Dansk Blindesamfunds Førehundetrænere

Dansk Blindsamfunds Førehundetrænere er også gået over til at bruge klikker og denne weekend var de samlet på Fuglsangcentret ved Frederecia, for at blive dygtigere trænere og for at få inspiration. Jeg var blevet inviteret derover, for at vise lidt dog dancing og demonstrere hvad man kan opnå med klikkertræning. Vores indslag var ment som et lille pusterum i en travl weekend og også som inspiration.

Opvisningen var Heros første opvisning og han var super. Han var totalt koncentreret om mig og ænsede ikke publikum. Gulvet var meget glat og det frustrerede ham i starten, at han ikke kunne komme afsted i sit vante tempo, men ret hurtigt tilpassede han sit bevægemønster til de nye forhold og så gik det fint. Han viste nogle af sine tricks og så demonstrerede vi hvordan jeg bruger klikkeren til at træne hunden i, at holde fokus på handleren selv under svære forhold.

Så var det Biscuits tur til at vise hvad en lidt mere rutineret hunde kan præstere. Han havde debut med sit nye program og hold da op hvor var det fantastisk. Jeg havde været meget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle kaste ham ud i det, for vi følte os langt fra klar, men vi gjorde det og det fungerede bare så godt. Jubiiiii hvor skønt. Vores program i år, er ment som en hyldest til Robbie, så det var dejligt, at den første performance ikke endte som noget, der mindede mere om en hån ;o)

Whisper var sidste hund på dansegulvet... Han er pensioneret fra konkurrencer, men bestemt ikke fra opvisninger. Han elsker jo at danse, men bagparten magter ikke længere den præcision som kl. 3 kræver, så opvisninger er perfekte for ham og han nød at vise sit Ratatouille program. De glatte gulve voldte ham nogle vanskeligheder, men vi kom igennem ved at sætte tempoet ned og give ham tid til at få fodfæste.

Efter dansen, var der tid til at førehundetrænerne kunne stille spørgsmål og det gjorde de - de spurgte især ind til træningsmetoder og motivation, hvilket gav nogle spændende diskussioner. Jeg har enormt stor respekt for deres arbejde og for det fact, at fejl i deres træning kan koste liv, hvis hunden ikke udfører dens opgave. Det var lidt overraskende for mig at opleve, at de havde lige så stor respekt for det jeg gør og mit arbejde med hundene. En af de kommenterer der kom var 'Ja, hvis du kan bruge klikkeren til at lære dine hunde alt det, så kan vi vel også bruge den til at få hunden til at finde en dør eller stoppe ved en trappe'.

Beats nye program er ikke klar og jeg havde også 'kun' en time til at optræde og det var inklusiv tid til at spørge og diskutere, så jeg besluttede at lade Beat vente i bilen. Han er heller ikke så vild med den slags opvisninger på lidt presset plads og under uvante og ikke helt optimale forhold, så jeg tror, at han var helt tilfreds med den beslutning. Han kom med ud på en løbetur før og efter opvisningen og på vejen hjem stoppede vi ved Korsør og gik en tur langs stranden ud under Storebæltsbroen. Vejret var fantastisk og det var en skøn måde at slutte en dejlig dag ude med hundene.

Tak til Dansk Blindesamfund for invitationen og for en rigtig god formiddag i Frederecia.

Se flere billeder - klik her!

VM 2011 i Paris

Kort før jul blev jeg ringet op af en dame, der på engelsk præsenterede sig som Michele Garcia. Hun ringede på vegne af Fransk Kennel Klub fortalte hun og hun ville høre, om jeg ville være dommer ved Verdensmesterskaberne i HTM og Freestyle i Paris i 2011. Øhhhh JA!!!!! Selvfølgelig ville jeg det - sikke en ære at blive spurgt.

Siden har vi ventet på, at formaliteterne skulle gå i orden. Fransk Kennel Klub skulle bede DKK om lov til at invitere mig og DKK skulle bekræfte, at jeg er uddannet dommer og kvalificeret til at dømme så vigtig en konkurrence. Det gjorde de heldigvis og i går opdaterede Frankrig deres hjemmeside med en introduktion af den første dommer.

Jeg ser det som en stor ære, at få lov til at dømme et verdensmesterskab og timingen kunne ikke være bedre. 2011 ville formentlig (hvis Biscuit var kommet på holdet) blevet mit første store mesterskab uden Whisper og det havde været rigtig svært. Nu kan jeg nyde det fra den modsatte side af dommerbordet uden et stik i hjertet over ikke at skulle i ringen med min bedste ven og soulmate. Og kommer det et nyt VM for mig og en af Hazyland hundene, så er det ikke før jeg har vænnet mig til, at Whisper ikke længere er en del af det game.

