præmieoverrækkelsen startede dramaet for alvor. Jette kunne ikke finde sine bilnøgler og endte med at måtte tilkalde en en låsesmed, fordi hun havde låst den ind i bilen! Whoops. Det lyder ikke slemt her, men med en deadline til at nå en færge og iøvrigt usikkerheden på om den nu også var i bilen, når den blev låst op, så kørte adrenalinet højt!

Nøglen blev låst ud (tak finske låsesmed), bilen blev pakket og afgang ned mod færgen. Vi gjorde holdt ved et supermarkede og tvang Helle til at holde på en busholdeplads, mens vi købte ind til aftensmaden. Videre ned til færgen, hvor vi luftede hunde i bidende kulde. Yiks hvor er Finland dog et koldt sted!

Nu er vi ombord på færgen. Trætte men glade efter en god tur. Hold Guld til HTM holdet, Individuelt HTM Guld til Anja og Queeny, Individuelt HTM Bronze til Whisper, Individuelt Freestyle Bronze til Jette og Addi og Hold Bronze til Freestyle holdet. Way to go Denmark! Tak til landsholdet for en super tur. Tusind tak fordi I har taget så meget hensyn til mit knæ og været så hjælpsomme. Og tak fordi i tudede sammen med mig - jeg tog jeres tårer som en hyldest til Whispers karriere og liv :´).

Biscuit med Anja og Sofies held og lykke flag i baggrunden

Familietræf på færgen - fætter Spooky, fætter Whisper og Spookys datter Soda

Danmark genvandt det Nordisk HTM Mesterskab

På trods af de bedste intentioner om at gå tidligt i seng, så blev det forholdsvis sent inden Johanna-Helle-Emmy trioen var klar til at sige godnat. Eller det vil sige... vi sagde godnat adskillige gange, vi lagde os bare ikke til at sove. Først og fremmest skulle verdenssituationen lige under kontrol og derefter skulle vi have naboen og hans 4 børn til at lade være med at løbe råbende og køre med fjernstyret bil ude på gangen. Den del løste Helle ved at stå op, gå i underbukser og t-shirt ud på gange, tage den fjernstyrede bil og smide den ind til børnenes far med ordene 'We are trying to sleep!'. Godt så! Heldigt for Helle at Johanna ville lukke hende ind igen, for ellers havde hun stadig stået ude på gangen i underbukser... hun havde ikke fået sit nøglekort med, da hun sprang ud af sengen i vrede :o).

Altså - det virkede meget tidligt da vækkeuret ringede i morges. Det var det også. Klokken var 4.30 - 3.30 dansk tid. Ud i kulden (og der er koldt! kl. 4.30 om morgenen i Finland) for at lufte hunde, op og pakke, ned og spise morgenmad og afgang til hallen, hvor vi var kl. 6.45.

Spooky siger også, at han ikke har sovet nok

Kl. 7 blev vi lukket ind i hallen og kl. 8 var vi klar til indmarchen. Finnerne har stablet et flot NM på benene. Fede opvarmningsarealer, en fantastisk ring og service-mindede arrangøre, men deres åbning var en noget tam oplevelse. De 3 teams gik ind i ringen, en speaker bød velkommen til NM på finsk og vi gik ud igen. Ingen rigtig tale og ingen nationalmelodier.

Team Denmark gør sig klar til indmarchen

Johanna og Spooky var første hund i ringen og da der ikke var nogen 'hvid hund' måtte Johanna desværre springe åbningsceremonien over. Lidt øv, men de var nødt til at varme op og gøre sig klar.
De dansede til 'The Rock'. Spooky gjorde det fint og der var ikke nogen større kiks. En god performance, men ikke helt skarp i præcisionen.

Anja og Queeny var nr. 2 for Danmark, men desværre kunne jeg ikke se dem, for Whisper og jeg var nødt til at gøre klar. Jeg hørte imidlertid, at de havde gjort det rigtig fint og Anja jublede da hun kom ud, så to fine danske præstationer halvejs gennem konkurrencen.

