lørdag den 28. november 2009

Jubiiiii :o)

Jubiii - Beats Feet Of Flames blev 2. vinder og fik 4 Q-points.
Nårh lille Beat!

Kæmpe tillykke til Helle/Doggie og Jette/Addi med certerne!

Beats Feet Of Flames

Mit liv med Beat indtil nu har været interessant. Det lyder måske lidt ironisk, men sådan er det ikke ment. Beat er en spændende hund at arbejde med, fordi han er så anderledes end mine andre hunde.

Han er super tændt og bare det at hoppe ind i en plads position er nogen dage så spændende for ham, at han sitre og ryster af begejstring.

Da vi startede vores konkurrence karriere, var han i virkeligheden kun en stor hvalp. 10 måneder gammel og 'mors dreng'. Verden uden om interesserede ham ikke så meget - han havde det fint i mors skørter... Super for en heelwork hund. Han fløj gennem kl. 1 og tog Årets Hund sejre med sig i både DKK og BCK. Han satte så godt som aldrig en pote forkert i ringen.

Mmmm, så blev han teenager. Han opdagede, at der var en verden uden for ringen og den var både spændende og lidt skræmmende. Han begyndte at være opmærksom på publikum, bevægelser og liv rundet om ringen. Suk!

Efter at have brugt et par konkurrencer som træning, for igen at få fokus i ringen, besluttede jeg at finde nyt musik til Beat. Walzing Mathilda er et rigtig godt program, men hvis hunden har brug for støtte, så hjælper det ikke at den skal performe halvdelen af programmet med handleren gemt bag et lagen.

I dag i Værløse havde vi så debut med et program, som vi havde lånt af Robbie. Hans gamle Feet Of Flames blev bragt til live igen - blot med en spinklere og lidt mindre erfaren performer :o). Det var en rigtig god beslutning, at ændre program. De kiksere der var, stammede hovedsageligt fra en handlere, der ikke helt havde planlagt programmet til en lille ring. Vi sad fast i hjørner og skiftede retning på sjuskede tider og måder. Vores flow var ikke imponerende, men pyt med det. Beat viste pænere heelwork end han har gjort ved de sidste konkurrencer og vi var begge glade i ringen.

Hvordan dommerene vurderede vores præstation ved jeg ikke, men det betyder heller ikke så meget.

Min far fylder 60 i dag, så om lidt skal jeg afsted igen til fødselsdagsfest. Tillykke med dagen far :o)






onsdag den 25. november 2009

Finsk Border Collie og Kelpie Klubs 20 års jubilæum

For ½ års tid siden fik jeg den første mail fra Finland. I anledning af Finsk Border Collie og Kelpie Klubs 20 års jubilæum til næste sommer, skal der afholdes et stort stævne og en galla middag lørdag aften. Ved den galla middag skal der være underholdning, så kunne jeg tænke mig at rejse til Finland og lave en opvisning ved middagen og undervise en dag i forbindelse med arrangementet?

Vi forhandlede betingelserne på plads og for et par dage siden kom det endelig svar: "I would like to welcome you to perform at our 20 yr anniversary dinner and to have the dog dancing course..."

WOW! Finland here we come!

Og når jeg siger 'we', så er det heldigvis ikke bare hundene og jeg... Helle, Cookie og Doggie skal også med! Jubiiii! Det er fedt at opleve verden alene, men det er federe, når man har en at dele oplevelserne (og arbejdet) med :o).

søndag den 22. november 2009

Nye programmer til 2010

Helle og jeg mødtes i dag da jeg kom hjem fra arbejde. Den stod på træning og koreografi-ideer. Jeg arbejder med helt nye programmer. Helles programmer er næste nye, så hun arbejder på at få alle detaljer til at gå op i en højere enhed. Det var hyggeligt og inspirerende at få snakket sammen om vores tanker for 2010.

Og se lige det her billede som Helle tog af Biscuit - man kan se pølsen i hans åbne mund :o)

mandag den 16. november 2009

Fotos fra Oslo

Det er dejligt at være hjemme hos mine egne hunde igen. Jeg savner virkelig mine hunde når jeg underviser og ikke har dem med. Især når jeg underviser i HTM, fordi min tanker om træning er så meget lettere at forstå, når jeg kan bruge mine egne hunde til at vise, hvordan de forskellige ideer virker. Men sådan kunne det ikke være denne gang, så det var skønt at komme hjem til hundene igen :o).

Og det var godt, at jeg ikke valgte at køre til Oslo for at kunne have hundene med... Jeg har stadig sommerdæk på bilen og jeg ankom til Oslo i snevejr og ret glat føre! Det var fint at lande med flyet og blive hentet i lufthavnen af Ellen.


Hun kørte mig til hotellet, hvor jeg kunne slappe af. Det var første aften siden NM, hvor jeg har haft tid til at slappe af, så jeg nød ikke at have noget som jeg skulle eller kunne gøre. Jeg gik i seng kl. 21 og sov som en sten til næste morgen, hvor jeg følte mig frisk og klar til en dags undervisning.




Kurset foregik på Oslos landbohøjskole. Der er super gode indendørsforhold. Udendørs er der gode træningsmuligheder, men det er en lang, smal bane at træne på, så som instruktør mister man let overblikket over sine kursister. Hvem man har været hos og hvem man endnu ikke har snakket med.



Da jeg jo ikke rent praktisk kunne passe det ind med at have mine egne hunde med, lånte jeg 2 demo-hunde. Søndag var det CKCS'en Henrik der stod for og lørdag var det stakkels kort-pelsede Pricilla (Staffordshire terrier), der måtte med ud i kulden.

Erin og Henrik


Pricilla

En del af de øvelser vi skulle lave, kunne vi heldigvis arbejde med inde i skolens store hall. Dejligt, for vejret var ikke helt med os i weekenden.
Her arbejdes der med links...




Søndag stod der fortolkning og koreografi på programmet. Les Miserable satte tanker i gang...


Der lyttes til musik og tænkes

Og så skulle kursisterne selv i gang med at koreografere... Musikken var Alley Cat... De fleste formåede at lave fint heelwork, der fremhævede musikken. Langt færre havde overskud til selv at performe og 'spille deres team ud'. Men alt i alt en rigtig god start. Hvis kursisterne får lyst til at fortsætte med HTM, så skal de nok blive go'e!


Her ser vi en rigtig Alley Cat, der hvæser og viser klør :o)



Lørdag aften var vi ude og spise på 'Egon', der var opkaldt efter Olsen Bandens Egon Olsen :o). Meget passende!


Tak til Norsk Freestyles Foreningen for en super weekend.

søndag den 15. november 2009

På vej hjem

Så er jeg ankommet til lufthavnen i Oslo. Mit fly afgår om ca. 1 time.

Vi havde en rigtig fin træningsdag i dag med engagerede handlere og hunde. Henrik, en lille CKCS, var min demo hund i dag og selv om han kæmpede på de glatte gulve i undervisnings-lokalet, så var han med på den værste.

Vi startede ude i støv-regnen med foot target, puppy recall og vendinger. Derefter ind til den varme kaffe og snakke om fortolkning og koreografi. Vi så DVDer og arbejdede med at lade musikken inspirere os. Efter prokost stod den på 'gæt en sang' og Alley Cat.

Alle deltagere sluttede med at lave en rigtig fin opvisning. Ihhh hvor var de nået langt på de to dage. Flotte programme med nydeligt heelwork.

Tak til Norsk Freestyles Foreningen for endnu en herlig weekend i Oslo.