søndag den 18. oktober 2009

Landsholdmøde

Selv om jeg nyder min HTM pause i fulde drag, så var det alligevel ok at være til landsholdssamling sammen med resten af NM landsholdet i dag.

Vi mødtes hos Sofie og Peter kl. 10, fik klaret de praktiske ting så som start rækkefølge, landsholdstøj, hotel, tidsskemaer osv. og derefter gik snakken om sidste års NM og andre hyggelige oplevelser fra danske og udenlandske stævner.

Sofie, Johanna, Helle, Anja og Jette.

Anja og Jette får styr på Jettes landsholdstøj

Addi tester hundenes dæk'ner... Mmm hendes skal nok være lidt mindre :o)
Ved 2 tiden kørte de fleste ud og trænede sammen. Helle og jeg valgte at køre hjem. Helle fordi Cookie har en infektion i analkirtlerne og derfor ikke rigtig er i træningshumør og jeg fordi jeg holder træningspause.

mandag den 12. oktober 2009

En weekend i Norge

Fra 2010 skulle Norsk Kennel Klub - hvis alt går efter planen - anerkende Freestyle og HTM som officielle sportsgrene og forberedelserne til dette er i fuld gang. Freestyle udvalget arbejder på højtryk med at få reglerne godkendt og få alle brikkerne til at falde på plads.

En af de ting der følger med en officiel sport er, at der skal autoriseres dommere og jeg var både glad, beæret og ret ydmyg, da Ellen Christensen kontaktede mig i begyndelsen af året og spurgte, om jeg ville komme til Norge en weekend i efteråret og hjælpe med uddannelsen af de nye norske HTM/Freestyle dommere. Glad og beæret, fordi invitationen jo må betyde at, de mener, at jeg gør noget rigtigt og ydmyg, fordi det er et stort ansvar, at lægge grunden for et helt lands fremtidige dommer gerning.

Ikke desto mindre tog jeg imod invitationen og udfordringen og d. 9. oktober rejste jeg med fly til Oslo, hvor Ellen mødte mig i lufthavnen og kørte mig til Rica Holberg Hotel midt i centrum.



At finde mit værelse var en udfordring. Værelse 321 - fint nok... 3. etage... ikke noget problem... Men øhhhh - hvordan ved man hvilket værelse på 3. etage, der er nummer 321???? Jeg kunne ikke se værelsesnumrene nogen steder - ikke på døren og ikke over døren... Ahhh! Skiltene sad på gulvet, skruet fast i gulvtæppet foran døren!!! Det tog mig lidt tid at gennemskue!


Det var et fint hotel - dejlige værelser og roligt. Jeg nød at komme tilbage dertil hver aften og slappe af og forberede mig til næste dags undervisning.



11 deltagere kom til kurset. De fleste havde en ret god basis når det gjaldt freestyle, men var på næsten bar bund mht. HTM. Vi startede derfor med at gennemgå reglerne og snakke om freestyle den første dag. Det efterlod os en hel dag til at snakke om HTM og kigge på programmer med forskellig sværhedsgrad og udførsel. Fortolkning var også et emne, som tog en del tid på kurset.
Vi snakkede også om dommer etik - om at turde træffe de rigtige beslutninger selv om det er svært, at være loyale dommeren imellem selv om man ikke altid er enige og at huske sit ansvar overfor sporten og dens fremtid. En tankevækkende debat for alle tror jeg - både for kursisterne og for jeg.
Det var en let gruppe at undervise, fordi de alle havde en mening og de turde sige den. Det gav en god dynamik og gode, interessante diskussioner. Tiden fjøj afsted begge dage og jeg glemte helt at der skulle være pauser ind imellem :o).




Søndag aften gik rejsen tilbage til Danmark - fly til København, bilen ventede i lufthavnen, ud og hente hunde og så hjem!
Jeg var træt da jeg kom hjem - jeg havde jo lige haft en hel uge med HTM. Jeg sagde farvel til Kath og Karen onsdag aften og tog selv afsted mod Norge fredag eftermiddag. Men det var dejligt at møde de entusiastiske norske freestyle handlere. De har mange odds imod sig, men brænder virkelig for sporten og det smitter.

Tusind tak til Ellen, NKK og Freestylesforeningen for invitationen og til alle de norske freestylere for en god weekend.
Tak for den fine gave - især Meretes hjemmelavede gaver var helt specielle og et godt minde om turen til Norge. Jeg glæder mig til vi ses igen.