Så var det Whispers tur. Whisper var reserve på NM holdet og kom først på holdet for ca. 1 uge siden, så jeg følte mig noget uforberedt da jeg gik i ringen. Vi har trænet 2 x 30 minutter op til dette NM og begge gange var i knæ-høj sne, men takket være en lang karrieres erfaring og iøvrigt en personlighed der gør, at han altid yder 100% lige meget hvad jeg byder ham, kunne Whisper gå ind og lave en rigtig flot præstation. Vi missede et par links, men ifølge de andre, var det kun det den ene fejl man kunne se, hvis man ikke kendte programmet. Jeg nød hvert sekundt i ringen med Whisper og var slet ikke nervøs. Vi var der for at fejre afslutningen en fantastisk karriere. Alt tyder på, at Whisper snart går på pension. Jeg var meget tilfreds da jeg kom ud.

Helle og Doggie sluttede ballet for danskerne. Bagerst i ringe var der en kæmpe storskærm, hvor hundene kunne se sig selv mens de performede. Flere hunde blev lidt forskrækkede over det og det gjorde Doggie også. Koncentrationen missede lidt, men alt i alt lavede de faktisk en rigtig fin performance. Helles nye program 'Wilkommen' er simpelthen så fedt og i anledning af NM havde den ikke fået for lidt med brylcreme i håret og fuld make-up. Fantastisk!

HTM holdet - nye Nordiske Mestre!
Helle, Johanna, Emmy og Anja

Sidste HTM hund i ringen (bortset fra en svensk tæve i løbetid) var finske Katja med Nevada. De var så go'e! De dansede til Robbies 'Variations' og det så bare godt ud. En rigtig fin og stilren præstation. Godt gået!

Freestyle holdet: Johanna, Sofie, Jette, Emmy og Marianne

Så var der 1½ times pause inden freestylen. Sofie og Quincy var første danske freestyler i ringe. Quincy blev lige som Doggie forskrækket over storskærmen og på den anden side af ringen sad der 2 fotografer med kæmpe kamera-linser, som han heller ikke var helt pjattet med. Ikke en let situation for ham og han brugte den første tredjedel af programmet på at forholde sig til det. Derefter kom han fint igang og arbejdede rigtig godt, men det var ikke nok til at gøre sig gældende i det her selskab.

Så var det Jette og Addis tur. WOW! De lavede en blændende 'Phantom Of The Opera'. Addi performede så godt og det gjorde Jette også. De tog publikum og dommere med storm. Flot flot flot.

Johanna og Soda var 3. danske ekvipage, men dem så jeg desværre ikke, da jeg skulle varme Biscuit op. Johanna siger selv, at det ikke var deres bedste performance, men det gik ok.

Biscuit og jeg kunne ikke rigtig finde melodien i dag. Vores træning op til dette NM har været sporadisk pga. min knæ-operation og også i dag var det smertefuldt at gennemføre vores program og det smittede af på Biscuit. Det fungerede ikke. Biscuit gjorde sit bedste og det gjorde jeg også, men det var ikke vores dag.

Team Denmark

Biscuit var dagens sidste Freestyle hund, derefter den svenske HTM løbetidstæve og så ind til offentlig-gørelse af hold resultaterne og finalepladserne. Der var lidt regne-vanskeligheder, så ventetiden var lang, men danskerne underholdte med Inge Dortes cheerleader dans, hvilket også fik finnerne og svenskerne i gang. Addi viste også publikum hvordan man laver agility på forhindringer opbygget af hendes to-benede hold-kammerater.

Endelig kom resultatet... delvist i hvertfald. Danmark genvandt det Nordiske Heelwork To Music Mesterskab. Jubiiiiiiii :oD. Verdensmestre og nu også Nordiske Mestre. Hvor er vi glade og stolte. Anja med Queeny og Whisper og jeg gik videre til den individuelle finale sammen med 3 finske ekvipager og en svensk.
Sverige blev Nordiske Freestyle Mestre og Johanna med Soda samt Jette med Addi gik videre i finalen, men vi kender ikke Danmarks placering. Der var pointlighed mellem Danmark og Finland, så de skal lige regne lidt mere på de endelige resultat.

Anja og Queeny trak start nr. 4 i HTM finalen i morgen og Whisper nr. 6. Addi fik start nr. 2 i Freestylen og Johanne med Soda nr. 6.

Camp Denmark

Efter lodtrækningen kørte vi tilbage til hotellet. Vi luftede hunde og mødtes derefter med resten af landsholdet i lobbyen på hotellet til kaffe og hygge.

Hygge i hotel lobbyen

Anja og Marianne i dyb koncentration om vendespillet

I aften er der NM festmiddag på hotellet og i morgen tidligt går det løs igen i finalen. Kryds fingre for os!

PS. Yvonne fra Sverige havde set i tarot kort, at Sverige ville vinde HTM NM... He he he - måske manglede der et kort med et dannebrogsflag på i det sæt hun brugte??? ;o)

Fredag i Helsinki

Vi ankom til stiv storm og kulde i Helsinki. Der er enormt meget sne og vejene er de fleste steder spejl-glatte. Helle er heldigvis en god chauffør og hun klarer vinter-vejenes udfordringer til bravour.

Jette netop ankommet til Helsinkis kulde

Da vi kom af færgen kørte vi til hotellet, hvor vi heldigvis godt kunne få vores værelsesnøgler selv om vi var lidt tidligt på den. Vi fik slæbt bagage ind, luftede hunde og så afsted til Helsinki Messecenter, hvor Helsinki Winner Show og NM finder sted.

Vores hotel

Johanna og Helle på vores værelse på hotellet

Vi fandt forholdsvis let selve messecentret og også et parkeringshus, men vejen fra parkeringshuset og ned i hallen var værre. Tilsyneladende vidste ingen rigtigt hvor vi skulle hen eller hvordan man kom ind i hallen. Da først vi kom ind, gik det heldigvis bedre. En official fra Finsk Kennel Klub kom og hentede os ved døren og viste os ned til en super flot ring. Også opvarmningsområdet var fantastisk - stort og åbent og med tæppe på gulvet.

Jette, Johanna og Helle afprøver tæpperne i hallen :o)

2 officials kom rundt og tjekkede alle hundes chip numre og pets passports. Derefter var der briefing, generalprøve på indmarchen og opvarmning i ringen.

Kontrol af chip numre og pas

Briefing

Briefing

Finland var første land til at varme op. De havde en time og vi udnyttede tiden til at kigge på deres træning og slappe lidt af. Jeg var især spændt på at se Katja Tamminen med Nevada, der er på det finske HTM hold. Da Helle og jeg var i Finkand i sommers hjalp vi nemlig Katja i gang med HTM træningen og hun har udviklet sig enormt siden da. Hun og Nevada laver nu super flot HTM og er klart et bud på en finsk medalje.

Anja, jeg selv, Sofie, Johanna og Marianne med Blondie uden for ringen

Så var det Danmarks tur til at træne. Whisper var første hund på banen og han var klar og tændt. Desværre virkede hans musik ikke, så det gave 10 minutters ventetid. Han tog det ok, men stod og blev lidt ukoncentreret. Da vi endelig kom i gang, arbejdede han imidlertid fint og jeg var meget tilfreds med gennemgangen af vores program. Resten af HTM holdet havde også - ihvertfald efter hvad jeg så og hørte - god træning. De fleste syntes at de 6 minutter vi hver havde i ringen var meget kort tid og gik lynende hurtigt.

Biscuit træner i NM ringen

Freestyle holdet fik også trænet og Biscuit var sidste hund i ringen. Han var motiveret, glad og arbejdede flot. Den ene gang, hvor jeg sendte ham ud efter hans belønning uden for ringen, løb han direkte ind i en højløbsk tæve fra det svenske hold. Den var pludselig inde ved ringen midt i hans opvarmningstid - den burde ellers kun opholde sig på et afgrænset område. Biscuit begyndte at smaske og snuse, men da jeg kaldte på ham, var han helt koncentreret om sit program og arbejdet igen. Flot lille fyr.

Marianne Blesky venter på, at det bliver hendes tur til at træne i ringen

Vi pakkede sammen og kørte gennem vinteren tilbage til hotellet. Her fik hundene mad og nu sidder de og jeg og slapper af, mens Helle og Johanna er ude og spise sammen med resten af holdet. Mit knæ er stadig rigtig dårligt, så jeg besluttede, at det var bedre at blive hjemme og pleje det end at gå ud. Jeg er trods alt taget til Helsinki for at kunne gå i ringen i morgen, så det er min første prioritet.

