fredag den 27. marts 2009

Og de sidste fotos fra Sverige

Egentlig havde jeg ikke tænkt mig at uploade flere billeder fra sidste weekends oplevelser i Sverige, men dem Yvonne Öster har taget er bare så gode, at jeg er nødt til at dele nogen af dem med jer :o).
I kan se resten af hendes dejlige billeder her!

Læs Merete Husers (Norge) beskrivelse af kurset her!















torsdag den 26. marts 2009

Flere billeder fra Sverige

I sidste weekend var Johanna og jeg i Sverige og undervise i HTM. I kan læse om vores tur her!
I går modtog jeg disse fotos fra Merete Huser fra Norge. Hun var med på kurset sammen med sin dejlige belgiske hyrdehund Khan.

Biscuit demonstrer foot-target.
Det er skønt, at Biscuit er rask nok til at hjælpe med at undervise igen. Kryds fingre for, at det ikke blot er fordi det er vinter og der derfor ikke er meget pollen i luften til at provokerer hans allergi. Vi håber, at det er immun-terapien der virker!


Whisper viser de 10 forskellige positioner.
Whisper er ved at være en ældre mand og han har på det sidste haft problemer med at være lange dage ude i kulden. Det gør ham stiv og øm i knogler og led. Det var muligvis også det der i begyndelsen af året startede hans sygdom, men i Sverige havde han sit nye Back On Track dækken på og han lå på et Back On Track tæppe, så han var beskyttet mod kulden nedefra. Desuden tog jeg ham ud tit og lod ham gå rundt og han var med inde i varmen når vi gik ind til teori. Og det virkede. Han havde det fint hele weekenden og også da vi kom hjem :o).

Soda lader op til at demonstrere leg sammen med Johanna...

Jubiiiii!

Tak til Merete og Khan for billederne :o)

onsdag den 25. marts 2009

Dog Dancing kursus for begyndere/let øvede

Klik her for info om kursus for øvede handlere.


Kom godt i gang med HTM/Dog Dancing og lær fra de bedste!

Dog Dancing er en fantastisk sport for alle, der kan lide at træne hund og lytte til musik. De fleste hunde elsker at arbejde med tricks og selv den mest trænings-trætte hund liver op, når ’mor’ eller ’far’ skifter de sædvanlige øvelser ud med cirkusnumrene.

Dagen kommer til at handle om motivation og indlæring af de imponerende tricks og deltagerne vil få en række spændende træningstips og ideer.

Kath Hardman og Karen Sykes er anerkendte verden over for deres positive træningsmetoder og deres inspirerende undervisning. Kurset vil være en stor oplevelse for alle, både de der har ambitioner om at komme ud og optræde med deres hunde og de der blot ønsker at have en god dag og lære noget nyt.

Er man interesseret i HTM/Dog Dancing, så er dette kursus et MUST! Alle kan deltage.

Undervisere: Kath Hardman og Karen Sykes, England
Kath Hardman og Karen Sykes er 2 af verdens absolut dygtigste og mest anerkendte Dog Dancere. De vandt henholdsvis Heelwork To Music og Freestyle på Crufts 2008.
De er desuden anerkendte trænere og har undervist i hele verden inkl. mange europæiske lande, Japan og USA.
Deres træning er medrivende, underholdende og udfordrende for handlere og hunde på alle niveauer.
Læs mere på http://www.dancingdogs.co.uk/

Sprog: Undervisningen foregår på engelsk
Tid: 7. oktober kl. 9 - 15.
Sted: Dansk Kennel Klub, Parkvej 1, 2680 Solrød Strand.
Pris: Kr. 700

Tilmelding til post@dansk-kennel-klub.dk eller på tlf. 56188100

mandag den 23. marts 2009

HTM undervisning for Linköpings hundungdom i Sverige

Fredag aften kl. 18.30 trillede Johanna & Co. ind på Thorsvej for at samle Biscuit, Whisper, Beat og jeg op, så vi sammen kunne køre mod Linköbing. Johanna og jeg skulle op og undervise i Heelwork To Music.

Køreturen var begivenhedløs og lang, men vejret var godt og vi ankom til Hotel Scandic omkring midnat. Vi fik os hurtigt indkvarteret og skyndte os i seng.

