tirsdag den 31. august 2010

Aftenkonkurrence

Jeg har aldrig været vild med ideen om aftenkonkurrencer på hverdagsaftner. At skulle afsted til konkurrence efter en lang arbejdsdag, komme sent hjem og tidligt op på arbejde igen næste dag... Jeg har altid valgt dem fra, fordi jeg har ment, at det ville blive for lang en dag og stressende.

Men til Ophians aftenkonkurrence i går blev jeg inviteret til at dømme og da jeg heller ikke vidste om Beat ville få brug for en ekstra konkurrence i år, for at rykke op i Freestyle kl. 3, så tilmeldte jeg mine freestyle hunde, men holdt HTM klasserne fri så jeg kunne dømme dem.

Det var stressende. Fri fra skole (efteruddannelse om mandagen), hjem efter hunde, afsted mod Kr. Hyllinge... Argh!!!! Kø pga. vejarbejde mellem Holbæk og Sorø... Det var ikke passet ind i den stramme tidsplan!!! Ankom til hallen kl. 16.50 og skulle helst være klar til at dømme kl. 17. Og tro det eller ej... Jeg var klar kl. 17!

Jeg dømte HTM klasserne og det var en fornøjelse.

I kl. 1 vandt Jenny Tholin med Tyra. De kommer fra Sverige, hvor HTM er helt nyt, så det er rigtig flot at de rejser til Danmark for at konkurrere og lære. Jeg har dømt dem tre gange tidligere i denne måned - i Vejen og to gange i Sverige og deres præstation i går var klart de bedste heelwork jeg har set fra dem. Deres positioner var skarpere end de tidligere har været og hunden følger ikke mere et håndtarget. Flot.

Kirsten med Luka stillede op i kl. 2 og vandt klassen. De var super gode. Hold da op, hvor har Kirsten arbejde med sin hund og det bar frugt! Præcist heelwork i fin harmoni med musikken og rigtig god sværhedsgrad. De gjorde det svært ikke at dømme i forhold til tidligere præstationer. Jeg skal dømme hver ekvipage som om jeg aldrig har set dem før og selv om jeg ved, at Luka har haft enorme gø problemer og der denne gang kun kom noget begejstret hylen, så kan det ikke påvirke min bedømmelse. Jeg havde lyst til bare at se mellem fingre med det, for jeg ved, hvor meget Kirsten må have gjort for at nå til de resultat vi så i går, men i klassen før havde jeg trukket Johanna og Toffee ½ point for at Toffee 'hylede' hele programmet igennem, så naturligvis måtte jeg gøre det samme med Luka, men jeg følte mig faktisk ret ussel da jeg gjorde det, for jeg var dybt imponeret over det de viste i ringen og hvor langt de er kommet.

Jeg havde også fornøjelsen af at dømme Freestyle kl. 1 og der var to ekvipager, som jeg har lyst til at fremhæve. 2. vinder i klassen blev Marianne Blesky med CKCS Pheobe. De optrådte til 'Im Walking in the Air', et stykke musik, som jeg har haft liggende i gemmerne til Whisper gennem flere år. Nu nåede Marianne at bruge det før jeg og det er dejligt at se, at hun bruger det godt. De viste et rigtig fint program og det er dejligt at se Mariannes motiverede og veltrænede hunde i ringen.

Vinder i klassen blev en debutant - Sidsel med Islandsk Fårehund Bylgja. De optrådte til Gustav Wincklers 'Istanbul' og det var skønt at se en begynder ekvipage, hvor handleren performede og virkelig havde forstået konceptet med HTM - at det er show og underholdning. Fin udførelse, udmærket variation og rigtig god fortolkning. Flot, flot kl. 1 program og en super debut.

En pause mens FS2 var i gang og så startede Freestyle kl. 3 hvor begge mine hunde var med.

Beat gik først i ringen - Tarzan Mama Mia. Han gjorde det godt i sin kl. 3 debut :o). Jeg havde glemt hans rekvisit (en kæphest), så jeg måtte bruge en anden stok, som jeg havde liggende i bilen. Jeg træner tit med en almindelig stok, for at hovedet på hesten ikke skal blive grimt og vådt i dårligt vejr, så det overraskede mig, at det faktisk var enormt forstyrrende for mig ikke at have den rigtig kæphest med i ringen. Jeg var meget bevist om, at det bare var en pind jeg havde med og det virkede tåbeligt at futte rundt med den mellem benene eller på anden måde 'lege' at det var en hest, så jeg vidste ikke helt hvor jeg så skulle gøre af den, når den ikke var i brug. Hmmm ja, der kan man bare se, hvor lidt der skal til, for at hyle en lidt ud af den og ødelægge ens fokus.