På vej til Helsinki og NM 2010

Finland - here we come!
Doggie, Biscuit og Whisper ved en luftballon bygget af træ, som vi så i Sverige

Efter en søvnløs nat stod jeg op kl 2, fik ordet de sidste småting og kl. 3 ankom Johanna sammen med hendes to Border Collier Soda og Spooky. Whisper, Biscuit og jeg blev installeret i hendes bil sammen med al bagagen og så afsted til Solrød. Her mødte vi Helle og Doggie og sammen startede vi turen mod Helsinki - NM 2010 here we come!

Vejret i Sorø/Ringsted havde været forfærdeligt - sne og meget glat føre, men allerede før vi mødte Helle var det klaret op og turen op gennem Sverige gik problemfrit. Der var steder, hvor kun et spor på motorvejen var farbar, men der var ingen tidspunkter hvor vi følte at det var et problem.

Helle og Jette venter på færgen

Vi ankom til Stockholm ved 1 tiden og der mødte vi Jette og Addi, der allerede ventede ved færgen. Hundene blev luftet og fik mad og de to-benede hyggede sig. Snakken gik livligt og landsholdsstemningen steg. Men det var nu en kold fornøjelse!

Jette, Johanna og jeg i Stockholm - jeg med vores lille landsholds-maskot på armen

Lidt over 4 kørte vi om bord på færgen. Johanna og Helle grumlede lidt fordi vi blev kørt ud på et sidespor og ikke fik lov til at køre om bord, men det viste sig, at det var fordi de ikke ville have os op på det vogndæk, der skulle hejses op under loftet under overfarten og det var vi jo egentlig godt tilfreds med.

3 mennesker og 5 hunde i en færgekahyt på størrelse med et kosteskab er udfordrende - specielt når man gerne bare vil have, at hundene får slappet af og ladet op. Jeg er super stolt af vores hunde - de har tacklet det uden nogen problemer. De er nu seje. Og vi andre har vænnet os til at holde tilbage for hinanden og vise hensyn. Det er gået rigtig godt.

Ork - massere af plads... sådan da...

Aftensmaden blev for Johanna, Helle og Jettes vedkommende spist på Ella's (færgens italienske restaurent) og det var ikke nogen succes. Jette fik en voldsom allergisk reaktion og de andre spiste 10 bidder og blev så enige om, at det ikke smagte godt. Jeg var glad for at jeg havde mine boller og rosiner med :o). Min aftensmad var strålende.

Efter maden hyggede vi os med facebook og Johanna fik sin julegave - et vendespile med HTM billeder og det spillede vi adskillige gange. Rigtig hyggeligt, men efter 36 timer eller mere uden søvn, så er det ret svært at koncentrere sig og huske.

Nissepigen og isbjørnen...
Vores nye venner om bord :o)

Allerede ved 22 tiden havde vi været i bad, luftet hunde og var klar til at gå i seng. Mit knæ var (og er) vanvittigt hævet oven på rejsen, så det var godt at komme til at ligge ned. Jeg er godt nok spændt på hvordan det kommer til at gå med at optræde og om jeg overhovedet kan passe nogen af mine 'kokke bukser' til Whispers Ratatouille kostume.

Vi sov godt og vågnede friske og udhvilede fredag morgen. Vinden har taget til, men der er ikke noget med søsyge. Til gengæld krævede det mod at lufte hunde på det spejlglatte skibsdæk med vindstyrker der gjorde, at man var bange for at blæse over bord. Yiks! Ikke fedt!

Om få timer ankommer vi til Helsinki. Vi forventer at køre direkte til hallen, hvor der er træning kl. 13. Her skal vi mødes med resten af landsholdet.

Til syneladende har den belgiske dommer Marleen van Hees vanskeligheder med at komme frem pga. strejken hos Finair. Det bliver spændende hvordan den sag udvikler sig og om Finsk Kennel Klub har en Plan B klar. Reglerne siger jo, at der skal være en dommer fra et ikke nordisk land.

Og lige nu er udfordringen at skaffe 'Der er et yndigt land' på CD... Jep, vi vidste at der var noget vi havde glemt... ups!