Til sammen havde vi 7 hunde med - 4 Border Collier og 3 Sheltier. Heldigvis kunne de alle enes og de var alle vant til at rejse meget, så det gik helt problemfrit. Selv Beat, der kun er 8 mdr. gammel og et energi-bundt, opførte sig upåklageligt hele weekenden - både på hotellet, under rejsen og når vi underviste.

En skov af rød/blå bure på vores hotel værelse.

Scandic Hotel var enormt hundevenlige og kan absolut anbefales når man rejser med hund!

Lørdag morgen vågnede vi ved 7 tiden. Vi gik en lang tur med hundene, spiste morgenmad og kørte derefter mod Järngården, hvor kurset skulle afholdes.

Morgentur


Whisper så fjernsyn på værelset, mens Johanna og jeg spiste morgenmad

Sverige har haft Freestyle som sport under Svensk Hund Ungdom gennem mange år, men HTM er nyt for dem, så vi skulle undervise i alt fra heelwork træning til koreografi og fortolkning.
Järngården bød på fine undervisningsfaciliteter. Et flot ridehus med super musikanlæg til den praktisk del og et teorilokale med AV udstyr til teorien.

Undervisningen foregik på dansk og det medførte lidt misforståelser. Johanna og jeg måtte gøre os umage for at tale langsomt, hvilket især var svært når vi blev grebet af det vi talte om. Vi foreslog at vi skiftede til engelske, men det var der ikke stemning for, så måske føltes det som et større problem end det var.


Johanna og One underviser

Chinese Crested med jakke på træner de første positioner


Dansk/Svensk Gårdhund

Der arbejdes med links


Og man ser hvad de andre er kommet frem til...

Mere undervisning


Pink Panther


Ægyptisk musik


James Bond

Kl. ca. 16.30 var vi tilbage ved hotellet. Vi havde aftalt med vores værtinde Yvonne, at mødes med hende og en del af kursisterne fra kurset til middag kl. 17.30, så der var ikke meget tid til at lufte hunde og blive klar, men den tid der var, blev udnyttet. Vi gik tur og Hazyland flokken spiste deres aftensmad i skovbunden, så vi ikke skulle spilde tiden på at gå op og fodre hunde og derefter ned igen. Vi tog skovtur og spisetid i et :o)

Beat i den svenske ødemark ;o)
(Mmmm, så øde var der nu heller ikke lige bag ved hotellet og med bolig-blokke rundt omkring...)

Og 3/4 dele af Hazyland flokken i Sverige.
Robbie blev hjemme - han ville ikke have nydt turen.


Beat spiser aftensmad i skovbunden


Beat og Biscuit



En træt Beat efter mange indtryk på en travl dag.

Og Whisper har også oplevet nok for en dag.

Vi efterlod en flok trætte, mætte hunde og gik med Yvonne & Co. ud for at spise. Det var en hyggelig aften, med en masse hunde-, freestyle og HTM snak på tværs af nationalitet - vi var norske, svenske og danske freestylere repræsenteret.

Det blev ikke vældig sent, men Johanna og jeg var smadrede, så vi gik alligevel i seng, da vi kom tilbage til hotellet. Vores overskud til at være sociale, var brugt op og vi havde bare brug for at sove.

Søndag var vi igen klar til at undervise. Det var endnu en god dag og de sproglige vanskeligheder var blevet mindre. Vi havde vænnet os til hinandens sprog :o).

Ved 17 tiden havde vi pakket hunde i bilen og var ved at være klar til endnu engang at tage den lange køretur mellem Sorø og Linköbing. Og denne gang startede vi i snevejr, der dog snart slog over i piskende regn og vind. Ikke nogen behagelig køretur. Først da vi nærmede os Malmö klarede det op.

Det var dejligt at komme hjem til Robbie igen. Han havde haft det godt hos Lis, men var selvfølgelig glad for at være hjemme igen, lige som vi andre var det!

Tak til Johanna og Bluewyle flokken for en hyggelig rejse og tak til Linköpings hundungdom for invitationen.

fredag den 20. marts 2009

Held og lykke kort


Crufts er for længst bag os og vi er ved at pakke og gøre os klar til at tage til Sverige for at undervise i HTM. Og i forbindelse med Projekt Kuffert, dukkede vores Crufts kort op.
Tusind tak for alle, der krydsede fingre for os, sendte kort og bakkede op om os. Det var værdsat!
Desværre har jeg ikke et foto af den flotte kurv Helle havde lavet til os og gav os aftenen før :-(