Beat var en lille smule usikker på hallen. Man kunne ikke varme op i hallen og man kunne ikke have hundene inde før de skulle i ringen. De opholdt sig udenfor eller i et baglokale - mine var i bilen - og kom ikke ind i hallen, før de skulle optræde. Indgangen til ringen var døren udefra og ind i hallen. Jeg havde troet, at det ville være sværere for Beat, at varme op udenfor og så pludselig stå i en hal og skulle arbejde, men han tacklede det glimrende og mistede kun koncentrationen enkelte gange. Dejligt - han bliver mindre påvirket af omgivelserne og bedre til at tackle konkurrence miljøet for hver gang vi er ude.

Han blev nr. 5 i klassen med 23,4 points fra dommer 1, 23,4 fra dommer 2, 24 fra dommer 3 og et bestået program. Jeg var meget tilfreds med hans kl. 3 debut.



Biscuit var sidste hund i klassen med 'Its a Hard Knock Life/Tomorrow'. Han var helt fantastisk at optræde med. Hold da op hvor var han tændt. Han jublede sig gennem sit program og elskede hvert sekund i ringen. Jeg måtte stramme mig an for at følge med, for Biscuit ville have action! Det var enormt sjovt og jeg forlod ringen med et stort og fjollet grin om munden. Ahh min super lille sheltie fyr :o).

Han vandt klassen med 27,2 points fra dommer 1, 27,3 fra dommer 2 og 27,9 fra dommer 3.



Efter kl. 3 var der tid til at lufte hunde inden præmieoverrækkelsen og køreturen hjem. Robbie og Whisper havde enten været alene hjemme eller siddet i bilen hele dagen, så de skulle have en god løbetur inden vi skulle hjem i seng. Mmm gåturen blev på en mark, hvor der lige havde været en højløbsk tæve, så Robbie sad og hylede i bilen resten af aftenen. Argh!

Vi var hjemme kl. 22.30, hundene fik mad og så i seng. Men det tog godt nok lige noget tid at falde i søvn... adrenalinet skulle lige ud af kroppen...

mandag den 23. august 2010

Hundens Dag i Tivoli

Søndag d. 22. august var der Hunden Dag i Tivoli og i den anledning, var Jette, Helle og jeg inviteret til at optræde på Plænen. Vi ønskede at vise, at HTM og Freestyle er for alle racer og det lykkedes - vi kom med en sheltie, en border collie og en ruhåret gravhund, der alle performede super flot trods udfordrende forhold.

Vi mødtes ved 'køreporten' kl. 14 og desværre var der brug for paraplyer. Regnen var ikke voldsom, men den var der. Vi var imidlertid optimistiske. Vi skulle ikke optræde før senere og det så ikke ud til at regnen ville vare ved.

Jette og Addi venter på at komme ind.

Helle, hundene og jeg

Da vi kom frem til scenen, blev vi mødt at en lydmand, der var klar til at teste vores musik og sikre at rækkefølgen var i orden og at vi var enige om hvem der skulle have mikrofoner mv.


Border Collie Klubben havde Klubmesterskab den weekend og en tur til Tivoli - oven i købet med indlagt HTM opvisning - var en bonus for de to udstillingsdommere Angela Gillespie og Rachel Spencer. De kørte med Helle og jeg ind til København og havde en super dag. Det var uden tvivl en stor oplevelse for dem.

HTM var program-sat til kl. 15. 30, så vi havde god tid til at få pakket ud og gjort klar.


Angela Gillespie, der dømte søndages udstilling, sammen med Beat


Jette og Addi slapper af og lader op back-stage med en kop kaffe

Race præsentationen var færdig ved 3-tiden, men dog dancing opvisningen havde været annonceret til at starte kl. 15.30 og man var bekymret for om nogen havde valgt at komme bare for at se den og derfor ville blive skuffede hvis vi var færdige på det tidspunkt det var annonceret, at vi skulle starte. Det blev besluttet at holde ½ times pause og starte til den annoncerede tid.

Desværre åbnede sluserne sig præcist kl. 15.25 og kl. 15.30 regnede det så kraftigt, at jeg dårligt kunne høre hvad jeg selv sagde på scenen. En pæn flok tilskuere trodsede imidlertid regnen og stod stadig foran scenen for at se de dansende hunde og det kunne jeg simpelthen ikke bære. Jeg traf en hurtig beslutning og inviterede publikum op på scenen, hvor der var tørt. De blev placeret ude langs kanten og så dansede Addi, Doggie og Biscuit inde i midten.

Biscuit og jeg startede med at fortælle lidt om Freestyle træningen og de tricks vi laver, men det blev meget kort, for vi havde allerede brugt en del af vores tid på at få publikum i tørvejr og vi havde fået instrukser om at holde tiden fordi Tivoli Garden skulle komme - de kom nu aldrig... Jeg tror, at det regnede for meget for dem.


Efter den korte introduktion viste Biscuit 'Its a Hard Knock Life/Tomorrow'. Han gjorde det super flot under svære forhold med publikum meget tæt på.





Der var hunde, børn og voksne hele vejen rundt langs scene kanten. Flot at så mange fremmede hunde forholdt sig roligt og opførte sig perfekt under hele opvisningen.


Selv om der var hæftig regn, stimlede der alligevel tilskuere sammen foran scenen og så showet.




Helle og Doggie optrådte med 'Diamonds Are Forever/Big Spender'. Fremmede hunde tæt på er rigtig svært for Doggie, men Helle gav hende tid til at se situationen an og efter mindre end ½ minut var hun klar til at give en strålende performance.


Biscuit nød at stå på scenen mens de andre optrådte. Det gav ham god mulighed for at hilse på sit publikum og det er jo noget Biscuit rigtig gerne vil. Han er en social lille fyr ;o).


Sidste ekvipage på banen var Jette med Addi - Jette var lidt overvældet over publikum så tæt på, men Addi tog det i stiv pote! Hun var helt klar over, at det var hendes scene, men tolerede de andre hund - en rigtig primadonna!



Jeg har før optrådt i Tivoli og haft et kæmpe publikum og det har været en stor oplevelse, men i år var det noget særligt. Det gav en intim og helt speciel stemning at publikum sad på scenen sammen med os. De kom meget tæt på og blev meget nærværende. Kommunikationen mellem dem og os blev personlig og jeg følte mig meget ansvarlig for, at de skulle have en god oplevelse. Det var super fedt og sjovt og hold da op, hvor var jeg stolt af vores hunde, fordi de tacklede det så godt. Især Biscuit var en stjerne. Han holdt fokus på mig mens publikum kom ind over scenen og fandt deres pladser og så da virakket var overstået, var han bare klar og dansede sit bedste!

Tusind tak til de, der trodsede vejret og så vores show. Det var fantastisk at optræde for jer. Jeg nød hvert sekundt på scenen sammen med jer.

Mens vi klædte om efter vores optræden, stoppede regnen lige så brat som den var startet. Herligt, for så havde vi fint vejr til at vise Angela og Rachel det smukke Tivoli.

Vi mødtes også med Sidsel, der skal have en border collie hvalp fra samme linjer som Robbie, Whisper, Doggie og Rachels hunde.
Hundene foran Pjerrot statuen.
Beat, Biscuit, Whisper, Sidsels Bylgja (islandsk fårehund), Doggie og Cookie

Helle, Rachel, Angela, Zenja (Sidsels datter) og Sidsel.

Andemor med ælliger - nårh :o)

Hundene foran en lille kopi af den lille havfrue.
Whisper, Biscuit, Beat, Cookie, Bylgja og Doggie.

Argh!!!! Sheltien er blevet spist af en kæmpe-krabbe!!!!
Godt det lykkedes den at undslippe - tænk hvis jeg skulle danse til 'Its a Hard Knock Life' alene fremover!

Angela og Zenja køber mad til fiskene i Tivoli Søen.

Det var nogen meget store og meget sultne fisk!

Sultne, åbne fiske-munde at mætte!

Tivoli Garden spillede ikke, men de sejlede rundt op søen og de kørte også rundt i parken med deres hestevogn, så søndagsgæsterne kunne nyde synet.

Spisetid - Beat og Rachel får sig en lille sludder...

Angela og Rachel sammen med alle hundene.

Det var sent inden vi kom hjem, men det havde været en rigtig god dag i Tivoli.
Tak til DKK og Tivoli for invitationen og for god behandling.

torsdag den 19. august 2010

Australiens første Freestyle Champion


Da jeg i 2008 underviste i Freestyle i Sydney, Australien, boede jeg hos Loretta og hendes mand Glen. Jeg har siden holdt kontakten ved lige med Loretta og vi har udvekslet træningstanker og musik ideer. F.eks stammer Helles 'Shine' fra Lorettas lager og mange af jer vil nok komme til at tænke på en stor blå Border Collie, når I hører hvilken musik hun har brugt :o).

