mandag den 22. marts 2010

Biscuit til børne-fødselsdag

I dag var Biscuit og jeg inviteret til at underholde ved en 9 års fødseldag hos en meget hundeglad lille pige. Vi skulle være festens store overraskelse. Mmmm, man oplever mange forskellige ting som dog dancer ;o)

Vi ankom ved 15.30 tiden og heldigvis var vejret godt, så vi kunne være udendørs - meget bedre for Biscuit og vi havde mere plads, end hvis vi skulle have været inde i spisestuen.

Jeg startede med at fortælle lidt om hundetræning og belønning - jeg tror, at der er nogle fædre der bliver irriterede nu, når deres små piger kommer hjem og belærer dem om, at man ikke behøver hæve stemme, skælde ud eller blive sur, for at få hunden til at høre efter!

Jeg viser børnene de pølsestykker, som Biscuit arbejder for.

Et opmærksomt og spørge-villigt publikum.

Efter introen viste vi nogen af de ting Biscuit har lært ved hjælp af leg og belønning.

Bakke

Beg

High!

Slalom

Så fandt jeg en plastic box frem og bad børnene finde på en eller anden ting, som Biscuit kunne bruge sådan en plastic box til. Vi kom i fællesskab frem til, at han skulle træde op i den med forbenen og gå rundt om den med bagbenene. Jeg forklarede princippet bag klikkeren og klikkede/shapede derefter Biscuit til den adfærd børnene havde valgt. Både forældre og børn var overraskede over, at man kan træne hund uden kommandoer, ryk i linen eller overhovedet at røre hunden.

Biscuit er godt på vej til at forstå hvilken adfærd, der giver 'pote' og belønnes...

Vi sluttede 'showet' med at Biscuit lavede nogen tricks for fødseldagsbarnet. Han var super sød og dansede sit lille sheltie hjerte ud for hende :o)

Han cirklede stokken

Og op på to ben...

Endelig fik alle lov til at kæle og klappe. Vi lavede nogen enkle aftaler-
  • Man måtte ikke kalde på ham med hans navn.
  • Man måtte ikke give ham kommandoer.
  • Man måtte ikke holde ham fast.
  • Man måtte ikke give ham et knus.

Alle børnene var super gode til at overholde disse regler og Biscuit er fuldstændig pjattet med børn, så han var i paradis. Når vi går tur og passerer et barn, begynder Biscuit at hoppe op og ned og gø af begejstring, så en hel flok af dem på en gang... Det bliver ikke bedre end det!

søndag den 14. marts 2010

Snevejrs træning

Helle og jeg mødtes i dag for at træne hunde - vejret skulle ifølge vejrudsigten blive udmærket. Og det var det måske også, alt efter hvordan man difinerer 'udmærket'...

Det startede fint - koldt, men lidt sol og tørt... Så blev det lidt gråt i det og mørkere... Og så kom den første sne!

Og den første sne blev til hagl... og mere sne... og til sidst sneede det så meget, at Helle - der havde rollen som DJ og derfor sad stille - lignede en snemand!

Men vi er jo i trænings-underskud og nu havde vi jo aftalt at træne, så vi blev stædigt ved! Der skulle mere end en lille snestorm til at få os til at pakke sammen!

Hmmm, gad vide om ghetteblasteren kommer til at spille igen, når den er blevet tør???


I begyndelsen sneede det kun lidt... Selv Bridie kunne leve med det...

Men så tog det til og Bridie fik sne i pelsen - ikke tilfredsstillende!

DJ Bridie, DJ Emmy og DJ Robbie begravet i tæpper.

Shhh - kan jeg lige hviske dig en hemmelighed???

Det er klart under en shelties værdighed at være ude i den slags vejr!
Ihvertfald hvis sheltien hedder Bridie - hun vendte demonstrativt ryggen til os!

Og så tog sne-vejret til...

Helle, tæpper, træningsudstyr og ghettoblaster dækket i sne!

Men når vi har aftalt at træne, så skal vi også træne!
Nemlig!

lørdag den 13. marts 2010

Kath, Amber & Me Ol' Bamboo

A huge Congratulations to Kath and Amber, who placed 2nd at the Crufts HTM Final yesterday. They performed a stunning routine to 'Enough is Enough' and Amber worked like a dream.



Another routine that WOW'ed me from this years Crufts was Karen and Kes' freestyle to Me Ol' Bamboo. Kes is 12 years old, but she looked like a youngster and performed a fast and very entertaining routine.

lørdag den 6. marts 2010

Jubiiii vi kan træne udendørs!

Beat vågnede tidligt i morges og når Beat vågner tidligt, vågner vi alle tidligt... Men det var nu fair nok, for jeg har haft en travl uge på arbejdet og der har ikke været så meget tid til hundene, som Beat har brug for, så han har kedet sig lidt og fortjente en god dag i hundenes tegn. Jeg stod da også op i morges, uden at pive alt for meget og gik en tidligt morgen tur i det frostklare solskin. Sikke en dejlig start på dagen!

Hjemme igen læste jeg lidt i en bog og bestilte en ny mobil telefon over nettet :o) og derefter tog jeg hundene ud en af gangen, for at nyde en uvant luksus... Træning uden at skulle tilbringe en time i en bil først!!! Træning i dejligt solskin!!! Træning uden at miste modet halvvejs gennem seancen, fordi det bare er for koldt!!! Hundene nød det og det gjorde jeg bestemt også!

Beat er i fuld gang med sit nye freestyle program. Vi har været inde i en udfordrenden periode her på det sidste, men i dag gik træningen super og det var med et stort smil om munden, jeg sluttede Beats træning.

Biscuit havde debut med sit nye 2010 program ved Show Of Winners i sidste weekend, men der er nogen ting, jeg gerne vil have ændret og det arbejder vi på i øjeblikket. Det ser ude til at komme til at fungere rigtig fint og jeg er glad for vores nye program.

Whisper arbejder også på nyt program til 2010 og i dag kom jeg endelig på en fed og original start til programmet. Alle mine tidligere ideer har lignet variationer af noget, der er set 100 gang før, men nu tror jeg faktisk, at vi har noget at arbejde videre på...

Dejlige gamle Robbie hyggede sig med at lave tricks med en stok. Det er skønt at arbejde med Robbie. Den trygge følelse af en hund, som man kender rigtig godt... Lidt ligesom at komme hjem :o)