Et lille stykke Norge :o)

En STOR kaffekop - Mmmm Kaffe....
Gad vide om Norge også ved, at jeg er totalt afhængig af kaffe???

En yndig Norsk Elghund som Merete har lavet af uld


Og en lille taske, som Merete også har lavet.

onsdag den 7. oktober 2009

Demo-hunden Biscuit

Kath Hardman og Karen Sykes fra England har været i Danmark siden fredag og i dag underviste de en begynder træningsdag for Dansk Kennel Klub. Da de ikke har deres egne hunde med sig denne gang, lånte de Biscuit som demo-hund.

Kath viser hvordan man indlærer 'twist'

Karen brugte Biscuit til at demonstrere hvor vigtigt det er, at handleren også er en del af ekvipagens performance. Biscuit syntes dog, at hun var lidt længe om at komme i gang, så han startede uden hende...

Endelig lykkedes det for ham, at få hende til at holde mund og danse :o)

Kaare var på kursus og han lånte også Biscuit til en lille sving-om!




Phew! Det er hårdt arbejde at være demo-hund!
ZZZZZZZZZzzzzzzzzzz....

tirsdag den 6. oktober 2009

Dag 2 på BCKs 'K & K Kursus'

Dag 2 på Kurset med Kath Hardman og Karen Sykes var lige så inspirerende, lærerig og givende som dag 1. Ingen tvivl om at jeg har en masse at arbejde med nu! Desværre var konklutionen på dagene nok netop, at det er mig der har en masse at arbejde med, for min lille blå Biscuit kan godt de ting han skal kunne. Suk! Det er altid så meget nemmere at træne hunden end sig selv.





Feedback efter vores træning

Biscuit
Min mor og far er taget på ferie, så Bridie er kommet på besøg. Hun skal være her indtil fredag, hvor jeg flyver til Norge for at undervise.

Biscuit og Bridie

Bridie og jeg hygger i en pause ved kurset

mandag den 5. oktober 2009

BCKs træningsdage i Næstved

I går var Biscuit og jeg til den første af 2 træningsdage for øvede handlere med Kath Hardman og Karen Sykes fra England som undervisere. Det var fedt! De havde bygget træningen op, så hver handler havde 20 minutter til at få hjælpe med hvilket som helst problem, som man måtte have. Jeg valgte at arbejde med Biscuit i konkurrence situationer. Selv om han klarer sig fint til konkurrencer, så har han altid meget mere power når vi arbejder uden for ringen end inde i ringen. Han kan være 110% 'på' når vi varmer op og de sekundt vi går ind over ringbåndet, så sætter han farten ned.

Har det noget med Biscuit at gøre?
NEJ!

Det har en hel masse med mine konkurrence nerver at gøre, så Kath og Karen sørgede for at stresse mig så meget som muligt og gøre mig rigtig nervøs og derefter gik jeg i ringen og begyndte mit program. Når Biscuit arbejdede pænt, afbrød vi og legede. Forhåbentlig er det med til at give Biscuit troen på, at selv om jeg er anspændt og nervøs, så er jeg ikke 'farlig', så han kan roligt arbejde for mig alligevel.

Vi arbejder videre med det i dag.


søndag den 4. oktober 2009

Landshold og Årets HTM hunde i BCK

D. 8. november er Dansk Kennel Klub vært for Nordisk HTM Mesterskab i Herning og det danske landshold er nu udtaget.

8 ekvipager + 2 reserver er udtaget - flg. skal repræsenterer Danmark ved NM 2009:

Det danske Freestyle Landshold:
Emmy Simonsen med Biscuit
Johanna Allanach med Soda
Annette Dalgaard med Neo
Jette Haastrup med Addi
Reserve: Sofie E. Hjorth med Quincy

Det danske HTM Landshold:
Emmy Simonsen med Whisper
Anja Christensen med Queeny
Sofie E. Hjorth med Gaia
Helle Larssen med Cookie
Reserve: Johanna Allanach med Spooky

Dommere bliver:
HTM: Kath Hardman (UK), Rolf Gustavsson (S) og Johanna Allanach (DK)
Freestyle: Kath Hardman (UK), Rolf Gustavsson (S) og Anja Christensen (DK)

Og så var det i går at Årets HTM Hunde blev kåret i Border Collie Klubben:
Årets HTM kl. 3 Hund - Whisper
Årests HTM kl. 1 Hund - Beat
Årets Freestyle kl. 1 Hund - Beat :o)

I dag står den på kursus med Kath Hardman og Karen Sykes.