Jeg var mere end begejstret, da jeg i går modtog nyheden om, at Lorettas lille toy puddel Chloe blev den første hund i Australien, der opnåede 3 freestyle certifikater og dermed også retten til at bruge titlen Australsk Freestyle Champion.

Kæmpe tillykke til Loretta og lille yndige Chloe!
Loretta og Chloe optræder til 'Sparkling Diamonds' - det program de blev champions med. I øvrigt har det musik vist bevist nu, at det er champion musik. Det var også det Robbie opnåede sit Freestyle Championat med :o).

Loretta og Chloes kl. 1 program til 'When I Get My Name In Lights'.

tirsdag den 17. august 2010

Beats heelwork fra 15 uger og op til 1 år

Nu skal jeg jo snart til at starte forfra med en ny hvalp og hvalpe heelwork træning, så det er meget godt lige at minde sig selv om, hvordan det nu er, at det er i starten... Og så kunne jeg jo samtidig lige rydde lidt op på min YouTube Channel. Så nu er alle Beat's hvalpe heelwork klip samlet til en video, der viser udviklingen af hans heelwork fra han var 15 uger gammel og indtil han var klar til at udføre sit første HTM program, da han var 12 måneder gammel.

søndag den 15. august 2010

Oxie Hundeungdoms konkurrence i Malmö

Kl. 6.30 i morges hoppede Hazyland flokken og jeg i bilen og kørte mod Malmö. Jeg skulle dømme Oxie Hundungdoms dobbelte HTM konkurrence og Hazyland flokken skulle med for oplevelsens skyld. Det er jo kun 14 dage siden vi var i Finland og kørte gennem Sverige på vejen dertil, så hundene havde stadig deres 4 ugers attester og kunne komme ind i Sverige uden yderligere dyrlæge check, så det benyttede vi os af.

Mine tasker var for store til at stå på gulvet i bilen, så de kom op på sædet og så lagde jeg et dejligt blødt tæppe på gulvet til Biscuit! Det tog han som en personlig fornærmelse! Hvis Vor Herre havde ønsket at sheltier skulle opholde sig på gulvet, så havde han kaldt dem 'gulv-måtter' og ikke 'sheltier'!


Han prøvede alverdens krum-spring for at få mast sig op på sædet, hvor han mener at sheltier hører hjemme!

At finde konkurrence pladsen viste sig at være en udfordring. Jeg havde bedt om en adresse til at putte ind i GPSen og fået at vide, at der ikke fandtes en adresse... I stedet fik jeg koordinater til at putte ind i en GPS, men min GPS tager ikke koordinater - kun adresser, så jeg lånte min fars GPS. Med koordinaterne tastet ind følte jeg mig på sikker grund... Mmmmm...

Vi ankom til Malmö ved 8 tiden. Kl. 8.15 valgte jeg ikke at følge GPSen mere, da de koordinater den prøvede at finde tilsyneladende lå ude i vandet! Jeg var på en parkeringsplads, hvor jeg kunne se en Military ridebane og et tivoli ude i det fjerne. Hmmm...

Jeg ringede til min kontaktperson Sophia. Hun var på vej ud i deres klubhus, som efter sigende skulle være let at finde. Strålende. Jeg satte min GPS til at finde den adresse og afsted gennem Malmö centrum, ud på motervejen og ankom efter 25 minutter til klubhuset, hvor jeg fandt Sophia. Strålende! Og så fulgte jeg efter hende 25 minutter tilbage ad motervejen, gennem Malmö centrum og havnede på den anden side af Military banen ved tivoliet! Suk! Jeg havde været et stenkast fra stedet, men endte alligevel med at køre næsten en time rundt i Malmö for at komme frem!

Beat hjælper med at finde vej gennem Malmö

Phew! Vi fandt klubhuset!

Vel ankommet blev jeg ledsaget ind på VIP parkeringen og jeg kan på ingen måde klage over servicen! Mit udstyr blev kørt ind på stævneområdet, så jeg kunne koncentrere mig om at lufte mine hunde. De tilbød oven i købet at slå mine bure op, men det kunne jeg godt selv - arrangørene havde rigeligt at gøre uden at skulle opvarte mig.

Hazyland flokken installeret bagerst i dommer-teltet.

Da jeg var færdig og klar, var der endnu en times tid til konkurrence start, så hundene og jeg gik en tur på det kæmpe område, hvor Hundens Dag og Malmö City Horse Show (derfor Military banen) blev afholdt.

Det første jeg bemærkede var, at der få meter fra freestyle ringen var et omrejsende tivoli! WOW - så blev hundenes koncentrations-evne da testet! Det firkantede hvide telt til højre i billedet er dommer teltet og forlystelserne lå lige bagved og op langs den ene side af ringen. Svære forhold! Men der var ingen, der brokkede sig - alle tog det i stiv arm og mente, at det er noget hundene skulle kunne klare. Herligt.


Hazyland flokken på det endnu halvtomme stand område.


Og ved ridebanerne.

Vel tilbage fra gåturen gik formiddagens konkurrence i gang. At dømme efter de svenske regler var en udfordring.
De har obligatoriske øvelser i kl. 1 og 2. I et kl. 1 program skal der være en twist, 4 x slalom mellem ben og 5 meter af det de kalder positionsarbejde. Det var enormt svært at holde øje med. Enten glemte jeg at tælle hvor mange slalomer der var, fordi jeg så på programmet som helhed eller også var jeg så fokuseret på at sikre mig, at de obligatoriske øvelser var der, at jeg dårligt kunne huske, hvad der ellers var i programmet.
Der var en enkelt handler, der ikke kunne få sin hund til at twiste og derfor brugte ca. 2½ minut på at forsøge at få den twist, som skal være der for at programmet kan godkendes. Hun nåede faktisk ikke at vise andet end en lang række halve twister. En anden handler lavede et super kl. 1 program, men manglede 5 meter positionsarbejde for at kunne bestå. Begge dele ærgeligt og lidt dræbende for sporten, så... Nah - de obligatoriske øvelser misunder jeg ikke vores naboer.

Jeg skulle også lige vænne mig til koefficienterne, der stod på point sedlerne. Jeg blev ved med at ville have, at det skulle være max. points. Det krævede lidt tilvænning. Undskyld til de handlere, der fik pointsedler, der var helt overstregede, fordi jeg måtte rette mine point, når jeg opdagede, at jeg havde gjort det!

Men øvelser gør mester og det blev lettere i løbet af dagen. Og så var det skønt at få lov til at dømme HTM, som dømmes efter danske regler. Phew! Der var jeg meget mere på hjemmebane.

Der var en times frokost pause mellem formiddagens og eftermiddagens konkurrence og tiden brugte vi (efter at have spist) på endnu en gåtur rundt på området. Denne gang, var der noget mere at kigge på.

Yiks!!!!!!! Toooooooooo pink!!!!!!!!

Præcisions-kørsel med vogn.


Whoops - nedrivning!
Den bliver markeret lige som i agility :o)

Hundene slappede af og hyggede sig mens jeg kiggede på heste show.
Ved siden af Whisper er det min svenske dommer kollega Bibi.

Eftermiddagens konkurrence gik i gang og jeg var noget mere skarp på de svenske regler. Yep - ingen voldsomme udstregninger denne gang, men de obligatoriske øvelser var stadig svære.

Efter de officielle klasser, var der en for sjov klasse, hvor der skulle skrives kommentarer og trænings/koreografi råd til handlerne. Det tog noget tid... Og så præmieoverrækkelse.

Efter konkurrencen snakkede jeg med Jenny Tholin, der også har konkurreret i Danmark. Vi talte om heelwork træning og Whisper var demo-hund. Men Thyra og Whisper havde mere flirt end heelwork i hovedet og snart gik den vilde leg i ringe. Hmmm, Whisper er vist til lyshårede svenske piger... men der er der vel egentlig mange fyre der er?!



Tid til at pakke sammen og komme hjem ad igen...

En pakket og klar Hazyland flok.

På hjemturen tog Biscuit ingen chancer! No way, at han skulle ned på gulvet! Han sprang nærmest baglæns op på sædet, masede sin mås ind bag den ene taske og satte sig til rette! Og der blev han! Også selv om det betød, at han måtte sidde op hele vejen hjem! Nope - sheltien var ikke træt! Han skulle ikke sove! (der lå altså et dejligt blødt tæppe i bunden af bilen og der var en vandskål med helt friskt vand til ham!)

Nix - ikke træt!

Jeg er ikke træt!
Jeg har ikke brug for at sove!
Nope!

Broen - dejligt at nærme sig Danmark igen efter en lang, men dejlig og oplevelsesrig dag.

Home - Sweet Home!

Tak til Sophia og Oxie Hundungdom for en god dag, tak til deltagerne for flot og underholdende dans og tillykke til alle vinderne.

Stort tillykke til Annette og Neo, der var i Sverige og blev Dagens sammenlagt bedste HTM og Freestyle ekvipage.