Heros træning

I går mødtes Helle og jeg for at træne hunde. Vi har begge travlt med nye programmer, så der er nok at tage fat på og det er sjovt og motiverende at se fremskridt fra gang til gang.

Hero har slet ikke interesseret sig for heelwork. Jeg har forsøgt alle mulige forskellige tilgange til øvelsen uden at fange hans interesse, så for os er det en kæmpe triumf, at han nu går noget der ligner heelwork - også selv om det kun er på lige linjer og ganske få meter ad gangen.

Freestyle har hele tiden været et hit og også her nyder vi at der sker fremskridt. Det er så livsbekræftende at træne en hvalp, fordi udviklingen sker så hurtigt.

På videoen optræder han sammen med sin kuldsøster Jazz.

Hero - snart 6 måneder gammel!

D. 24/1 har Hero ½ års fødselsdag! ½ år! Dvs. at han har været en del af Hazyland flokken i 4 måneder... Det føles som om han altid har været her...

Ca. 4 mdr. gammel

I lang tid mindede Hero mig mere om Whisper end om Robbie. Måske var det fordi han var hvalp og Whisper er et fjollehoved, der aldrig helt bliver voksen. Efterhånden kan jeg dog begynde at se lang mere Robbie i ham. Han er blevet mere eftertænksom og alvorlig - lige som Robbie. Han hviler i sig selv og er ved at få den ro over sig, som jeg elskede hos Robbie. Alting med måde selvfølgelig - han er jo stadig en baby ;-)
Jeg kan også se Robbie i hans (arbejds-)stil. Robbie var utrolig intens når han arbejdede - fuldstændig fokuseret og nærmest lukket inde i sig selv. Han gav sig 100% hele tiden. Den intensitet ser jeg også i Hero.

Spændende hvordan Hero udvikler sig - om jeg bliver ved med at kunne se Robbie i ham eller om han udvikler sig i en helt anden retning. Hvad der end sker, så er Hero en dejlig lille fyr, som er faldet godt ind i Hazyland flokken. Jo, han er præcis den hund, som jeg ønskede mig.

NM Fest

Det er efterhånden tradition, at HTM/FS landholdet mødes for at fejre, når vi har opnået et godt resultat ved et af de store mesterskaber. Jeg har været så priviligeret, at være med til at vinde 3 guldmedaljer for hold - 2 x NM og 1 x VM, så det er blevet flere utrolig morsomme middagsselskaber.

3/4 af det stolte landshold - den sidste 1/4 stod bag kameraet!

I går mødtes HTM landsholdet så på Ferdinans Bøfhus i Ringsted for at fejre vores seneste triumfer ved Nordisk Mesterskab i Helsinki i December. Ligesom ved tidligere festmiddage, var der god stemning og mange grin.

Dressing i landsholdsfarver - så bliver det da ikke mere nationalt!

Muppet Show!

Traditionen tro skulle vores kaffe klædes ud i landsholdsfarver... Mmmmm det er ret mærkeligt, men det hører sig til ;o)

Tak til Johanna, Helle og Anja for en hyggelig aften og endnu engang TILLYKKE MED DET NORDISKE MESTERSKABS GULD til os alle 4. Hvor er Whisper, Doggie, Queeny og Spooky bare fantastisk hunde!

Mmmmm - og vi var ikke engang fulde!
Vi havde kun fået cola og kaffe at drikke!
Forklaringen var vist noget med, at chokolade, sovs og alt muligt andet syntes at havne over hos Helle uden at nogen helt vidste hvordan hun fik det raget til sig, så videoen var et forsøg på at illustrere hvordan det simpelthen selv gik derover... Men jeg kan godt se, at det blev lidt mærkeligt :oD

Heros træning - 5½ måned gamle

Hero og Jazz fik lov til at lege i et lokale ved siden af hallen og det var selvfølgelig dejligt, men de var nu ikke meget for at gå glip af alt det sjove inde i hallen...

Helle og jeg startede 2011 på den bedst tænkelige måde... Sammen med vores hunde og hinanden. Vi kørte til en lejet hal og trænede hunde.

Det var virkelig succesful træning. Alle vores hunde arbejdede helt fantastisk og vi fik koreograferet det fedeste freestyle program til Cookie. Aii jeg er helt misundelig på Helle over det program. Det er perfekt til Cookie.

Beat prøvede sin 2011 koreografi for første gang og det gik ok, men Beat var noget mærket af at have været vågen og bange for fyrværkeriet det meste af natten. Biscuit trænede også sin fulde koreografi og der var en kæmpe forbedring i forhold til sidst vi havde trænet i hallen. Både Biscuit og jeg følte os mere sikre i programmet. Gamle Whisper hyggetrænede og hvad Hero lavede kan I se her: